IndsigtDrømmer du om at vinde i lotto? Det er der flere grunde til
Hvad ville du gøre, hvis du vandt i lotto? Det spørgsmål har en ældre sønderjysk herre for nylig fået lov til at svare på. Han har nemlig vundet 18 millioner kroner på sin lottokupon.
Indtil videre har den heldige lottomillionær ikke brugt dem på sig selv, men derimod givet mange af pengene videre til sine børn og børnebørn, hvor nogen vil købe sommerhus, mens andre vil afbetale gæld.
Det skriver Ritzau.
Den heldige vinder er endda fortsat med at spille både Lotto og Vikinglotto, selv om han ikke har brug for at vinde mere.
”Det handler også om hyggen. Hver mandag morgen får vi først morgenmad, og så tager jeg min cykel op til købmanden for at få kuponerne tjekket og fornyet. Jeg har en nabo, som også har fået at vide, at jeg har vundet. Og han kigger ud ad vinduet og siger. ’Min ene nabo tager bilen op for at hente rundstykker, og den anden tager også bilen. Men millionæren… han kører på cykel!” fortæller den cyklende millionær til Ritzau.
Men hvorfor er det, at vi er fascinerede af at spille lotto om den store gevinst?
Et universitet i Texas har undersøget hvorfor folk spiller lotto, på trods af de ekstremt lave vinderchancer. Resultaterne peger på følgende faktorer:
Tilgængelighedsbias
Vi træffer beslutninger baseret på den information, der er tilgængelig for os, da det hjælper os med at vurdere sandsynligheden for, at noget vil ske. Når vi ofte hører historier om folk, der vinder i lotto, begynder vi at tro, at det også kan ske for os. Vi får derimod sjældent at vide om de mange, der taber penge på lotto.
Tabsbias
Tabsbias opstår, når vi fortsætter med at deltage i en aktivitet for at retfærdiggøre den tid og de penge, vi allerede har investeret. For eksempel kan en person, der spiller de samme tal hver uge uden at vinde, fortsætte med at spille, fordi de håber, at det lige præcis er deres tal, der vinder næste gang. Efter at have investeret så meget, virker det irrationelt at stoppe, da det kunne være deres tur i næste omgang.
Illusion om kontrol
Illusionen om kontrol opstår, når en person overvurderer, hvor meget deres valg påvirker udfaldet, selv når udfaldet er tilfældigt. Enhver, der har været tæt på at vinde, har følt, at de var nær sejren og derfor fortsætter med at spille, fordi de tror, at alle tal kan være med i næste træk.
Disse psykologiske faktorer spiller en væsentlig rolle i vores beslutning om at spille om de store præmier.