BYGMA om kritik af pigeaften: “Vi synes, det er en overfortolkning” 

“PIGER, GØR I DET SELV? Hænger du selv din lampe op? Spartler du dine vægge? Kan du lægge klikgulv? Hvis nej, vil du så lære det?” spørger Bygma i den midtfynske by Ringe på Facebook, hvor de inviterer til pigeaften d. 12. november. 

Her kan kvinder komme og lære at hænge en lampe op eller spartle en væg, og byggemarkedet har netop haft fokus på, at det skulle være et arrangement kun for kvinder. 

“Det er et segment, vi ikke gør så meget for til daglig, for det er tit mændene, der kommer og køber værktøj. Vi vil gerne vise, at vi er for hele familien, fortæller direktør i Bygma Ringe, Jeppe Kjærby Christensen til Fyens Stiftstidende. 

Men det er ikke alle, der deler begejstringen for ordet “pigeaften”.

I dette debatindlæg spørger Anne-Mette Barfod, hvorfor det ikke kan hedde kvindeaften i stedet for pigeaften. 

“Til trods for alle gode intentioner fasttømrer det eksisterende kønsstereotyper og underminerer kvinders autoritet i erhvervslivet, når voksne kvinder bliver omtalt som ‘piger,” skriver Anne-Mette Barfod i debatindlægget. 

Derfor har vi spurgt Lasse Weien Sørensen, marketingsdirektør i Bygma, hvad de tænker om, at ikke alle er begejstrede for ordet “pigeaften”

“Vi synes det er en overfortolkning, da det kan sidestilles med ordet drengeaften, som også ville kunne henvende sig til mænd i alle aldre. Vi tager til efterretning at der har været negative reaktioner, men noterer os samtidig, at der også er positive reaktioner, samt at arrangementet er fuldt booket på under en uge,” udtaler han til Økonomista. 

Sproget spiller en rolle 

Spørger man Rikke Østergaard, kommunikationsrådgiver og stifter af Ditto som arbejder for at fremme samtalen om køn og ligestilling, så mener hun, at det er godt set af Bygma at lave et event udelukkende for kvinder, hvor der skabes et trygt rum til at lære færdigheder, der ofte forbindes med mænd. 

“Det er et relevant initiativ, og jeg kan godt forstå, at det er frustrerende, når nogen sætter spørgsmålstegn ved brugen af ordet “pige”. Hvis målgruppen har taget godt imod arrangementet, har Bygma på mange måder gjort et solidt stykke arbejde,” siger Rikke Østergaard. 

Alligevel mener hun, at det stadig er vigtigt at have fokus på sproget, for det kan have stor betydning for, hvordan vi opfatter situationer og mennesker. 

“Ved at bruge ord som “pigeaften” eller “drengeaften” trækker man hurtigt modtageren ind i kønsstereotype forestillinger. “Pigeaften” associeres ofte med cocktails, lyserødt og neglelak, mens “drengeaften” forbindes med øl og fodbold. At bruge betegnelsen “pigeaften” om et arrangement, der handler om at lære at bygge, kan derfor virke unødigt kønsstereotypt,” siger hun og tilføjer, at der kan være meget at hente for en virksomhed ved at have fokus på, hvordan budskabet bliver sendt ud til modtageren. 

“Selvom en kommunikation er velment og fungerer, kan den stadig bidrage til en unødig opdeling af kønnene. Hvis Bygma havde tænkt lidt mere kreativt, kunne de måske have skabt et lige så succesfuldt event uden at forstærke kønsstereotyper. Det er noget, som mange mennesker håber og forventer, at virksomheder stræber efter i dag,” slutter hun. 

Læs også: “Denne sætning hører jeg alt for ofte fra kvinder, som gerne vil investere”