Regeringen har netop kommet et udspil som skal give skattelettelser for 10 milliarder kroner frem mod 2023, men det er ikke noget, som vil bidrage til større økonomisk ligestilling, hvis man spørger Jonas Gielfeldt, sociolog med speciale i økonomisk ulighed hos Oxfam Danmark.
Af Mille Skjold Madsen
I forrige uge kom regeringen med et udspil, der skal give skattelettelser til 3,3 millioner danskere. Pris: 10 milliarder kroner.
Skattelettelserne vil få størst positiv indvirkning på dem, som tjener mellem 618.200 kroner og 750.000 kroner, for de vil fremover beskattes med en ny mellemskat på 7,5 procent af denne del af deres indkomst frem for 15 procent som i dag. En dansker med en månedsløn på 62.500 kr. få vil omkring 1.000 kroner mere om måneden, når skattelettelserne er fuldt indfasede i 2030, mens en dansker med en en månedsløn på 25.000 kroner vil få 125 kroner om måneden. Det viser beregninger fra Arbejdernes Landsbank.
Ifølge en rapport fra Oxfam Danmark, som udkom i marts 2023, så er skattelettelser dog ikke kun et spørgsmål om rig og fattig, men også et spørgsmål om ligestilling.
Rapporten tager ikke udgangspunkt i det nye udspil fra regeringen, men analysen peger på, at flest mænd tjener høje indkomster, mænd har flest aktier og mest formuer. Derfor tilgodeser skattelettelser også mænd mest.
Forklaringen skal bl.a. findes i, at der er dobbelt så mange mænd med en personlig indkomst over 550.000 kr. som der er kvinder og skattelettelser i høj grad påvirker lønnen positivt hos dem, der tjener mest.
Samtidig er de seneste årtiers skattelettelser, der svarer til 50 mia. kr. bl.a. finansieret gennem en opbremsning af investering i velfærden.
“Når vi finansierer skattelettelser i toppen med besparelser på velfærden så lægger det også et pres på fag, hvor der typisk er flest kvinder ansat, hvilket er indenfor fx social- og sundhedsområdet, og det er jo med til i sidste ende at give en endnu større ulighed mellem kønnene,” siger Jonas Gielfeldt, sociolog med speciale i økonomisk ulighed hos Oxfam Danmark. Han ser dog også positive takter i regeringens udspil:
“Denne gang har regeringen også valgt at hæve det offentlige forbrug samtidig med, at man giver skattelettelser.”
Det almindelige beskæftigelsesfradrag øges fra 10,65 til 12,75 procent, og er et fradrag, som alle danskere i arbejde får. Det kombineres med, at det maksimale fradrag forhøjes fra 44.800 til 56.200 kroner og kommer til at give 3,3 millioner danskere en skattelettelse.
Pengene kunne være brugt bedre
Skatteministeriet vurderer, at skattelettelserne vil skabe et større arbejdsudbud på cirka 4.300 fuldtidspersoner. Men det er set ud over alle brancher, og går man ned i de enkelte velfærdsfag, hvor der fremadrettet kommer til at mangle arbejdstagere, så vil regeringens planlagte skattelempelser kun give et øget arbejdsudbud på 115 sygeplejersker og 130 social- og sundhedsmedarbejdere. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
“At sige, at skattelempelser er et svar på rekrutteringsudfordringen, er et bluffnummer,” siger AE’s direktør Lars Andersen i rapporten.
Spørger man Jonas Gielfeldt, så mener han, at pengene kunne være brugt bedre.
“Man ville kunne skabe større økonomisk ligestilling, hvis man havde brugt pengene på velfærd og hævet lønnen for personer indenfor fx social-og sundhedsområdet. Det ville både sikre bedre arbejdsvilkår og gøre det nemmere at rekruttere nye medarbejdere til kvindefagene,” siger Jonas Gielfeldt.
Det anslås af professor i økonomi Bo Sandemann, at det vil koste 15-20 milliarder kroner på statsbudgetterne at hæve lønnen i den offentlige sektor.
“Det kan godt være, at vi ikke ville komme i mål med de 10 milliarder, men vi ville da være et langt stykke af vejen, og jeg tror det ville give en større indvirkning end regeringens nuværende udspil, hvor de ansatte får lidt mere i løn, men samtidig også skal arbejde mere og være mere fleksibel,” siger han.
Et af de mest omdiskuterede elementer er den såkaldte top-topskat, der rammer folk, der tjener over 2,5 millioner kroner om året. De skal betale en ekstra topskat på 5 procent af al indkomst over det beløb.
Oxfam Danmarks rapport måler kun indkomst fra 1 million kroner og op, men her man kan se, at der er 3,5 gange så mange mænd som kvinder, der tjener 1 million kroner årligt. Men Jonas Gielfeldt er i tvivl om det egentlig kommer til at betyde noget for ligestillingen, at de allerrigeste bliver beskattet hårdere.
“Ofte er de personer, som tjener over 2,5 million om året også virksomhedsejere og de kan i stedet trække udbytte ud, som beskattes med 42 % i stedet for at udbetale løn til sig selv, som ellers ville blive beskattet med op til 61 %. Så det er et åbent spørgsmål om det kommer til at have en betydning,” siger Jonas Gielfeldt.