ArtiklerNatupharma tilbagekalder kosttilskud
Natupharma A/S trækker deres Dummy Gummies Multivitamin til børn tilbage, da en række kunder har oplevet, at deres børn har reageret med kortvarig rødme og udslæt efter at have spist produktet.
Natupharma A/S har i samarbejde med Fødevarestyrelsen valgt at tilbagekalde to specifikke batchnumre af kosttilskudsproduktet Yummy Gummies til børn. Beslutningen er truffet på baggrund af, at børn har oplevet kortvarig rødme og udslæt i ansigt og på kroppen efter at have indtaget produktet.
Detaljer om de tilbagekaldte produkter
De berørte produkter har følgende oplysninger:
- Lotnummer: 24CO49 / Bedst før dato: 28.02.26
- Lotnummer: 24EO24 / Bedst før dato: 30.04.26
- EAN-stregkode: 5 745325 098596
Salgssteder
Produktet er solgt i følgende butikker og webshops:
- Føtex (hele Danmark)
- Bilka (hele Danmark)
- Netto (hele Danmark)
- Med24.dk
- Helsebixen.dk
- Jalahelsekost.dk
- Well.dk
- Fleggaard
Årsag til tilbagekaldelse
Natupharma har gennem længere tid undersøgt sagen i dialog med Fødevarestyrelsen og producenten, men har ikke kunnet finde en entydig årsag til reaktionerne. Virksomheden vælger derfor, som en sikkerhedsforanstaltning, at tilbagekalde de to specifikke partier.
Mulig risiko
Forbrugere, der anvender produktet, kan opleve kortvarig rødme og udslæt på kroppen og i ansigtet.
Råd til forbrugerne
Forbrugere, der har købt produktet, rådes til at kassere det eller returnere det til den butik, hvor det er købt, for at få pengene tilbage.