Det er ikke nok at kigge mod virksomhedernes drivhusgasudledning, hvis vi skal nå de grønne målsætninger, som politikerne har sat op. Vi skal også i højere grad til at fokusere på vores private klimaforbrug, siger Line Stald, som er projektleder i miljøorganisationen Vedvarende Energi.
Af Mille Skjold Madsen
Efter en juli måned med den højeste gennemsnitstemperatur nogensinde målt besluttede jeg, at det også var tid til at tage temperaturen på denne her journalists klimaforbrug.
Min umiddelbare fornemmelse var, at jeg egentlig gør det meget godt. Jeg spiser overvejende vegetarisk, jeg køber næsten kun genbrug, og mit shoppingcenter er Facebook Marketplace. Vi bruger så lidt strøm i min familie, at el-selskabet engang ringede efter en aflæsning og spurgte, om det nu også kunne være rigtigt. Men for at blive klogere på det, så tog jeg en klimaberegner-test for at se, hvordan det egentlig står til.
Status: 4,3 tons CO2 udleder jeg om året i mit personlige forbrug.
Du er tættere på at være en klimahelt end de fleste danskere, står der i testens konklusion. I hvert fald, hvis man sammenligner med den almindelige danskers forbrug. Ifølge den grønne tænketank Concito, så udleder en dansker i gennemsnit 17 ton CO2 hvert år, hvoraf 5 ton kommer fra fælles udledninger fra fx sygehuse, skoler, infrastruktur og alt det andet, som vi fælles benytter i samfundet, mens de resterende 12 ton kommer fra vores personlige forbrug.
Så jeg bruger omkring ⅓ del af det gennemsnitlige personlige forbrug, hvilket måske kan lyde flot, men hvis vi skal begrænse den globale temperaturstigning til et sikkert niveau omkring 1,5 °C, skal hver verdensborgers personlige klimabelastning ned på omkring 2 tons CO2-ækvivalenter i 2030.
Faktaboks: Hvad er ækvivalenter? For at kunne sammenligne drivhusgasserne omregner man det hele til såkaldte CO2-ækvivalenter. Det betyder, at man ser på, hvor meget udledningen af en anden drivhusgas ville svare til i CO2. Hvis der udledes et gram metan, regnes det således til 25 gram CO2.
Min CO2-udledning kommer primært fra den daglige bilkørsel, den årlige bilferie til Italien, og den røde dame fra 1960’erne, som jeg bor i. Hun er smuk med dejlig patina, men ikke så energioptimeret. Men betyder det så, at jeg skal sælge bilen eller flytte fra mit dejlige hus?
Ifølge projektleder Line Stald fra miljøorganisationen Vedvarende Energi, så handler den personlige grønne omstilling ikke om, at vi skal opgive det hele eller være perfekte, for “ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”, og det er det, vi skal sætte fokus på i vores eget forbrug.
“Vi kan alle hver især skabe små forandringer i vores liv for at leve mere klimavenligt, og selv små skridt gør en forskel. Det kan jo også være med til at skabe ringe i vandet og inspirere andre til også at gøre noget,” fortæller Line Stald, som også har nogle gode råd til journalisten her.
“Et eksempel kunne være, at du begynder at køre med offentlig transport på arbejde. Det går godt, så du begynder at tage toget, når du skal besøge venner, og måske den årlige sommerferie til Sydeuropa kommer til at foregå med interrail næste sommer.”
Start med små skridt
Jeg har endnu ikke haft råd til at energioptimere den røde dame fra 1960’erne eller skifte den gamle bil ud med en elbil, men så har jeg netop sat ind i det daglige forbrug ved at spise næsten udelukkende vegetarisk, købe brugt og generelt forbruge mindre. Og så har jeg ikke fløjet siden 2018. Line Stald anbefaler netop også, at man ikke lader sig overvælde med dårlig samvittighed over alt det, man ikke gør, som kan koste dyrt for pengepungen, men derimod kigge på, hvilke forandringer man nemt og billigt kan indføre i hverdagen. Og det starter for mange ved køledisken.
“Når vi står i supermarkedet og skal finde på aftensmaden, så bygger de fleste jo retten op omkring kødet, men kød er en af de helt store CO2-syndere, så det kan være et godt sted at starte med et par kødfrie dage om ugen,” siger Line Stald.
Kød er en af de store CO2-syndere på grund af tre faktorer: Dyrenes enorme fodermængde, udledning af drivhusgassen metan fra deres fordøjelse og energiforbruget under produktion og transport. Kigger man fx på 1 kg hakket oksekød med 5-10 % fedt, så udleder det 34,19 kg CO2, mens 1 kg kartofler kun udleder 0,36 kg CO2. Det viser beregninger fra den Den store klimadatabase, som indeholder data fra 500 forskellige fødevarers klimaaftryk.
Den personlige grønne omstilling handler dog ikke kun om at nedsætte kødforbruget. Der er mange steder at sætte ind fra at købe second hand i stedet for nyt, reparere, når noget er i stykker, bruge bilen mindre, rejse mindre, renovere klimavenligt, energioptimere boligen og generelt nedsætte forbruget.
Men meget af forbruget kommer fra vaner, som kan være svære at ændre på, hvilket gør den grønne omstilling svært på et personligt plan.
”Vi tager ofte den lette løsning, og det, som vi kender, f.eks. når vi køber ind, og det kræver en indsats for os at bryde de vaner. Derfor er jeg også stor fortaler for, at man bliver nysgerrig på, hvorfor man har de vaner og behov, og om man måske stadig kan få dem opfyldt, selvom man vælger mere klimavenlige alternativer,” siger Line Stald.
En del af noget større
Sidste vinter var alles øjne rettet mod de stigende energipriser, og det fik mange danskere til at nedsætte deres el- og varmeforbrug. Simpelthen fordi det ramte dem på pengepungen. Men udfordringen for den personlige grønne omstilling er, at der ikke nødvendigvis ligger en økonomisk gulerod i de klimavenlige valg, og derfor er vi også nødt til at løfte blikket fra vores pengepung for at blive motiveret til at skabe handling.
“Det er vigtigt, at vi er bevidste om den gevinst, vi opnår ved at skabe grønne forandringer. Nemlig, at vi bevarer den jord, som vi lever på. Det har måske ikke direkte værdi i vores pengepung, men det har værdi på et meget større plan, og det fællesskab skal vi se gevinsten af at være en del af,” siger Line Stald.
Klima er komplekst
Hjemme hos Line Stald har de også meget fokus på den personlige grønne omstilling. Det er lige fra at lave vegetarisk mad til deres gæster, have en reparationskasse med ting, som skal fikses, lige fra tøj til elektronik, ligesom familien har ét fjernsyn, hvor de ser et program sammen i stedet for at sidde med hver deres enhed.
“Grøn omstilling skaber ikke kun bedre grundlag for jorden, men kan jo også have de sideeffekter, at vi rykker tættere sammen, når vi skal se tv sammen, dele bil med andre eller låne haveredskaber af naboen, så vi ikke køber et sæt hver. Det åbner jo også op for at spare penge og komme hinanden mere ved,” siger Line Stald, som dog også medgiver, at vi stadig har nogle dilemmaer at arbejde med i den grønne omstilling.
“Det er jo komplekst, for hvis vi ser på det store perspektiv, så kan nogen synes, det er godt for klimaet, at vi anlægger en solcellepark på en mark, mens andre vil mene, at det vil være mere gavnligt med en vild mark, der er god for biodiversiteten. Og på det personlige plan, så kan det jo skabe nogle udfordringer i det etablerede samfund, for vi er jo et forbrugersamfund og har indrettet os efter det. Et konkret dilemma kan jo være: Kan jeg komme med en gave, som ikke er pakket ind, fordi jeg gerne vil spare gavepapiret væk?” siger Line Stald, som håber, at vi kan blive bedre til at tale om de komplekse problemstillinger, som er forbundet med vores klimavalg, og det i sidste ende kan skabe en god dialog.
Men der vil også være nogle afsavn, som vi måske skal til at acceptere. For verden kommer til at forandre sig i fremtiden, og Line Stald har også selv fjernet ting i sit forbrug, som hun ellers var glad for.
“Jeg køber ikke længere afskårne blomster, selvom jeg elsker at have det stående. De udleder rigtig meget CO2, især når man køber dem om vinteren, hvor de er dyrket i opvarmede drivhuse, men så er jeg nysgerrig på, om jeg kan erstatte det med noget mere klimavenligt, og nu dyrker jeg selv blomster i min have, som kan pynte i stuen,” siger Line Stald, som også har eksperimenteret med interrail, undladt at køre haveaffaldet på genbrugspladsen og generelt haft fokus på at sænke forbruget. Hendes bedste råd til at kigge på ens klimaforbrug er at starte med at forholde sig nysgerrigt til det.
“Den personlige grønne omstilling skal ikke føles som en løftet pegefinger, men en nysgerrighed, der opstår hos en selv, hvor man tænker: “Hvad kan jeg gøre?” og så prøve at skabe små forandringer. Ofte handler det om vaner og adfærd, som vi skal ændre, og måske kan vi også finde andre muligheder, der kan give den samme gode følelse som oksekødet fredag aften eller flyturen på ferie.”
Tjek dit eget klimaforbrug med klimaberegneren på Vedvarende Energi
https://ve.dk/klimaberegner/
Faktaboks: Danskerne: Vi skal ændre livsstil
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?
Udfordringerne med klimaet bliver kun løst, hvis vi hver især tager personligt ansvar for at opføre os bæredygtigt.
- Enig: 78 procent
- Uenig: 14 procent
- Ved ikke: 6 procent
Vi er nødt til at ændre livsstil og skære ned i forbruget, hvis vi skal redde klimaet.
- Enig: 73 procent
- Uenig: 19 procent
- Ved ikke: 8 procent
Kilde: Kantar Gallup for Berlingske, 2019