I 2022 indførte regeringen 11 ugers øremærket barsel til mænd, og selvom flere mænd nu tager en større andel af barslen, så kan den nye lovgivning have utilsigtede konsekvenser. Det mener BUPL, fagforeningen for pædagoger, som peger på, at børn kommer tidligere i institution, fordi fædre muligvis ikke gør brug af den øremærkede barsel.
Af Mille Skjold Madsen
Ifølge BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse, som er besvaret af 1.560 ledere i daginstitutioner landet over, oplever hver tredje daginstitutionsleder, at der er kommet flere børn i aldersgruppen 6-8 måneder i deres institution. Samtidig svarer 57 % af daginstitutionsledere, at hvis de tænker tilbage på det seneste år, er børnene blevet yngre, når de starter i daginstitution.
”Hvis loven har den utilsigtede konsekvens, at børn kommer tidligere i daginstitution og vi ser flere små børn under 10 måneder i vuggestuerne, skal kommunerne sikre ressourcer nok til at kunne varetage de behov, som helt små børn har, Især set i lyset af den nationale kvalitetsundersøgelse, der viser at kvaliteten i vuggestuerne er utilstrækkelig,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler i en pressemeddelelse.
Men Gine Maltha Kampmann, direktør i diversitets- og ligestillingstænketanken EQUALIS savner valid data på området, før vi konkluderer, at børn kommer tidligere i institution som følge af den øremærkede barsel til mænd. Derfor har hun en opfordring til regeringen.
“Den offentlige debat om barsel skal ikke bygges på fornemmelser og oplevelser, men solide data, og derfor håber jeg, at denne her debat om fædrebarsel og børns alder, når de starter i institution giver anledning til, at regeringen vil kigge på at indsamle data, så vi kan blive klogere på om der er en sammenhæng,” siger Gine Malthe Kampmann.
Lønret under barsel
I dag tager 3 ud af 4 fædre de 11 ugers øremærkede barsel, og hvor fædre før den nye lov tog 31 dages barsel, så tager de nu i gennemsnit 97 dage. Men hvis effekten af lovgivningen skal slå igennem, så er det også vigtigt at sikre forhold på arbejdsmarkedet, som gør flere mænd i stand til at tage barslen.
For Gine Malthe Kampmann er retten til løn under barsel et oplagt sted at starte. For mens kvinder historisk set har haft større ret til løn under barsel end mænd, fordi barslen fulgte den fødende, så er løn til far først blevet en del af overenskomster i brancher som fx industrien, efter loven om øremærket barsel kom på plads i 2022.
“Det har ikke virket som en gennemtænkt plan fra regeringens side, da de implementerede øremærket barsel til mænd, for mange mænd har historisk set ikke haft ret til løn under barsel i de brancher eller virksomheder, hvor de arbejder, og så bliver det jo et økonomisk spørgsmål for hver familie, at far pludselig skal tage barsel i 11 uger – og det kan i sidste ende få den konsekvens, at børn kommer tidligere i institution,” siger Gine Maltha Kampmann, som dog også tror, at den offentlige debat om velfærdsstaten spiller ind i debatten om den øremærkede barsel.
“Hvis vi vil have mere ligestilling på arbejdsmarkedet, så viser undersøgelser og erfaringer fra andre lande, at jo mere af barslen, som bliver fordelt mellem begge forældre, jo mere ligestilling opnår vi også i det system, som vi har valgt at have, hvor velfærdsstaten varetager opgaven med at passe vores børn. Det er selvfølgelig også interessant at kigge på om børn generelt kommer for tidligt i institution, men det er en anden debat om den velfærdsmodel vi har valgt at have som samfund,” siger Gine Malthe Kampmann.
Struktur driver kultur
Dykker man ned i, hvilket typer fædre, som tager mest barsel, så tegner der sig også et billede af en mulig social slagside ved lovgivningen. For mens 82 % af fædre med en længere videregående uddannelse tager 11 ugers barsel, så gælder det kun for 59 % af fædre med grundskole som højeste uddannelsesniveau. Det viser en undersøgelse fra Mødrehjælpen.
Mødrehjælpen peger i undersøgelsen på, at økonomien spiller en stor rolle, når det kommer til, at fædre skal tage mere barsel, ligesom mange angiver, at der på arbejdspladsen ikke er mulighed for at tage alle 11 uger. Det er et billede, som de også kan genkende i tænketanken EQUALIS.
“Der skal helt sikkert også en kulturændring til ude på arbejdspladserne. Vi kan se, at brancher, hvor man typisk er ansat som mand med en kortere uddannelse eller i mindre virksomheder, hvor der kun er mænd ansat, der har man ikke tidligere haft en kultur for at tage mere barsel, så selvom lovgivningen siger, at de skal, så kan der ligge et usagt pres om, at man ikke skal gøre det alligevel, og det skal vi også have italesat udfordringerne ved,” siger Gine Maltha Kampmann, som dog først og fremmest tror på, at det er de strukturelle ændringer som ret til løn under barsel, der skal skabe forandringer på kort sigt.
“Struktur driver mere kultur, så hvis vi kan skabe strukturelle ændringer, hvor der er ret til løn under barsel, så bliver det også nemmere at få det kulturelt accepteret ude på arbejdspladserne, så familierne ikke skal påvirkes økonomisk af, at far tager mere barsel,” siger Gine Maltha Kampmann.