Trends som “Girl Math”, “Lazy Girl Job” og dokuserier som “De dyre piger” kan være med til at fastholde en skadelig, stereotyp fortælling om kvinder. Det mener Rikke Østergaard, som er medforfatter til bogen “Den utålmodige feminist” og medvært på podcasten “Karrierekvinder”.
Af Mille Skjold Madsen
Fortællingen om kvinden, der er dårlig til økonomi, shopper tankeløst og ikke har forstand på matematik, lever stadig i bedste velgående. Vi mødte hende i ”Sex and The City”, hvor Carrie siger, at hun hellere vil have sine penge hængende i garderobeskabet end at have til udbetalingen på en lejlighed, mens Becky Bloomwood løb byen rundt i “En shopaholics hemmeligheder” for at bruge en masse penge på tøj og sko, inden hendes bankrådgiver – en mand – opdagede det og spærrede kortet. Kigger vi på TV-serier, så er fortællingen også igen blevet aktuel med serierne “De dyre piger” og “De dyre drenge”.
“Det er problematisk, når kvinder og mænd stadig bliver fremstillet i stereotype fortællinger, hvor mændene tjener pengene, mens kvinderne bruger dem, og det er ærgerligt, at vi stadig fremstiller en skadelig stereotyp, som kan ende med at blive en barriere for kvinder,” siger Rikke Østergaard. Hun er selvstændig kommunikationsrådgiver, medforfatter til bogen “Den utålmodige feminist” og driver virksomheden Karrierekvinder med Naja Lind Rasmussen.
Virale trends kan påvirke vores selvbillede
I bogen “Den utålmodige feminist” gennemgår de to forfattere Rikke Østergaard og Naja Lind Rasmussen, hvorfor stereotype fortællinger om kvinder er med til at fastholde et unuanceret billede af, hvad kvinder kan.
“Vi er det land i Europa, hvor færrest 15-årige piger kan se sig selv inden for naturvidenskabelige fag, og det skyldes især unge pigers manglede selvtillid og tro på, at de har kompetencerne til at gennemføre uddannelserne,” siger Rikke Østergaard, som derfor også finder det problematisk med virale trends som “Girl Math” og Lazy Girl Job” på sociale medier.
______________________
FAKTA: Hvad er “Girl Math” og “Lazy Girl Job”?
I korte videoer på sociale medier gør kvinder grin med, hvordan de ser på penge. De kan fortælle, hvordan det virker logisk, at man sparer penge, når man køber noget på tilbud, eller at man ligefrem taber penge, hvis man ikke bruger penge nok på en webshop til at kvalificere sig til fri fragt.
Et “Lazy Girl Job” refererer til et lønmodtagerjob, hvor du har en god løn, men kan “quiet quit” – altså ikke sige op i en traditionel forstand, men sige op mentalt og bare gå på arbejde uden at gøre en større indsats. Begrebet blev opfundet i 2023 af Gabrielle Judge, også kendt under skærmnavnet “antiworkgirlboss” på Instagram.
______________________
“Selvfølgelig skal vi kunne grine af os selv, og man kan også argumentere for, at kvinder tager deres narrativ tilbage ved at tage ejerskab over et udtryk som “girl math”, men det bliver problematisk, når humor udelukkende bygger på en skadelig stereotyp, hvor vi ikke har en modvægt, der også fortæller en anden historie om kvinder,” siger Rikke Østergaard.
Hun påpeger, at disse trends netop kan have konsekvenser for yngre kvinder, og hvordan de opfatter dem selv, når det kommer til økonomi.
“Når de ser en sjov video på TikTok om en kvinde, der ikke kan lægge tal sammen, når hun køber ind, så bygger det måske videre på en forestilling, vi allerede har inden i os selv om, at her er noget, vi ikke er gode til. Det kan enten være bevidst eller ubevidst, og den negative selvforståelse kan påvirke vores valg af uddannelse og lyst til at tage styringen over vores økonomi,” fortæller Rikke Østergaard.
Fortællingen om kvinder skal nuanceres
Det er dog ikke kun på sociale medier, at fortællingen om kvinder mangler nuancer. En ny undersøgelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole viser, at der er større sandsynlighed for, at et billede af et hus eller en cykel kommer på forsiden end en kvinde. Kun 10 % af Børsens og Jyllands-Postens forsider havde kvinder, mens objekter (huse, cykler osv. udgjorde ca. 30 % af forsiderne). Herudover bliver kvinder ofte portrætteret passive og i relation til andre (som nogens mor eller hustru), mens mænd bliver portrætteret for deres succes, holdninger, at de ofte er alene og i en aktiv handling.
“Det handler jo ikke kun om en viral trend på sociale medier, men når vi lægger fortællingen på sociale medier sammen med film, dokuserier og artikler i medierne, så bliver der skabt en samlet fortælling om, at vi kvinder er stille hustruer, som er dårlige til matematik og kun går op i sko og håndtasker. Det er jo både noget som påvirker, hvordan verden ser os, men også i høj grad, hvordan vi ser os selv,” siger Rikke Østergaard.
Men hvornår kan man så gøre grin med noget? Ifølge Rikke Østergaard kan vi sagtens lave sjov med os selv, så længe der også er fortællinger, som siger det modsatte.
“Hvis vi tager eksemplet med “mænd kan ikke multitaske”, så kan vi godt grine af, at mænd ikke kan multitaske i hjemmet, og det skyldes, at der samtidig er en fortælling i offentligheden om, at mænd sagtens kan multitaske på jobbet i en lederstilling, have flere bestyrelsesposter osv. Så når vi siger til vores partnere med glimt i øjet, at de ikke kan multitaske, så er det jo fordi, der samtidig er en mediedækning, der viser det modsatte. Derfor kan vi ikke bare grine af ”Girl Math”, for vi mangler fortællinger, der viser det modsatte,” siger Rikke Østergaard.
Hun anbefaler, at vi alle bliver opmærksomme på, hvornår vi støder på stereotyper og udfordrer dem – også selvom det ikke føles naturligt.
“Ofte har vi jo accepteret stereotype fortællinger om os selv, fordi de er så indgroede i samfundet, men vi skal både selv skabe andre fortællinger og være opmærksomme på at støtte andre, som udfordrer stereotyperne. Det er især vigtigt, at vi taler ens til alle børn og ikke reagerer negativt eller overrasket, når et barn bryder ud af en kønsstereotyp,” mener Rikke Østergaard, som tilføjer, at medierne også skal være bedre til at sikre diversitet blandt kilder og nuancere fortællingerne af især kvinder.
“Medierne bør tage et ærligt kig på sig selv og se om de virkelig har et nuanceret billede af kvinder i deres mediedækning, for vi kommer ikke videre, hvis medierne hele tiden genskaber den samme negative stereotype fortælling om kvinder.”