Hverdagssexisme kan være alt fra nedsættende ord til subtile hentydninger. Her deler syv kvinder, deres erfaringer med forskelsbehandling baseret på køn.
Af Amanda Frisk
For nogle kan det virke uskyldigt, når en kvinde bliver kaldt “lille frue” eller påduttet, at hun skal sørge for kaffe og snacks til et møde. Tendensen går under betegnelsen hverdagssexisme, som er defineret af negativ forskelsbehandling på baggrund af uhensigtsmæssige forestillinger og stereotyper om køn.
“Personen tror måske bare, at de kommer med en sjov, uskyldig kommentar, og forstår slet ikke hvor diskriminerende og begrænsende deres handling faktisk er,” siger Naja Lind Rasmussen.
Sammen med Rikke Kristine Østergaard har hun skabt Instagram-profilen Ditto. Gennem denne udforsker de køn og ligestilling. Tilsammen har de 20 års erfaring med kommunikation, ledelse og kulturarbejde.
De har bedt deres 13.500 følgere om at dele deres erfaringer med hverdagssexisme. Under er syv udvalgte vidnesbyrd:
“Jeg har lige skiftet bank. Vores nye bank har sat alle de konti, der stod som fælles i vores gamle bank, med min mand som primært ejer. Uden at spørge os.”
“Jeg oplevede en værkfører på et autoværksted, som “desværre ikke lige kunne fortælle, hvornår min bil blev færdig, fordi han skulle til frokost”. Jeg siger så, “jamen, så må jeg låne koden til jeres WIFI, da jeg har et møde, jeg skal ringe ind til”. Da han kom over og melder bilen færdig, sidder jeg stadig med min pc. Han siger: “Så lille frue, hvis du er færdig med at spille computer, så har vi din bil klar… jeg skal nok lade vær med at forklare alt det tekniske og svære. Men den kan køre nu!”
“Jeg indhentede tilbud med min mor hos en række bilforhandlere, og vi bad udtrykkeligt om det allerbedste tilbud. Sjovt nok var de tilbud som min mand hentede hos samme forretninger væsentligt bedre end vores tilbud.”
“Vi var 18 mellemledere i en offentlig forvaltning. Ni mænd og ni kvinder. Hver gang en kvinde bad om ordet, blev vi altid afbrudt af chefen, som lige bad om, at vi gjorde kort.”
“Jeg arbejder som advokat, og nogle klassiske ting er at høre andre kvindelige advokater (modparter, der har skrevet et indlæg) omtalt som en “skrigeskinke” eller “bitchy”. Er også selv blevet bedt om at køre et udkast gennem mit “bitchfilter” – som nok er en form for kompliment for, at jeg er skarp i sproget. En anden klassiker er over for kunderne at tegne det “værste” scenarie op, som er hvis vi skal kunne forklare sagen for en “kvindelig byretsdommer”. Altid fulgt op af “jaja, forstå mig ret,”.”
“Jeg arbejdede i pharma og var på vej ind til et møde med min projektleder (ældre kvinde) og medical (ældre mand) på mit projekt, og manden blev overrasket over, at jeg skulle med til mødet og sagde: “Nå, er du her, jeg troede du var sådan en, der laver kaffe.” Jeg var 30 år.”
“Jeg var en del af en ledergruppe som den eneste kvinde. Vi skulle holde en workshop, og en spurgte, om der var sørget for snacks. Alle kiggede på mig, som det mest selvfølgelige. For det er da kvinder, der sørger for forplejning. Jeg kunne ikke se det dengang. I dag havde jeg nægtet.”
KLIK HER: Få fem gode råd til at gøre op med sexisme i din hverdag