To kyllingebryster – mere skal der ikke til for at presse kloden

To kyllingebryster. Det er, hvad du må kaste på panden i løbet af en uge, hvis du vil spise kød uden at overskride planetens grænser. Det viser ny forskning fra DTU, som for første gang sætter et konkret tal på, hvor meget kød vi egentlig kan tillade os at spise – uden at det går ud over klimaet.

”De fleste er efterhånden klar over, at vi burde spise mindre kød af både miljø- og helbredsmæssige grunde. Men det er svært at forholde sig til hvor meget ’mindre’ er og om det egentlig nytter noget i det store perspektiv. Derfor har vi med udgangspunkt i de planetære grænser udregnet et konkret tal – 255 gram fjerkræ eller svin om ugen – som man faktisk kan se for sig og tage stilling til, når man kigger ned i køledisken,” forklarer Caroline H. Gebara, postdoc på DTU Sustain og hovedforfatter på studiet.

Rødt kød er no-go

Forskergruppens udregninger tager højde for både en række miljøforhold som CO2-udledning og forbruget af vand og landareal og for sundhedspåvirkningen af en bestemt diæt. I alt har de undersøgt flere end 100.000 variationer af 11 typer diæter og udregnet deres respektive miljø- og sundhedseffekter.

Og beregningerne viser klart, at en diæt med selv moderate mængder rødt kød – for eksempel okse eller lam – overskrider de planetære grænser.

Studiet, som netop er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Food, har regnet på over 100.000 variationer af 11 forskellige diæter og vurderet både deres miljøpåvirkning og sundhedseffekter. Konklusionen er klar: Rødt kød er klimakrisens buffet-skurk nummer ét.

Håb for ost og æg

Spiser man derimod pescetarisk, vegetarisk eller vegansk, holder man sig højst sandsynligt indenfor grænsen af, hvad planeten kan understøtte. Men dette afhænger også i høj grad af, hvilke specifikke produkter der indgår i diæterne.

Hertil kommer forskellige kombinationer af diæter som f.eks. vegetarisk kost, men med mejeriprodukter eller med æg, som også kan være bæredygtige.

Og det er netop Caroline H. Gebaras håb, at undersøgelsen kan bidrage til, at flere opdager, at en bæredygtig kost kan se ud på mange forskellige måder.

”Vores beregninger viser netop, at det for eksempel godt kan lade sig gøre at spise ost, hvis det er vigtigt for en, samtidig med, at man har en sund og klimavenlig kost. Det samme er sandt for æg, fisk og lyst kød, men forudsætningen er selvfølgelig, at resten af ens kost så er relativt sund og bæredygtig. Men det behøver altså ikke at være enten-eller,” siger Caroline H. Gebara.

Politisk handling – og en hjælpende hånd i supermarkedet

Forskerne understreger, at der både skal ske noget på samfundsniveau og hjemme i køkkenet, hvis vi for alvor skal rykke noget.

”Den globale omlægning kræver politisk handling på øverste niveau, mens den individuelle omstilling bliver langt lettere, hvis vi får bedre guidance og rammer, der understøtter de bæredygtige valg,” siger hun.