Indsigt

Der bliver solgt 2 millioner juleskrabekalendere. “Lige så vigtigt som risalamande og brun sovs”

Ni ud af 10 voksne danskere kender den populære kalender, som ifølge undersøgelse for mange er en juletradition på højde med risalamande.

Der bliver solgt 2 millioner juleskrabekalendere. “Lige så vigtigt som risalamande og brun sovs”
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen I dag kl. 09:00

Hvornår er det for tidligt at gå i gang med at jule? Spørger man Danske Spil, så er midten af oktober i hvert fald ikke et sekund for tidligt. De har nemlig sendt den første ladning af juleskrabekalendere ud i handlen.

Det skriver Ritzau.

Og der skal et par stykker til at følge med efterspørgslen. For vi danskere er vilde med at købe juleskrabekalenderen, som den lille pige forbød sin far at skrabe midt om natten i en reklame for 27 år siden. 

”Vi ved, at rigtig mange giver kalenderen i gave til en god ven eller et familiemedlem som en fast tradition fx til første søndag i advent, og så skal man jo have tid til at købe den inden da,” siger Malene Mølgaard, adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Quick og skrabejulekalenderen.

Juletradition 

Ifølge en undersøgelse foretaget af Yougov er juleskrabekalenderen så stor en juletradition for mange danskere, at de vurderer den på højde med risalamande, brun sovs og julekonfekt.

Sådan har det været de sidste 30 år, og det ser ikke ud til at ændres foreløbigt. 

”Vi ved fra undersøgelser, at vores skrabekalender bliver vægtet højt som juletradition af mange danskere, og det er vi meget ydmyge og stolte over. Jeg kender selv rigtig mange, der den 1. december spændt sidder klar med en mønt og håbet om 10 juletræer,” siger Malene Mølgaard.

Russisk-amerikansk kvinde idømt 12 års fængsel for donation på $51 til velgørenhedsorganisation

Læs også: Russisk-amerikansk kvinde idømt 12 års fængsel for donation på $51 til velgørenhedsorganisation