I maj valgte regeringen at hæve ydelserne til kongehuset. Kongehuset koster op mod 400 millioner om året, men hvad går pengene til?
Af Amanda Frisk
Da kronprins Christian for nylig blev student, igangsatte hans påklædning en diskussion omkring, hvordan kongehuset bruger deres penge. Han var nemlig iført en skjorte fra Prada og et Rolex-ur til henholdsvis 12.000 og 84.700 kroner.
Men hvordan ser kongehusets økonomi egentlig ud, og hvad ved vi om deres forbrug?
Først og fremmest har kongehuset nogle voldsomme fordele over den almindelige danske skatteyder. De betaler nemlig hverken indkomstskat, registreringsafgift eller ejerafgift. Derudover får de refusion for moms.
I 2023 fik dronningens hof en momsrefusion på 12,4 millioner kroner, og Kronprinsparrets hof fik en refusion på 2,5 millioner kroner. Det viser Kongehusets årsrapport.
I rapporten oplyses det, at dronning Margrethe fik 91,1 millioner kroner i ydelser i 2023. Ydelserne gik til løn, varer, tjenesteydelser og indvendig vedligeholdelse på de kongelige slotte, som staten stiller til rådighed for dronningen. Beløbet bliver reguleret efter udviklingen i lønindekset for statsansatte. Dertil kommer et yderligere budget på 4,5 millioner kroner i 2023 til rejseomkostninger til statsbesøg i udlandet og andre officielle udlandsrejser.
Ydelserne sættes op
Men den 30. maj vedtog Folketinget, at kongehusets ydelser skulle sættes op.
“Vi har et kongepar og et kongehus, vi kan være stolte af, og som repræsenterer os på fineste vis. Sådan skal det også være i fremtiden, og det ønsker vi at skabe rammerne for,” sagde statsminister Mette Frederiksen, da lovforslaget blev fremsat.
Så fra 1. februar 2024 fik kong Frederik et årligt grundbeløb på 123 millioner kroner.
En anden ændring er, at staten er ansvarlig for både den indvendige og udvendige vedligeholdelse af palæerne ved Amalienborg, dele af Christiansborg Slot, Fredensborg Slot, Gråsten, Jagtslottet Eremitagen og Amaliegade 18. Det samme gør sig gældende for slottene og palæernes haver. Tidligere har det været kongehusets eget ansvar at tage sig af den indvendige vedligeholdelse.
Derudover får de et ekstraordinært tilskud til at dække omkostningerne i forbindelse med tronfølgen på 28,8 millioner kroner.
Ifølge Kongehusets årsrapport fra 2023, har det særligt været lønninger, der har været den største udgift. I dronning Margrethes hof gik 58,5 millioner kroner til lønninger og pensioner, 9,8 millioner kroner gik til administration, 4,7 til driftsmidler og inventar, 3,2 til kongelige arrangementer, 4,9 til ejendomme, 1,1 til afskrivninger og 0,9 til andre ting. Rapporten konkluderer, at der var et underskud på omkring 1 million både i Dronningens og Regentparrets hof.
Kongehusets har andre omkostninger
I 2023 fik dronning Margrethe omkring 11,9 millioner kroner til at dække sit privatforbrug, hvilket jo svarer til cirka en million om måneden. Det nye regentpar fik sidste år omkring 4,5 millioner kroner til deres privatforbrug.
Rammebeløbet, som det kaldes, gik i 2023 til påklædning, inventar, private omkostninger, rådgivning, sekretærassistance af ikke-officiel karakter samt vedligeholdelsesomkostninger og driftsomkostninger på Marselisborg Slot og i Jagtejendommen Trend Skov og udgifter relateret til Chateau de Cayx.
Det er dog udfordrende at vurdere, hvad det samlet koster skatteyderne at finansiere kongehuset. I 2018 lavede Ekstra Bladet en gennemgang af udgifterne, hvor det blev konkluderet, at det samlede beløb for 2017 lå på 386 millioner kroner. Det indebar blandt andet, at det kostede 40 millioner kroner, at have PET til at passe på familien. Udgifterne til Den Kongelige Livgarde løb op på 122,7 millioner kroner.
I januar vurderede professor i samfundsøkonomi ved RUC Bent Greve i Politiken, at det ikke er urealistisk, hvis de samlede udgifter til kongehuset ligger på 400 millioner kroner. Han opfordrede dengang til mere åbenhed omkring de kongeliges økonomi.
“På det her område som alle andre områder er det klogt at have et veloplyst informationsgrundlag, så folk kan tage stilling ud fra det, i stedet for at det foregår på tilfældige data. Det er også klogt med gennemsigtighed, så man undgår myter om, hvad der bruges af penge,” sagde han til mediet.
Kongehuset er et stærkt brand
Men det er sværere at komme tættere på deres udgifter. Modebloggen UFO No More holder øje med de royales tøjforbrug og laver årligt en liste, hvor den rangerer 19 royale kvinder ud fra deres nyerhvervede beklædningsgenstandes pris. Dronning Mary plejer at ligge højt på listen over de royale kvinder. På listen for 2018 lå dronning Mary på en andenplads.
Men i den nyeste oversigt er dronning Mary faldet mange pladser og ligger nu på en 16. plads for sit forbrug i 2023. Ifølge bloggen havde hun erhvervet sig 70 nye stykker tøj eller accessories. Prisen for de 59 genstande, som kunne identificeres, lå samlet på 338.133 kroner. På sidstepladsen lå prinsesse Marie, der havde brugt omkring 98.000 kroner.
Men kongehuset er også et stærkt brand for Danmark. Det siger branding- og strategirådgiver Martin Roll til TV 2. Han vurderer, at kongehusets brand tjener ydelser hjem mange gange.
“Mit bedste bud er, at kongehuset er 15 til 20 milliarder kroner værd om året for Danmark. Men det er en konservativ beregning, så det virkelige tal er muligvis endnu højere,” sagde han til mediet.