Indsigt

Bliver man lykkelig af flere penge? Det har en professor fra Harvard Business School måske svaret på

Bliver man lykkelig af flere penge? Det har en professor fra Harvard Business School måske svaret på
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 26. april 2024

Når folk tænker på, hvordan flere penge kan øge deres lykke, forestiller de sig typisk en lækker bil, et smukt hus eller en luksuriøs ferie. Ikke desto mindre peger professor fra Harvard Business School, Jon Jachimowicz, på tre andre grunde til, at folk med højere indkomster ofte er mere tilfredse.

I 2022 gennemførte han en undersøgelse med 522 deltagere med indkomster mellem 10.000 og 150.000 dollars. Deltagerne blev bedt om at føre dagbog i 30 dage for at registrere deres følelser i forskellige situationer. 

Resultatet viste, at en højere indkomst var forbundet med mindre stress.

 

Undersøgelsen viste: 

  1. Penge mindsker intensiteten af stress: Uanset indkomstniveauet oplevede deltagerne et lignende antal daglige frustrationer, men dem med højere indkomster følte mindre negativ intensitet i disse situationer.
  1. Flere penge giver større følelse af kontrol: Personer med højere indkomster følte, at de havde mere kontrol over negative begivenheder, hvilket reducerede deres stress. Den øgede kontrol gjorde dem mere handlekraftige til at håndtere problemer, der opstod.
  1. Højere indkomster fører til større livstilfredshed: Generelt var personer med højere indkomster mere tilfredse med deres liv.

 

Jachimowiczs konklusion var, at “selvom rige mennesker ikke er fri for problemer, giver penge dem mulighed for at løse problemerne hurtigere”.

Det er altså ikke nødvendigvis de materielle goder, der bringer lykke, men evnen til at købe sig til ro og kontrol, hvilket gør det muligt at håndtere bekymringer mere effektivt.

“Vi bør ikke kun fokusere på den lykke, som penge kan bringe,” påpeger Jachimowicz. “Vi må også huske på de bekymringer, de kan befri os fra.”

 

Men hvor mange penge skal man så have for at være lykkelig? 

Det vil unægteligt være et individuelt svar, alt efter hvem man spørger. En som har en tom konto vil føle sig rig, hvis der tikkede 10.000 kr. ind, mens en, som allerede har en million kroner stående nok, ikke ville hoppe på  samme måde over 10.000 kr. 

Men amerikanerne har alligevel prøvet at sætte en pris på lykken. 

Ifølge en rapport fra Empowers Financial Happiness sagde 60% af amerikanerne nemlig, at penge kan købe lykke,  og at det magiske tal er 1,2 millioner dollars (ca. 8,3 millioner danske kroner). 

 

Russisk-amerikansk kvinde idømt 12 års fængsel for donation på $51 til velgørenhedsorganisation

Læs også: Russisk-amerikansk kvinde idømt 12 års fængsel for donation på $51 til velgørenhedsorganisation