IndsigtDomstol: Elon Musk skal ikke have 101 milliarder dollars i lønpakke
101 milliarder dollars. Det er, hvad Elon Musk gerne vil have i løn. Men det går ikke. Det har en dommer i Delaware besluttet.
I retten fik Elon Musk endnu en gang afvist sin rekordstore lønpakke som administrerende direktør for Tesla. Det er på trods af, at pakken blev godkendt af Tesla-aktionærerne ved et møde i juni, men nu har Delaware Chancery Court, med Kathaleen McCormick som dommer afvist lønpakken. Det skriver CNN.
101 milliarder i lønposen
Elon Musks lønpakke består af 303 millioner aktieoptioner og har en værdi på omkring 101 milliarder dollars baseret på Teslas nuværende aktiekurs. Lønpakken blev første gang forkastet i januar sidste år af samme dommer, hvor den dengang var omkring 56 milliarder dollar værd. Musks advokater forsøgte herefter at få beslutningen ændret, efter at pakken blev godkendt af 84% af aktionærerne. Men det har retten nu afvist.
Dommer McCormick mente, at selvom pakken var godkendt af et flertal af aktionærerne, betød det ikke nødvendigvis, at Musks rekordstore løn var i aktionærernes bedste interesse. Hun kritiserede bestyrelsen for at være for tæt på Musk og sagde, at de ikke kunne bevise, at betingelserne var retfærdige.
Musk får ikke en kontant løn eller bonus, men tjener penge gennem aktieoptioner, som giver ham mulighed for at købe aktier til en langt lavere pris end markedsværdien.