Skal du på boligmarkedet i år? Er du i tvivl om, hvilket boliglån du skal vælge?  Eller overvejer du at omlægge dit lån? Så skal du læse med her. Finansiel rådgiver, Desirée Ballegaard fortæller, hvad du skal være opmærksom på, hvis du er boligejer i 2024.  

 

Af Mille Skjold Madsen 

 

Boligmarkedet har været igennem en turbulent periode siden Corona-pandemien. Stigende renter, stigende inflation, som har gjort indhug i husholdningernes økonomi og senest med de nye ejendomsvurderinger, som man spåede ville få boligpriserne til at tage en tur ned. 

 

Men hvor står markedet lige nu? 

 

“Der var mange, som købte bolig i slutningen af 2023 for at nå at købe, inden de nye ejendomsvurderinger trådte i kraft og dermed få en billigere boligskat. Der kan i nogle situationer være tale om fremskudt behov og spekulation, for at “gøre en god handel”. Det kan være for at sælge en bolig til en høj pris for at køber får en skatterabat, og selv forventer at købe noget til en lavere pris, da der ikke er “rabat” efterfølgende. Reelt har vi ikke set hele påvirkningen af de nye boligskatter, oveni at renten forventes at falde, hvorfor vi er i lidt af en “venteposition” for, hvordan disse tilpasses i boligpriserne. Det er særligt i København og Nordsjælland, at flere har købt, måske lidt for dyrt, for at få skatterabatten med. Selvom vi har været i en teknisk recession den sidste tid, så er der ikke noget, der tyder på lige nu, at boligmarkedet er på vej ned, men vi vil naturligt se tilpasninger,” siger Desirée Ballegaard, som er finansiel rådgiver og direktør i rådgivningsvirksomheden Boovot. 

 

Køb med de langsigtede briller på

Står man overfor at skulle købe bolig som privat i år, så anbefaler Desirée Ballegaard ikke, at man prøver at time markedet og vente med at købe til priserne falder. Generelt bør man købe bolig fordi der er et behov og ikke med kortsigtet profit for øje.  

 

“Boligmarkedet vil altid gå op og ned, og ingen kan spå om det rigtige tidspunkt at købe på, så jeg vil anbefale, at man køber, noget, man gerne vil bo i og har langsigtede briller på, og ikke fordi man tænker, at man kan gøre en god investering. Er man nervøs for, at markedet falder, så kan man også ”sikre sig” ved at købe for mindre end man er godkendt til og / eller vælge at tage et fastforrentet obligationslån, som giver en del beskyttelse, da der dels er sikkerhed med den faste månedlige betaling, mens også fordi obligationskursen nogenlunde vil følge markedet samt stige og falde i nogen grad med boligens pris. Dette er selvfølgelig altid mere attraktivt, hvis man får en lav rente på det fastforrentede boliglån, for det efterlader alt sammen et større økonomisk råderum til uforudsete tider,” siger Desiré Ballegaard og tilføjer, at man skal være særligt opmærksom, hvis man vælger et realkreditlån med variabel rente i stedet for fast rente, hvis ens økonomi ikke er gearet til det.

 

“Boligejere, som har realkreditlån med variabel rente har tidligere haft gyldne tider med lave renter, men det ændrede sig her de sidste to år, hvor renten steg meget hurtigt, så selvom det ser ud til, at renten nu falder igen, så er det stadig en god ide, at lægge lidt til side til, når renten stiger igen, for det er ikke et spørgsmål om den stiger igen, men hvornår den gør det, med en lang tidshorisont for øje” siger Desirée Ballegaard. 

 

Konvertering af realkreditlån 

Over de sidste to år steg inflationen eksplosivt, helt op over 10 %, og det betød, at Den Europæiske Centralbank hævede renten for at prøve at imødekomme, at en eventuelt økonomisk krise kunne opstå. 

 

Over hele 10 gange blev renten hævet, Nationalbanken fulgte med, og et fastforrentet obligationslån nåede at komme op på 5 %. Det betød også, at mange danskere benyttede muligheden for at opkonvertere deres realkreditlån til en højere rente, så de kunne skære en stor del af restgælden på boligen. 

 

Fidusen med at opkonvertere er netop, at man spekulerer i, at renten igen vil falde, indenfor en overskuelig tidshorisont, så man kan nedkonvertere og få en lavere ydelse, når man foretager disse to konverteringer, er gevinsten at man har barberet noget af restgælden af og fået en lavere rente. 

 

Nu ser det ud til, at renten er på vej ned igen, og hvad skal boligejere med et fastforrentet realkreditlån så gøre? 

 

Desirée Ballegaard giver et forsigtigt bud – med forbehold – på, at vi i år vil se op til  fire rentenedsættelser og samlet lande 1 % lavere end årets begyndelse.. 

 

“Tommelfingerreglen er, at der skal være 2 % forskel på ens nuværende lån og det ude i markedet, før det giver mening at konvertere igen,” siger hun.

 

Husk skatteopgørelsen

 

Til sidst anbefaler Desirée Ballegaard også, at man får tjekket sin forskudsopgørelse for 2024 og nu snart årsopgørelse for 2023, når den bliver frigivet, for at sikre, at det er de rigtige tal omkring ejendomsskatter, som står anført i systemet. 

 

“Vi har jo set eksempler på, at grundlaget for grundskylden og ejendomsværdiskatten er forkert eller ikke medtaget, og det kan i sidste ende betyde, at man efterfølgende får et skattesmæk, så det er vigtigt at gå ind og tjekke, at alt er korrekt anført,” siger hun.

 

Og så er der en ekstra ting, som man skal være opmærksom på. 

 

“Vær opmærksom på indfrysningsordningen, som gør det muligt at fremtidige stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld kan indfryses, således at man først skal betale dem, når man sælger boligen. Har du sådan et lån/ ordning, betaler du fra 1/1-2024 rente af beløbet + de fremtidige. Der er ikke mange, der er opmærksomme på dette. Renten er i år på 3,57 %, så det kan jo ende med at blive rigtig mange penge, man skylder, når man engang sælger boligen. Derfor vil jeg anbefale, at man går ind og tjekker på skat.dk, dels hvad man skylder og evt. få det betalt nu, men også sørger for at sige “nej” til ordningen, hvis man ikke ønsker den. For nogle kan ordningen dog give mening at have,” slutter hun. 

 

Vil du have flere gode råd til din boligøkonomi?

Så kan du se vores live-talk om boligøkonomi 2024 – KLIK HER