Indsigt

TikTok-trend: “Looking for a man in finance, trust fund, 6″5, blue eyes” – men hvor mange kan man egentlig finde i Danmark?

TikTok-trend: “Looking for a man in finance, trust fund, 6″5, blue eyes” – men hvor mange kan man egentlig finde i Danmark?
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 19. juni 2024

Bevæger du dig rundt på sociale medier som Instagram og TikTok, så er du sikkert stødt på trenden med en ung kvinde, der synger“looking for a man in finance, trust fund, 6”5, blue eyes.” 

 

Af Mille Skjold Madsen – Foto: TikTok /Girl on Couch 

 

Trenden startede med en TikTok-video lavet af brugeren Megan Boni med brugernavnet Girl on Couch og er blevet så stor en ørehænger, at den originale post er set over 45,5 millioner gange. Megan Boni har efter sit viral hit fået en kontrakt med Universal Music og en sang med den kendte internationale DJ David Guetta. 

 

Men hvor sandsynligt er det at møde en mand, der arbejder i finanssektoren, er 5″6 (196 cm høj), har blå øjne og en formue her i Danmark? Det er et svært regnestykke, men vi prøver alligevel. 

 

For at estimere antallet af mænd, der opfylder alle de specificerede kriterier (over 196 cm høje, arbejder i finanssektoren, har blå øjne og har en formue), må vi prøve at vi bruge tilgængelige data og sandsynligheder. Det er svært at vide, præcis hvor stor en formue manden skal have for at møde kriteriet, og der findes ikke data på, hvor mange i Danmark, som har en “trust fund”.

 

Derfor har vi valgt at tage udgangspunkt i formuer generelt. Der er mange måder at opgøre det, men vi har taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige dansker har en formue på 2,1 millioner kroner, og for at tilhøre de 10 % rigeste i Danmark skal man have en formue på over 4,4 millioner kroner. Om det er passende som beskrivelsen “trust fund” vides ikke, men det er i hvert fald et stykke over den gennemsnitlige danskers formue. I dette usikre regnestykke tager vi dog udgangspunkt i en formue på over 4 millioner kroner. For også lige at give mændene i top 20 en chance.

 

  1. Mænd i finanssektoren: Cirka 43.683 mænd arbejder indenfor finansiering og forsikring i Danmark​ (Tal: Beskæftigelsesministeriet).
  2. Højde over 196 cm: Hvis man kigger på vækstkurver for drenge 0-20 år, så vil 2,5 % ende med at blive 195 cm eller derover. Så blandt de 43.683 mænd i finanssektoren vil cirka 2,5 % være 1.092 mænd.
  3. Blå øjne: Cirka 60% af danske mænd har blå øjne. Så blandt de 1.092 mænd, der er over 196 cm, vil 60% være 655 mænd.
  4. Formue på over 4 millioner kroner: En mindre andel af danskere har en nettoformue på over 4 millioner kroner. Vi antager konservativt, at omkring 1% af de relevante mænd har en formue på over 4 millioner kroner.

Kombinerer vi disse sandsynligheder får vi: 

 

  • Mænd over 196 cm: 1.092
  • Blå øjne: 60% af 1.092 = 655
  • Formue på over 4 millioner kroner: 1% af 655 = 6,5 mænd

 

Derfor kan vi groft estimere, at der er omkring 6-7  mænd i Danmark, der er over 196 cm høje, som arbejder i finanssektoren, har blå øjne, og har en formue på over 4 millioner kroner. Dette skøn er baseret på en række antagelser og generaliseringer, da præcise kombinerede data ikke er tilgængelige. 

Derudover har vi ikke taget højde for, om han overhovedet er single eller differentieret på aldersgruppe, for formue stiger med alderen, så andelen af yngre mænd med en stor formue må antages at være mindre end de 6-7 mænd. 

Drømmer du om “a man in finance” så har det nok lange udsigter, men det har trods alt større sandsynlighed end at finde en kvinde i finanssektoren, som har blå øjne, er over gennemsnitshøjden og en formue på over 4 millioner kroner.  

Megan Boni, som er ophavskvinden til videoen udtaler til BBC, at hun faktisk ikke var på udkig efter den specifikke mand, men det nærmere var en kritik af kvinder som hende selv, der var utilfredse med at være single, men alligevel havde en lang liste med krav til deres kommende partner. 

 

Ny told på kinesiske elbiler kan ramme danske svinebønder

Læs også: Ny told på kinesiske elbiler kan ramme danske svinebønder