Artikler

Undgå madspild til påskefrokosten – 5 enkle tips

Påskefrokosten behøver ikke ende i madspild. Med lidt planlægning, kreative rester og mindre anretninger kan du både nyde maden og mindske spildet.

Undgå madspild til påskefrokosten – 5 enkle tips
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 18. april 2025

Påsken er en tid for hygge, samvær og ikke mindst god mad. Bordet bugner ofte af klassiske retter som sild, æg med rejer, frikadeller, flæskesteg og lun leverpostej. Men med så mange lækkerier på én gang kan det være svært at undgå rester – og dermed madspild. Her får du nogle enkle tips til at mindske spildet og få mest muligt ud af påskens herligheder:

1. Planlæg indkøbene

Lav en indkøbsliste baseret på, hvor mange gæster der kommer – og tænk over mængderne. Man behøver måske ikke tre slags sild, hvis folk kun spiser én. Gå efter kvalitet frem for kvantitet.

2. Brug rester kreativt

Har du rester fra påskefrokosten? Lav en påsketærte med æg, grønt og frikadeller, eller smør en god madpakke dagen efter med påskens favoritter.

3. Tænk i portionsanretninger

I stedet for at sætte alt frem i store skåle, kan du anrette nogle af retterne i små portionsglas eller mindre fade. Det ser både indbydende ud og kan hjælpe med at begrænse mængderne – især når der i forvejen er mange lækre ting på bordet. På den måde undgår du at købe (og lave) mere, end der egentlig er brug for.

4. Del med gæsterne

Har du meget mad tilbage? Tilbyd dine gæster at tage en lille “doggy bag” med hjem. Det er både hyggeligt og bæredygtigt.

5. Frys ned i tide

Mange ting kan sagtens fryses, også rugbrød, frikadeller og pålæg. Frys ned i små portioner, så er det nemt at tage op til en travl hverdag.

Løkke: Toldkrig er ikke afblæst trods toldpause mellem Kina og USA

Læs også: Løkke: Toldkrig er ikke afblæst trods toldpause mellem Kina og USA