Investering

Sådan kommer du i gang med at investere i kryptovaluta

Sådan kommer du i gang med at investere i kryptovaluta
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 22. juli 2024

Vil du gerne i gang med at investere i krypto? Men ved du ikke, hvor du skal starte? Vi har spurgt Karina Rothoff Brix, landechef hos Nordens største kryptobørs Firi, hvordan man kommer i gang med at investere i krypto.

 

Af Mille Skjold Madsen

 

Krypto har de seneste år oplevet en stor stigning, men det er ikke for sent at komme i gang, hvis man spørger Karina Rothoff Brix. 

 

“Når først teknologien er opfundet, er det praktisk talt umuligt at “lægge katten tilbage i sækken”. Kryptovaluta som teknologi og koncept er kommet for at blive, og der er bestemt en stor interesse fra “de store fisk” både på Wall Street og i Silicon Valley. Nogle omfavner kryptovaluta, andre ser det som en trussel. Men interesserede er de,” siger hun. 

 

Er man helt nybegynder, er det vigtigt at starte forsigtigt og tage sig ekstra tid til at lave research og lære markedet at kende, før man foretager mere risikable investeringer.

 

Karina Rothoff Brix anbefaler, at man starter med at kigge på, hvor mange penge man har til rådighed. Det er vigtigt kun at investere for penge, som man ikke kommer til at mangle i hverdagen og godt kan tåle, at de mister deres værdi i en periode. 

 

De 10 største kryptovalutaer gennem det seneste år 

Bitcoin (BTC)

Ethereum (ETH)

BNB (BNB)

Solana (SOL)

Polkadot (DOT)

XRP (XRP)

Doge (DOGE)

Chainlink (LINK)

Cardano (ADA)

Avalanche (AVAX)


“Det er vigtigt at have de langsigtede briller på, når det kommer til kryptoinvesteringer, og her beslutter de fleste sig for en periode på minimum tre år. Herefter skal man vælge et startbeløb, og så anbefaler jeg at sætte en automatisk overførsel op på et fast beløb, som bliver investeret automatisk i de kryptoer, som man har valgt,” fortæller Karina Rothoff Brix og tilføjer, at det også er vigtigt at vælge en kryptobørs, som man er tryg ved.

 

“Der er hundredvis af internationale kryptobørser, og det er vigtigt at vælge en seriøs aktør. Med så mange valg kan det være svært at vælge imellem dem, så det er en god ide at sikre sig, at du forstår, hvem der står bag kryptobørsen, hvor den er placeret, om de har en fungerende kundeservice, hvordan du indbetaler penge, priser og gebyrer, udvalget af ​​kryptovalutaer, og om du kan stole på kryptobørsen,” siger hun. 

 

Hos den norske kryptobørs Firi kommer 80 % af deres kunder, fordi eksisterende brugere anbefaler dem i deres netværk. 

 

Bitcoins udvikling de sidste fem år 

Skaermbillede 2024 07 22 kl. 17.05.50

 

Eksempel: Marias kryptoinvestering

 

Maria har fået 10.000 kr. i gave.  Hun skal ikke bruge pengene i den nærmeste fremtid, så hun beslutter at investere dem. Maria har samtidig besluttet at lægge 1.000 kr. til side til investeringer hver måned, og eftersom hun allerede investerer med bred risiko gennem sin pension, så er de her investeringspenge på 1.000 kr. hendes “sjov og spas”-pulje. Derfor må investeringen gerne være risikofyldt.

 

Hun vælger derfor at investere 10.000 kr. i krypto ud fra en fordelingsmodel, som hun har hørt mange bruger:

 

  • 50 % i bitcoin, som er den største krypto med mindst risiko
  • 25 % i ethereum, som er den næststørste krypto. Her er risikoen større end ved bitcoins, men der er samtidig også større potentiel gevinst
  • De sidste 25 % deler hun mellem fem andre kryptovalutaer, som hun vælger blandt toptilisten over de ti største kryptovalutaer. Det svarer til, at Maria køber for 500 kr. i hver af de lidt mindre kryptovalutaer 

 

Hver måned overfører hun automatisk 1.000 kr. til en kryptobørs, hvor den investerer ud fra samme fordeling, som hun valgte for de 10.000 kr. 

 

“Fordelen ved at handle kryptovaluta på denne måde er, at man kan handle for ret små beløb ad gangen, helt ned til 100 kr., og det gør det også overskueligt at komme i gang,” siger Karina Rothoff Brix. 

 

 

Pas på modeluner i investering

Læs også: Pas på modeluner i investering