“I fremtiden skal det være lige så normalt at få hjælp til sine penge, som hvis man har ondt i ryggen”
Flere danskere skal have adgang til økonomisk rådgivning. Det mener finansiel rådgiver Desirée Ballegaard, der, siden hun startede sin karriere, har hjulpet danskere med deres økonomi. Hun er gået sammen med virksomheder, fagforeninger og forsikringsselskaber, så flere danskere kan få hjælp og sparring til deres privatøkonomi.
Af Mille Skjold Madsen
Penge har en kæmpe indvirkning på vores liv, især når vi bekymrer os om dem. Og det gør mange af os. Ifølge en undersøgelse fra Deloitte, bekymrer 42 % af millennial-generationen sig om regninger, mens halvdelen lever fra lønseddel til lønseddel, og 37 % har ikke en buffer til uforudsete udgifter. Undersøgelsen er foretaget blandt millenials på tværs af 44 lande, og den samme tendens ser vi også i Danmark, vurderer Desirée Ballegaard, som er finansiel rådgiver og indehaver af den uvildige rådgivningsvirksomhed Boovot.
De mange bekymringer og stress omkring økonomien påvirker vores liv negativt, og derfor skal vi i højere grad benytte os af uvildig økonomisk rådgivning.
“Vi går jo til fysioterapeuten, når vi har ondt i ryggen, men med penge, spørger vi ofte venner, familie eller banken. Det skal vi væk fra, for venner og familie kan sjældent give os den bedste vejledning, og banken har også deres egne interesser og egen agenda,” mener Desirée Ballegaard.
Populært i udlandet
I udlandet er det langt mere normalt at have en finansiel rådgiver, og kigger man over Atlanten, så har 35 % af amerikanerne benyttet sig af økonomisk rådgivning. Det viser en undersøgelse af Northwestern Mutal Planning and Progress Study 2022, og selvom der ikke findes et lignende studie fra Danmark, så vurderer Desirée Ballegaard, at danskerne generelt er mere tilbageholdende med at bruge penge på økonomisk rådgivning.
“Selvom flere benytter sig af uvildig økonomisk rådgivning, så er det stadig ikke noget, vi har en kultur for i Danmark. Vi danskere har meget fokus på at spare og jagte tilbud, men det kan blive dyrt i sidste ende, hvis ikke man får den rigtige økonomiske rådgivning. Vi har det med at glemme, at bankrådgiveren ikke er en “rådgiver”, men en sælger, der hovedsageligt varetager bankens interesser. Derfor skal man ikke betragte økonomisk rådgivning som en udgift, men derimod en investering i sig selv og sin fremtid,” fortæller Desirée Ballegaard, som i gennemsnit har øget sine kunders rådighedsbeløb med 30.000 kr. om året.
Vi tager pengebekymringer med på arbejdet
Men hvordan får man så flere danskere til at bruge uvildig økonomisk rådgivning, når vi ikke har en kultur for det? Desirée Ballegaard satte sig for at undersøge, om man kunne tilbyde rådgivning på en alternativ måde, hvor privatpersoner ikke selv nødvendigvis skal have penge op af lommen.
Hun tog kontakt til virksomheder, fagforeninger og forsikringsselskaber for at bygge bro og fortælle dem om fordelene ved at stille økonomisk rådgivning til rådighed – ligesom når en medarbejder skal til fysioterapeut og psykolog. Et tiltag, som er blevet taget godt imod ved virksomhederne, som Desirée Ballegaard i dag samarbejder med.
“Når vi bekymrer os om vores privatøkonomi, så tager vi det med på arbejde, ligesom vi også tager rygsmerterne med på arbejde. Det gør, at vi ikke er lige så effektive på arbejdet, så hvis medarbejderne kan få hjælp til deres økonomi gennem forsikringen, fagforeningen eller som medarbejdergode, gavner det ikke kun medarbejderen, men også bundlinjen i virksomheden og i sidste ende også samfundet,” fortæller Desirée Ballegaard og tilføjer:
“Vi skal jo også huske på, at økonomisk stress har en stor konsekvens for den enkelte, for langvarige ubalancer i vores liv, herunder også vores økonomi, kan i sidste ende påvirke os fysisk som psykisk.”
Arbejdsgiver får ikke besked, hvis man benytter sig af økonomisk rådgivning, eller hvordan ens privatøkonomi ser ud. Det forbliver privat. Rådgivningen kan foregå gennem sundhedsforsikringen, lønsikringen, fagforeningen, eller hvis man har et fitnessabonnement som medarbejdergode, og Desirée Ballegaard mener, at det er et tilbud, alle kan have gavn af, uanset hvor store eller små ens pengebekymringer er.
“Hvis vi får det rigtige værktøj, som vi skal bruge for at håndtere vores økonomiske bekymringer og stress, frigives båndbredde ikke kun i privaten, men også på arbejdspladsen.”
Rådgivning handler om mere end tal
Økonomisk rådgivning behøver ikke handle om, at det står skidt til. Der kan jo sagtens være noget man kan optimere på, eller måske har man brug for sparring, fordi man fx skal købe bolig, ændre sin pension og forsikringer, økonomien omkring at stifte familie, man bliver gift, skal skilles, starter nyt job eller noget helt ottende.
“Der kan også være et behov for at vende pengetanker eller uhensigtsmæssig pengeadfærd med en som ikke er følelsesmæssigt involveret som en ven – eller har en underliggende agenda som at sælge os noget ligesom i banken,” siger Desirée Ballegaard, der også mener, at vi skal til at kigge mere holistisk på økonomien. Hun oplever, at institutionerne har det med at se økonomiske livsbegivenheder og ændringer, vi gennemgår, som enkeltstående og isolerede begivenheder, men i virkeligheden påvirker begivenhederne os hele livet.
“Vi bliver nødt til at tage alle aspekter med på både kort, middel og lang sigt og arbejde med disse sideløbende med hinanden, for det handler om langt mere end tal på et stykke papir – også for dem, som på papiret har en rigtig god økonomi. Jeg oplever faktisk kunder, som græder under sessionerne, fordi der endelig bliver taget hul på noget, som de har gået med i lang tid, og det er derfor, vi skal have langt mere fokus på hele mennesket samt det psykologiske aspekt af penge, og hvordan dette kan have efterladt ubehag, mindre værd, bekymringer, stress eller nogle uhensigtsmæssige pengemønstre.”
Alle bliver rigere
Økonomisk rådgivning kan altså spænde vidt fra budgetplanlægning, adfærdsøkonomi til investering og formuepleje, som alt sammen gerne
skulle resultere i, at vi bliver rigere – både på kort og lang sigt. For Desirée Ballegaard drømmer nemlig om, at økonomisk rådgivning kan give danskerne flere penge mellem hænderne ved at sikre, at deres økonomi er optimeret til det fuldeste, så den enkelte kan få maksimalt udbytte og frihed fra deres økonomi, uden at skulle have bekymringer med på rejsen.
“Den gode vejledning skal ikke kun være forbeholdt dem, som har penge til at betale for den, og ved at tilbyde
økonomisk rådgivning gennem forsikringen, fagforeningen eller som medarbejdergode, så kan vi gøre flere danskere rigere og hjælpe dem med at træffe gode beslutninger, uanset om det er omlægning af lån, investering eller arbejde med gamle pengeoverbevisninger og økonomiske drømme for fremtiden.”