Danmarks Statistik har netop offentliggjort forbrugertilliden for oktober. Den samlede indikator viser en lille stigning fra -13 til -11,8, men det er inden for de normale udsving og stadig et lavere niveau end i august. Der er dog nu igen en lille overvægt af forbrugere, der forventer, at deres egen økonomi vil være bedre om et år end nu.
Danske Banks cheføkonom Las Olsen undrer sig over, at forbrugertilliden ikke er højere, nu hvor de fleste lønmodtagere faktisk oplever en stor fremgang i reallønnen og tilskriver det, at der også er mange bekymringer over, hvad der sker ude i verden og også herhjemme, hvor der stadig er usikkerhed om fx renter og boligmarkedet.
Privatforbruget er lige nu temmelig lavt set i forhold til indkomsterne, så der er potentiale for et opsving i forbruget, hvis humøret bliver bedre engang i fremtiden, udtaler han i en pressemeddelelse til Økonomista. Det er dog ikke fordi vi er helt lammede af pessimisme, for vi bruger stadig penge på rejser og restaurantbesøg. Tivoli har da også netop offentliggjort regnskab, som viser, at juli, august og september har været de bedste måneder i forlystelsesparkens 180 år lange historie.
Til gengæld holder vi stadig meget igen på både dagligvarer og de mere varige forbrugsgoder.
Las Olsen forventer, at vi i fremtiden vil se plads til noget mere privatforbrug, både drevet af højere indkomster og af, at forbrugertilliden må blive bedre på et tidspunkt.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke. Hvordan ser det ud, når forbrugertilliden vender igen? Vil vi se et opsving i privatforbruget eller er vi på vej ind i en ny tid, hvor vi også tænker mere over vores forbrug og køber mindre? At vi ikke kun genbruger vinterjakken fra sidste år for at spare penge, men fordi det også er det rigtige at gøre?
Jeg har holdt foredrag om privatøkonomi i mange år, og hver gang jeg spørger ud i forsamlingen: Hvad vil du gerne bruge din penge på? Så er der aldrig nogen, som svarer: Flere sko eller ny sofa.
De siger alle: Frihed.
Det så vi jo også senest med Mette Frederiksens nye lovforslag om at give offentligt ansatte inden for bestemte fag mere i lønposen, hvis de vil arbejde mere. For folk udtrykker bredt i medierne og på sociale medier, at det er de ikke interesserede i. Vi befinder os jo i en periode, hvor frihed betyder mere end et nyt samtalekøkken.
Det store spørgsmål bliver, hvad vi hver især gør, når økonomien vender og vi igen får flere penge mellem hænderne. Vil vi gå tilbage til gamle forbrugsvaner? Eller vil der opstå et new normal, hvor vi skal til at bruge pengene med større omtanke?
Der kan sagtens komme vækst og økonomisk opblomstring ud af bæredygtige valg: Hvis vi bruger pengene på at renovere boligen klimavenligt i stedet for at skifte det 3 år gamle køkken ud med et nyt. Hvis vi bruger flere penge på at købe en jakke, som holder i mange år i stedet for en billig ny, som går i stykker efter en sæson. Men selvom der vil være flere bæredygtige valg, så kommer vi nok ikke uden om, at forbruget generelt skal ned, hvis vi skal redde kloden.
Det bliver interessant at se, om fokus på den grønne omstilling kommer til at afspejle sig i pengepungen, når renterne på et tidspunkt falder og vores forbrugertillid vender tilbage.