“Stor villa med pool og jacuzzi og en kæmpe fed bimmer, jeg kan cruise i. Ny båd og ridetøj fra Gucci. Hvis bare jeg havde nogen penge, var jeg sikkert glad,” synger Natasja Saad i sangen Monaco fra 2007.
Men det store spørgsmål er, om hun faktisk havde været lykkeligere med en BMW og ridetøj fra Gucci. Når folk tænker på, hvordan flere penge kan øge deres lykke, forestiller de sig typisk en lækker bil, et smukt hus eller en luksuriøs ferie. Ikke desto mindre peger professor fra Harvard Business School Jon Jachimowicz på tre andre grunde til, at folk med højere indkomster ofte er mere tilfredse.
I 2022 gennemførte han en undersøgelse med 522 deltagere med årsindkomster mellem 10.000 og 150.000 dollars. Deltagerne blev bedt om at føre dagbog i 30 dage for at registrere deres følelser i forskellige situationer.
Resultatet viste, at en højere indkomst var forbundet med mindre stress, for uanset indkomstniveauet oplevede deltagerne et lignende antal daglige frustrationer, men dem med højere indkomster følte mindre stress i disse situationer.
Dernæst følte personer med højere indkomster, at de havde mere kontrol over negative begivenheder, hvilket reducerede deres stress. Den øgede kontrol gjorde dem mere handlekraftige til at håndtere problemer, der opstod. Til sidst var personer med højere indkomster mere tilfredse med deres liv.
Jachimowicz’ konklusion var, at “selvom rige mennesker ikke er fri for problemer, giver penge dem mulighed for at løse problemerne hurtigere”.
Det er altså ikke nødvendigvis de materielle goder, der bringer lykke, men evnen til at købe sig til ro og kontrol, hvilket gør det muligt at håndtere bekymringer mere effektivt.
“Vi bør ikke kun fokusere på den lykke, som penge kan bringe,” påpeger Jachimowicz. “Vi må også huske på de bekymringer, de kan befri os fra.”
Jo bedre indkomst, desto mere lykke
Men hvor mange penge skal man så have for at være lykkelig? Der har i mange år været en tese om, at hvis en persons indkomst steg, så steg lykken også indtil et vist mæthedspunkt, hvor så lykken forblev mere eller mindre den samme.
Daniel Kahneman og Angus Deaton fandt i 2010, at det punkt var en årsindtægt på ca. 75.000 dollars, hvilket svarer til omkring 740.000 kr., når man tager højde for inflation. Det er dog et studie fra USA og kan derfor ikke sammenlignes fuldstændigt med den danske velfærdsstat.
Men i 2021 blev denne tese udfordret af Matthew Killingsworth, som fandt, at livsglæde faktisk stiger selv over den tidligere grænseværdi på 740.000 kr. Ifølge hans undersøgelse er der ikke nogen øvre grænse, og en stigning i indkomst fortsætter med at have en positiv effekt på både, hvordan man har det dag til dag, og på ens livsglæde generelt.
Men hvis du ikke har mulighed for at få en lønforhøjelse lige nu, så er der andre måder, hvorpå du kan få mere lykke ud af dine penge. Det fortæller Ida Marie Moesby, som er forbrugerøkonom i Nordea.
Hun har fire huskeregler, når det kommer til at maksimere lykkeudbyttet. For det første er det vigtigt, at man køber oplevelser i stedet for materielle genstande.
“Det kan være dejligt at købe ting, men det bliver hurtigt en ny baseline og standard. Når man køber en ny telefon, bliver man glad, men den er hurtigt ikke længere den nyeste på markedet. Og så falder ens glæde ved at have netop den,” siger Ida Marie Moesby.
Spred indkøbene ud
Der sker det modsatte, når man køber oplevelser. Det giver en glæde, mens man er i gang med oplevelsen, men det giver også minder, man kan tænke tilbage på.
“Der får man noget lykke foræret fremadrettet. Mennesker er meget sociale væsner, så det er særligt oplevelser sammen med andre, der gør os lykkeligere,” siger hun.
Nummer to på listen over huskeregler er derfor, at man bør bruge lidt ekstra penge på at tage en ven med på tur.
“Det kan give mere lykke at købe gaver til andre og samtidig dele en oplevelse,” siger Ida Marie Moesby.
Dernæst er det vigtigt at sprede sit budget over flere små oplevelser end én stor.
“Jo mere man forbruger, jo mindre glæde får man ud af det. Det er dejligt at spise en is, men kugle nummer to smager ikke lige så godt som den første kugle. Og kugle nummer otte havde nok smagt bedre, hvis du havde ventet med at købe den til i morgen,” siger hun.
I stedet for at tage en årlig kæmpeferie, så bør man sprede sit budget ud og købe flere små getaways.
Det sidste råd er, at i stedet for at booke en spontan tur til London i den kommende weekend, så køb den et par måneder i forvejen, så du har noget at se frem til.
“Forventningens glæde giver dig glæde i sig selv, og den er helt gratis. Samtidig er det privatøkonomisk sundt, at man venter med at bruge pengene, til de er sparet op, så man ikke skal ud og låne. Man er generelt mere rationel, når man træffer økonomiske beslutninger om fremtiden,” siger Ida Marie Moesby.
Denne artikel er tidligere bragt i Økonomista magasinet