Klumme af redaktør Mille Skjold Madsen
“No one can see a bubble. That’s what makes it a bubble.”
“That’s dumb, Lawrence. There’s always markers.”
Nu ved jeg ikke, om du har set filmen “The Big Short”, men ovenstående dialog udspiller sig i netop den film, hvor den kendte økonom Michael Burry, portrætteret af Christian Bale, satte penge på, at boligmarkedet ville kollapse i 00’erne og dermed tjene en masse penge, da det så skete i 2008.
Nu sidder vi så her 15 år senere. Hvor finanskrisen er blevet et svagt minde, og tankerne falder på, om vi overhovedet kan få en økonomisk krise igen. For vi må jo have lært noget af de foregående kriser, ikke? Der er også kommet reguleringer, og den private gæld er mindre, end den var i 2008, hvilket betyder, at selvom historien gentager sig, så behøver det ikke betyde, at vi ender med samme udfald.
Men hvis vi er på vej ind i en økonomisk nedgang, så vil det være næsten lige så sikkert at spille Lotto i håbet om den største gevinst som at kunne spå om præcis, hvilken dag en økonomisk krise vil starte. Jeg har selv gået rundt i tre år og sagt, at det sker lige om lidt. Man kan forstå, at min mand er blevet lidt træt i ansigtet.
Høje renter kan være løsningen
En ting, vi (måske) har lært af historien for at sikre os mod økonomiske kriser, er at hæve renten, når inflationen buldrer derudad. Det er dog en svær kunst, for man skal hæve renten lige præcis nok til, at det skaber en effekt for, at folk ikke køber så meget, så priserne falder – men man skal heller ikke hæve den så meget, at folks økonomi bliver fuldstændig ødelagt, forbruget går i stå og virksomheder må lukke. Det kan beskrives som at hælde en spand vand på et bål for at slukke ilden hurtigt, men bagefter kan man ende med ikke at kunne se skoven for bare røg.
De stigende renter er noget, som man især kan mærke, hvis man er boligejer og har et variabelt lån – eller skal ud på boligmarkedet. For her kan man mærke, at det i den grad er blevet dyrere at låne til bolig, og udgifterne til realkreditlånet er for nogle steget helt op til det firdobbelte.
Eksperterne er for det meste enige om, at renterne vil forblive høje indtil næste år, hvor de så gerne skulle falde igen, men det er ikke alle, som er så optimistiske. Direktøren for banken JP Morgan udtalte i slutningen af september: “Jeg er ikke sikker på, at verdenen er forberedt på en rente på 7 %”. Det sagde han i et interview med Times of India, hvor han advarede mod, at den amerikanske centralbank Federal Reserve blev ved med at hæve renten i forsøget på at hive inflationen ned.
Men når jeg taler med min mors generation, så forstår jeg, at vi ikke skal brokke os, så længe renten ikke er nået 20 % som i 80’erne.
Kan stormagterne blive vores fald?
Selvom vi prøver at køle inflationen ned til et lavere niveau, så kan der også være andre kræfter på spil.
I starten af året advarede den administrerende direktør for Den Internationale Valutafond, Kristalina Georgieva, at 2023 ville blive et hårdt år, hvor vi så ind i, at en tredjedel af verdensøkonomien var i recession.
“Hvorfor? Fordi de tre store økonomier – USA’s, EU’s og Kinas – alle bremser op samtidigt,” sagde hun i en pressemeddelelse i januar 2023.
I Kina har de da også en udfordring med boligmarkedet, hvor den kinesiske ejendomsgigant Evergrande, som engang var Kinas største ejendomsudvikler, har søgt om konkursbeskyttelse i USA. De har en milliardgæld, hvor man selv i Luksusfælden ikke ville kunne finde en tavle stor nok til posten ‘misligholdt gæld’.
Det er ikke kun et problem for virksomheden, men et symptom på en krise på det kinesiske ejendomsmarked, som fylder rigtig meget i den kinesiske økonomi, da mange almindelige kinesere har deres opsparinger i boliger.
Vender man blikket mod USA, så skal 43 millioner amerikanere snart til at afdrage på deres studiegæld. Siden coronakrisen i 2020 har afdrag af studiegæld været sat på pause, og det har betydet, at amerikanerne i tre år har haft flere penge mellem hænderne. Det ændrer sig nu, og vi ved endnu ikke, hvad det kan få af konsekvenser for økonomien.
Samtidig er der uroligheder rundt omkring i verden med krigen i Ukraine og nu også en eskalering af konflikten i Israel og Palæstina, hvilket også kan skabe uro på aktiemarkedet Når det så er sagt, så er menneskeliv trods alt vigtigere, men krig har det med at påvirke økonomier.
Vi har sænket vores forbrug
Stiller vi skarpt på vores eget land, så ser vi her også en afmatning af forbruget hen over sommeren og de første to uger af september. Tal fra Danske Bank viser, at kortforbruget i butikkerne var 1,1 procent lavere end i de tilsvarende første to uger af september sidste år, vel at mærke uden at der er korrigeret for inflationen.
Det er især forbruget i tøj- og skobutikker, der trækker ned. Samtidig bruger vi dog flere penge på rejser og service, restauranter og teatre. Så om det lavere tøj- og skoforbrug skyldes det milde vejr, og at vi ikke har købt ind til vintertøjet endnu, eller om det er tegn på, at vi er begyndt den grønne omstilling – det må vi vente at se.
Måske billigere smør i fremtiden
Hvis du ligesom mig har fået et chok hver gang, du handler ind, så er der gode nyheder. For inflationen er faldende. I september var inflationen på 0,9 procent, hvilket er et markant fald fra de 2,4 % måneden før og over 10 % samme tid sidste år. Samtidig er energipriserne også faldet, men hvis inflationen skal forblive nede, så skal priserne også falde på andet end energi. Hey, smør, jeg kigger på dig!
Samtidig er der også utrolig lav arbejdsløshed og lønstigninger på vej. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har udsendt første version af deres lønstatistik for 3. kvartal, og den viser en stigning på 4,8 procent i forhold til samme tid sidste år for DA-området samlet set. Det er markant mere end de 3,4 procent i andet kvartal.
Hvad kan vi bruge al den snak om krise til?
Blev du klogere af ovenstående? Næh, vel? For selvom økonomi egentlig bare er kroner og øre, så er der ikke et facit. Vi aner ikke, hvad vej vi går, for hvis historien også har lært os noget, så er det, at mennesket ikke er rationelt, og vi kan ikke forudsige, hvad der sker.
Det store spørgsmål er måske også: Hvorfor har vi egentlig brug for svaret på, om der kommer en krise? Vil det give os ro at vide? Eller bekymre os endnu mere? Det er nok et forskelligt svar, alt efter hvem der spørger – men om ikke andet, så er det vigtigt, at vi er informeret, så vi kan forstå, at et boligprojekt i Kina måske kan ende med at betyde, at vi skal betale mere af på vores boliglån, eller hvorfor smør koster 37 kr. (yes, det har jeg fundet det til).
Er du typen, som elsker at forberede dig på værst tænkelige scenarie, så læs denne artikel.
Er du typen, som ÆK’ gider tænke mere på krise, så skal du læse denne her.