Indsigt

Russisk-amerikansk kvinde idømt 12 års fængsel for donation på $51 til velgørenhedsorganisation

En russisk domstol har idømt amatørballetdanseren Ksenia Karelina 12 års fængsel for højforræderi efter at have doneret $51 (ca. 360 kr.) til en velgørenhedsorganisation, der støtter Ukraine.

Russisk-amerikansk kvinde idømt 12 års fængsel for donation på $51 til velgørenhedsorganisation
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen I dag kl. 12:30

Ksenia Karelina , som har både amerikansk og russisk statsborgerskab, erkendte sig skyldig i sidste uge efter en retssag, der blev afholdt bag lukkede døre. Det skriver BBC

Hun bor til daglig i Los Angeles og blev amerikansk statsborger i 2021, men i januar sidste år blev hun anholdt, mens hun besøgte sin familie i Yekaterinburg, som ligger cirka 1.600 km øst for Moskva. 

Hun blev anholdt, fordi Ruslands sikkerhedstjeneste, FSB, angiveligt havde opdaget en pengeoverførsel på 51,80 dollars til en ukrainsk organisation, der angiveligt skulle have støttet Ukraines militær med våben. Overførslen skulle Ksenia Karelina have foretaget på sin telefon d. 22. februar 2022, hvor hun stadig boede i USA, og Rusland netop havde invaderet Ukraine. 

Krævede fængselsstraf på 15 år

De russiske anklager havde krævet en fængselsstraf på 15 år, men domstolen i Yekaterinburg fandt hende skyldig i højforræderi og idømte hende fængsling i en almindelig straffekoloni.

Hendes advokat, Mikhail Mushailov, forklarede, at Karelina kun havde indrømmet at have foretaget overførslen, da hun troede, pengene ville gå til ofre på begge sider af konflikten. Mushailov har også udtalt, at Karelina planlægger at anke dommen.

Den velgørenhedsorganisation, Razom for Ukraine, som modtog donationen, har tidligere i år udtalt, at de var “chokerede” over arrestationen af Karelina. Organisationen afviste, at de indsamler penge til våben eller ammunition, og forklarede, at de fokuserer på humanitær hjælp og katastrofehjælp.

Ny rapport: 42,5 % af alle svindelforsøg nu drevet af kunstig intelligens

Læs også: Ny rapport: 42,5 % af alle svindelforsøg nu drevet af kunstig intelligens