Indsigt

Børn i økonomisk trængte familier på mentalt overarbejde: Mange må undvære måltider og sociale aktiviteter

Trods økonomisk fremgang i Danmark oplever børn i økonomisk trængte familier fortsat store afsavn.

Børn i økonomisk trængte familier på mentalt overarbejde: Mange må undvære måltider og sociale aktiviteter
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen I dag kl. 10:42

Ifølge en ny undersøgelse fra Egmont Fonden har 76% af børnene i disse familier i de seneste tre måneder måttet undvære mindst tre sociale aktiviteter, såsom skoleudflugter eller fødselsdage. Desuden har 60% af familierne ikke råd til nødvendigt tøj eller fodtøj, og i 17% af tilfældene må børnene undvære måltider.

Det skriver Ritzau.

I 95% af de økonomisk trængte børnefamilier fortæller forældrene, at deres økonomiske situation enten er uændret eller forværret i forhold til for et år siden, og i hver femte familie har der inden for de seneste tre måneder ikke været råd til at købe lægeordineret medicin i hver femte af de familier, hvor et barn har haft behov for det.

Det viser en ny undersøgelse blandt 3.600 børnefamilier, som Rambøll i samarbejde med Dansk Folkehjælp har gennemført til Egmont Indsigt, en ny udgivelse fra Egmont Fonden. 

Børn skjuler deres behov 

Den pressede økonomi sender børnene på et stressende, mentalt overarbejde, hvor de føler sig nødsaget til at finde på undskyldninger for ikke at falde igennem socialt og nedprioriterer egne behov for at undgå at presse forældrene. Det viser en kvalitativ undersøgelse udarbejdet til Egmont Indsigt af SUS – Socialt Udviklingscenter i samarbejde med Dansk Folkehjælp.

Det kan være at trække sig fra fællesskaber, de ikke har råd til at være med i, have en is til skoleudflugten, invitere venner med hjem til aftensmad eller have en gave med til en klassekammerats fødselsdag. Undersøgelsenfortæller også om børn, der undlader at fortælle deres forældre om deres egne behov for ikke at presse økonomien yderligere eller hjælper familiens økonomi, fx ved at få et fritidsjob.

”Der er noget paradoksalt i, at vi som ét af verdens rigeste lande ikke har formået at fjerne den byrde af afsavn og negative konsekvenser for skolegang og fællesskab, som børn i økonomisk fattigdom lever med. Børnene kan ikke selv ændre familiens økonomi. Derfor bør vi slå ring om de børn, der lever i fattigdom og give dem samme muligheder for at leve et almindeligt hverdagsliv som deres kammerater. Det er vi mange – både vi som fonde, staten, kommuner, civilsamfund og det private erhvervsliv – der kan bidrage til,” siger direktør i Egmonts Fondssekretariat, Heidi Sørensen til Ritzau.

Forudsigelse: Sådan bliver vores rejser i 2025

Læs også: Forudsigelse: Sådan bliver vores rejser i 2025