ArtiklerTrump forklarer told-kovending: “Folk var blevet lidt bange”
Trump ændrede pludselig sin toldpolitik og forklarede det med, at folk var blevet bange. Markedet reagerede positivt, og flere amerikanske aktier er steget markant.
Ved et møde med NASCAR-mestre i Det Hvide Hus svarede Donald Trump på spørgsmål fra journalister – og hurtigt faldt snakken på hans pludselige toldændringer.
Ifølge CNBC forsøgte præsidenten at forklare sin beslutning om at lempe tolden for nogle lande, mens han samtidig skruede op for afgifterne på kinesiske varer.
“Jeg syntes, folk var ved at kamme lidt over. De gik helt i selvsving. De blev lidt bange, i modsætning til disse mestre,” sagde han og pegede på de tilstedeværende racerkørere.
Samtidig fik Kina endnu en bredside af Trump, som fastholdt sin hårde linje mod landet.
“Kina var langt den største misbruger i historien. Andre også,” sagde han. “Det var ikke holdbart. Sidste år tjente Kina 1.000 milliarder dollars på handel med USA. Det er ikke i orden. Og nu har jeg vendt det om.”
Trump gik endda så langt som at sige, at tolden var afgørende for nationens overlevelse.
Aktier i vejret efter toldændring
Markedet reagerede straks på Trumps kovending og de amerikanske aktier tog et markant spring opad tirsdag aften dansk tid, efter at præsident Donald Trump annoncerede en 90 dages toldpause. På kort tid steg det amerikanske aktiemarked syv procent.
Blandt de største vindere var Wayfair, hvis aktier steg næsten 20 %, Levi Strauss (18 %), Deckers (14 %) og Crocs (12 %). Også Nike (+10 %) samt detailgiganterne Walmart og Target, der begge steg mere end 8 %, fik et solidt løft på børsen.