Hver tredje dansker tænker bæredygtighed ind i deres investeringer, men samtidig siger flere, at det er svært at afgøre, hvilke investeringer der egentlig er bæredygtige. Det kan CEO og grundlægger af investeringsplatformen Doland, Jakob Lage Hansen, godt forstå. Vi er i høj grad nødt til selv at definere, hvad bæredygtighed betyder for os, lyder det fra Jakob Lage Hansen.
Af Mille Skjold Madsen
Over halvdelen af danskerne vurderer, at de tænker på bæredygtighed, når de handler ind eller stemmer ved politiske valg, mens kun en tredjedel, når de investerer. Det viser en undersøgelse, som investeringsplatformen Doland tidligere har foretaget sammen med Epinion og iLoveGlobalGoals.
Men hvad vil det sige, at en investering er bæredygtig? Det spørgsmål har 33 % af danskerne svært ved at svare på, og lidt over hver tredje dansker vurderer, at de ikke ved nok om bæredygtige investeringer. Det forstår Jakob Lage Hansen godt. Han er grundlægger og CEO af investeringsplatformen Doland, som tilbyder bæredygtige investeringer til private og virksomheder.
“Der findes lovgivning, ift. hvad man må kalde bæredygtige investeringer, men det er stadig kompliceret og et område, som er under konstant udvikling. Derfor kan det være svært for den enkelte private investor at gennemskue, hvad der egentlig er bæredygtigt, og jeg tror det afholder mange fra at gå den vej, ” siger Jakob Lage Hansen.
Hvornår er en investering bæredygtig?
Hvor en traditionel investering først og fremmest handler om at få et afkast, så har en bæredygtig investering flere processer. Det kan være negativ screening, positiv screening, tematisk impact og ESG- kriterier.
_________________________
FAKTA
ESG står for Environment (miljø), Social (sociale forhold) og Governance (selskabsledelse). Det er en metode til at analysere, hvordan en virksomhed arbejder med de tre områder. En ESG-score kan bl.a. vise, hvordan en virksomhed arbejder på at reducere udledningen af CO2, hvordan medarbejdernes vilkår er, og hvordan ledelse og bestyrelse opererer samt ligestillingspolitik.
Tematisk impact: Modsat ESG, som handler om drift, handler tematisk impact om det produkt, en virksomhed står bag. Det kan f.eks. være en løsning målrettet klimaændringer, helbredsforhold eller rent drikkevand.
Negativ screening: Investeringer screenes bl.a. ud fra etiske hensyn
og produkter, der ikke stemmer overens med udvalgte værdier, bliver ekskluderet.
Kilde thisisdoland.com
_________________________
“Ved ESG-kriterier vurderer man virksomheden ud fra sociale forhold, miljø og selskabsledelse, og ved tematisk impact kigger man på, om virksomheden sælger. De fleste bruger ESG-kriterier til at vurdere bæredygtighed, men du kan i teorien godt investere i et olieselskab, som scorer højt på ESG, men det de producerer er jo ikke særlig bæredygtigt. Derfor er du også nødt til at kigge på, hvordan du selv definerer bæredygtighed, og hvad det betyder for dig, når du skal investere,” fortæller Jakob Lage Hansen.
Bæredygtighed kan altså være mange ting, lige fra at producere vindmøller til at give medarbejdere ordentlige forhold eller ligestillingspolitik i virksomheden, og selvom man har fokus på mere end bare afkast, så er bæredygtige investeringer stadig gode for afkastet.
Kigger man på perioden 2013-2022, har det årlige afkast for markedets aktier ligget på 9,6 %, mens afkastet på de bæredygtige aktier isoleret set lå på 10,7 %. En undersøgelse fra 2015, som gennemgik 2.200 akademiske studier gennem de sidste 40 år, viste også, at bæredygtige investeringer i 90 % af tilfældene gav et afkast på linje med eller højere end markedsafkastet.
“Historisk afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, og sidste år var et svært år, men vi forventer i fremtiden, at bæredygtige investeringer mindst har et afkast på linje med det brede markedsafkast, og så skal man også være tålmodig, når man investerer bæredygtigt, men det er jo ikke anderledes end de generelle anbefalinger, når man investerer,” siger Jakob Lage Hansen.
Ny EU-lov skal stramme op på området I EU er der oprettet tre kategorier, som investeringsprodukter bliver klassificeret efter, ud fra hvor bæredygtige de er. I det der hedder en artikel 6-fond er der ingen krav til bæredygtighed. En artikel 8-fond skal have social og miljømæssig karakter, mens en artikel 9-fond skal have tydelige bæredygtige mål for investeringen. På EU-området har der dog løbende været tvivl om, hvad investeringsprodukter kan kategoriseres som, og der er netop kommet præciseringer, som strammer ind på området. Den stramning hilser Jakob Lage Hansen velkommen.
“Vi er stadig der, hvor vi er i gang med at definere begrebet bæredygtige investeringer, og derfor vil man opleve nogen bruge ordet, hvor man ikke er enig, men jeg tror det vigtigste er, at man er åben og transparent med sine investeringsprodukter, så den private investor kan tage stilling til, hvad man tilbyder, og så bliver vi jo hele tiden klogere hen ad vejen.”
Den perfekte bæredygtige investering eksisterer ikke endnu Hvis du selv vil have mere bæredygtighed ind i din portefølje, så er der flere muligheder. Du kan begynde at researche virksomheder for at finde ud af, hvor de ligger på din personlige bæredygtighedsskala, men det kan for mange være stopklodsen, der gør, at de ikke kommer i gang med at investere bæredygtigt.
“Hvis man er en privat investor, så kan man jo overveje at købe sig ind i investeringsfonde med fokus på bæredygtighed, hvor man også kan finde mere specialiserede tematiske fonde. På den måde kan man komme i gang med at investere bæredygtigt, men skal ikke bruge en masse tid og ressourcer på det, samtidig med at man også spreder sin risiko,” siger Jakob Lage Hansen.
Når det er sagt, så påpeger Jakob, at det dog kan kræve en indsats at gennemskue de enkelte fonde – og man skal også skele til fx omkostninger. Hos Doland oplever de, at grøn omstilling er det mest populære tema, men samtidig at der også en interesse for andre typer temaer, som fx bæredygtige fødevarer og social impact. Ifølge deres undersøgelse så er danskernes top tre til bæredygtig investering: Mindre forurening, vedvarende energi og forebyggelse af sygdomme.
“Den 100 % bæredygtige investering eksisterer ikke, da selv de grønneste virksomheder har et ressource- og energiforbrug og dermed sætter et aftryk. I Danmark har vi fx en stor medicinalindustri, der hver dag hjælper millioner af mennesker, men samme virksomheder har også et enormt forbrug af bl.a. plastik, vand og energi og udleder store mængder CO2. Derfor giver det ikke mening at dele virksomheder op i gode og dårlige, men i stedet havde fokus på at have et holistisk blik for nuancerne, gentænke og forbedre sektorer, og det sker bl.a. ved at investere,” siger Jakob Lage Hansen.
Fremtiden er bæredygtig
I fremtiden tror Jakob Lage Hansen på, at det bliver helt almindeligt at tænke bæredygtighed ind i sine investeringer. Der vil nemlig både komme stigende krav fra forbrugere, investorer og lovgivning, som stiller krav til virksomhedernes bæredygtige profil, og på den måde kan de ikke undgå at blive bæredygtige investeringer.
“Når en virksomhed har interesse fra investorer, så skaber det bedre forudsætninger for at tiltrække kapital til at vækste og investere i nye projekter, og hvis vi som investorer viser, hvilken fremtid vi gerne vil være en del af gennem vores investeringer, så kan vi jo også skabe forandring,” slutter Jakob Lage Hansen.