Hverdagssexisme er et produkt af vores historie og kultur. En opgør kræver åben dialog og tydelige grænser, mener co-founder af Ditto.
Af Amanda Frisk – Foto: Malene Nelting
En bliver afbrudt, en anden bliver talt ned til og en sidste kvinde skal sørge for snacks. Hverdagssexisme ser ud på mange måder. Rikke Kristine Østergaard og Naja Lind Rasmussen, der står bag Instagram-profilen Ditto, har valgt at stille skarpt på, hvordan hverdagssexisme ser ud og hvorfor det er et problem.
De er begge specialister i at udforske køn og ligestilling blandt andet gennem deres Instagram-profil, og har valgt at stille skarpt på, hvordan hverdagssexisme ser ud og hvorfor det er et problem. De har derfor bedt deres følgere dele deres oplevelser med sexisme i hverdagen. Det kan du læse mere om her.
Men hvad er hverdagssexisme? Naja Lind Rasmussen beskriver det som værende negativ forskelsbehandling, der opstår på baggrund af uhensigtsmæssige forestillinger og stereotyper om køn.
Det bunder både i vores historie og kultur, som ligger til grund for, hvordan vi forventer, at en kvinde eller en mand skal opføre sig og se ud. Hverdagssexismen er ofte ubevidst og usynlig for den, der udøver det.
“Personen tror måske bare, at de kommer med en sjov, uskyldig kommentar, og forstår slet ikke hvor diskriminerende og begrænsende deres handling faktisk er,” siger Naja Lind Rasmussen.
“Samtidig vil personen, der udøver hverdagssexisme, ofte forsvare sin handling med: “det var jo bare for sjov” eller “kan du ikke tage en joke”. Det gør den person, der er udsat for handlingen, endnu mere sårbar – fordi hun ikke får anerkendt, hvad der skete. Hun har heller ikke mulighed for at sige fra uden for eksempel at blive latterliggjort eller opfattet som snerpet,” siger hun.
Der er flere måder at bekæmpe hverdagssexisme, siger Naja Lind Rasmussen understreger. Men det kræver først og fremmest viden om, hvorfor det sker, holdningen om, at det ikke skal accepteres og handling, så adfærden udfordres og forandres.
Her kommer Najas fire råd til at bekæmpe hverdagssexisme:
Vær en god allieret
“Det kan være svært at håndtere diskriminationen, fordi den, der bliver udsat for det, ofte risikerer at blive latterliggjort, opfattet som “overfølsom” og ikke bliver taget alvorligt. Derfor er det vigtigt, at det ikke bliver den enkeltes ansvar at løse det, for det er strukturelt og kulturelt.”
“En allieret er en person, der ikke selv er del af minoritetsgruppen, der bliver diskrimineret imod. For eksempel en mand, der forsvarer en kvinde, eller en majoritetsdansker, der forsvarer en med minoritetsbaggrund.”
“Det kan også være som allieret at italesætte, når en kvinde bliver afbrudt, fx ved at sige, “Jeg tror du kom til at afbryde X, lad os lige høre hvad hun har at sige”. Det gør personen, der ubevidst diskriminerer, opmærksom på, at handlingen faktisk ikke var okay, og kan forhåbentlig lede til lidt selvrefleksion.”
“En anden strategi er, at hive personen, der udøver sexismen, til side efterfølgende. For eksempel hvis det er en kollega på en arbejdsplads. Her kan man stille og roligt genfortælle, hvad man så udfolde sig, og forklare, hvilken effekt det havde.”
Bliv mere bevidst om sexisme og diskrimination
“Nogle gange har vi brug for en anden person, der udpeger hverdagssexismen og -diskriminationen for os. Det er heldigvis de færreste, der ønsker åbenlyst at diskriminere og skade andre. Derfor kan observation og dialog få os langt.”
“Vi kan alle falde i fælden og komme til at sige og gøre uhensigtsmæssige ting, som, vi bagefter kan se, var uheldige. Det skal vi ikke skamme os over, men i stedet prøve at reflektere over, hvad var det, der skete? Og kan jeg gøre noget anderledes en anden gang?“
“Det kan også være at tage fat i personen, der blev udsat for en handlingen eller en kommentar og sige: “Jeg er klar over, at jeg sagde noget dumt. Det er jeg ked af”.”
“Samtidig kan man begynde at reflektere over, hvornår man selv bliver udsat for hverdagssexisme. Det kan være svært at få sagt fra i situationen, fordi det ofte kommer ud af det blå, som hurtige kommentarer midt i en interaktion. Det er måske først bagefter man får tid til at fordøje. Start med at observere og træk eventuelt personen til side efterfølgende for at forklare, hvad du oplevede, og hvorfor det var uhensigtsmæssigt. Når du har oparbejdet erfaring og mod, kan du lettere sige fra.”
Organisationer har et ansvar
“Virksomheder og organisationer har et stort ansvar for at gribe ind overfor hverdagssexisme og andre former for diskrimination. Det kan være, at have det eksplicit nævnt i personalehåndbogen og samtidig sørge for at det bliver efterlevet. For eksempel ved at gribe ind, når situationerne opstår.”
“Derudover skal det italesættes på en god og hensigtsmæssig måde, så også personen, der udøvede handlingen, forstår, hvorfor det ikke var okay. Cases og dialogkort kan være en rigtig god måde at få startet dialoger og skabe større forståelse for hinanden, og hvordan og hvorfor vi oplever ting forskelligt. Samtidig skal virksomhederne opstille klare grænser for, hvad man simpelthen ikke accepterer som organisation, fx racistiske og sexistiske jokes.”
Samfundet skal løfte i flok
“Vær ekstremt opmærksom på, hvordan køn og minoriteter italesættes. Den måde medier og politikere taler om andre mennesker legitimerer, hvordan der tales bredt i samfundet. Derfor har disse to grupper et særligt ansvar. Derudover må vi som samfund anerkende, at der foregår diskrimination, forskelsbehandling, sexisme og racisme. Hvis vi ikke anerkender det, kan vi heller ikke begynde at tale om det og finde løsninger på problemet.”