IndsigtLønforskellen mellem mænd og kvinder er steget. “Vi er nødt til at erkende, at vi har et problem”
Mænd tjener stadig mere end kvinder, og nu er løngabet blevet større. “Jeg er desværre ikke overrasket,” lyder det fra forperson i Kvindeøkonomien, Benedikte Løje Nielsen.
Mænd får stadig de højeste lønninger på arbejdsmarkedet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I 2023 lå den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder på 12,4 procent, hvilket er 0,2 procentpoint højere end i 2022, hvor løngabet altså lå på 12,2 procent.
Forskellen er størst i regionerne, hvor mænd sidste år tjente 55.177 kroner, mens kvinder i gennemsnit tjente 46.313 kroner om måneden. En forskel på 16 procent.
Benedikte Løje Nielsen, forperson i Kvindeøkonomien, er ikke overrasket over, at løngabet er vokset.
“Hvis vi vil se reelle forandringer i den økonomiske ligestilling i Danmark, bliver vi nødt til at gøre noget anderledes, end hvad vi gør i dag. Jeg kan ikke se, at vi er begyndt at gøre noget drastisk anderledes i løbet af det sidste år, udover at den øremærkede barsel til fædre har fået mere medvind,” siger hun.
Men ifølge Benedikte Løje Nielsen vil det kræve mere at lukke løngabet end blot at have øremærket barsel til mænd.
“Vi skal først indrømme, at vi har et problem, og det gør det danske erhvervsliv ikke på en kollektiv måde. Så længe vi ikke anerkender problemet og er villige til at gøre noget anderledes, end hvad vi gør i dag, så kommer vi ikke til at se en mindskning af løngabet,” mener hun.
Flere tiltag skal i brug
Hvis vi vil mindske løngabet, er der nødt til at blive gjort flere tiltag.
“Der er ikke ét værktøj, som alene kan mindske løngabet. Vi skal have flere i brug, og vigtigst af alt, vi skal faktisk ville det,” mener Benedikte Løje Nielsen, som peger på tre områder, hvor der skal sættes ind.
Det handler først og fremmest om at gøre løndata mere tilgængelig for ledelsen, så de kan se, at løngabet eksisterer i deres virksomhed og tage det første skridt til at minimere forskellen. Det kommende løntransparensdirektiv fra EU vil også have en betydning, da det kræver, at virksomheder med et løngab på 5% eller mere i sammenlignelige stillinger og med sammenlignelig erfaring skal have en handlingsplan for at mindske løngabet.
“Tidligere har vi set, at regulering driver forandring, og jeg har stor tiltro til, at en ambitiøs implementering af løntransparensdirektivet over tid kan være med til at lukke noget af det uforklarlige løngab,” siger Benedikte Løje Nielsen.
Bliv bevidst om bias
Det andet tiltag handler om bias og uddannelse. Tidligere undersøgelser har vist, at kvinder bliver bedømt hårdere end mænd i forhandlingssituationer. Hvis kvinder presser på og forhandler “som mænd”, bliver de ofte set som aggressive og “grådige”, og det er mindre sandsynligt, at de får, hvad de beder om.
Opsøger kvinder til gengæld ikke forhandlingerne lige så aktivt, får de ofte at vide, at “de jo bare skulle have bedt om en lønforhøjelse.”
“De ledere, som sidder på den anden side af forhandlingsbordet, skal blive bevidste om deres fordomme og være klar til at have den samme indstilling og tilgang, uanset hvem det er, som sidder på den anden side af bordet,” siger Benedikte Løje Nielsen.
Til sidst mener Benedikte Løje Nielsen også, at det vil give mening at kigge på, hvordan vi i fremtiden kan skabe et uddannelses- og arbejdsmarked, som ikke er lige så kønsopdelt, som det er i dag.
“De top 5-uddannelser fra CBS med de højeste årslønninger har alle en klar overvægt af mænd, mens de 5 CBS-uddannelser med de laveste årslønninger næsten alle har mere end 75% kvinder. Uddannelserne bliver mere og mere kønsopdelte, og hvis vi ikke gør noget aktivt, vil dette kun fortsætte,” slutter hun.