Selvom du har en god økonomi, så er det ikke sikkert, du har de bedste priser i banken, siger tidligere bankrådgiver Carina Aarslew-Jensen. Hun anbefaler alle at forhandle deres renter og gebyrer i banken, og her kan du blive klædt på med en konkret plan, så du også kan få de bedste priser på dine lån.
Af Mille Skjold Madsen
Ved du, om du har de bedste renter eller færreste gebyrer på dine lån i banken? Hvis ikke, så skal du selv i gang med at forhandle dine lån, for banken ringer ikke selv og tilbyder dig bedre vilkår.
“Mange er slet ikke klar over deres værdi som kunder. Hvis du er en attraktiv kunde, vil bankrådgiveren ofte være villig til at imødekomme dig med lavere renter eller gebyrer, for det koster ofte banken mere at skulle ud at finde nye kunder end at fastholde eksisterende,” fortæller Carina Aarslew-Jensen.
Hun har arbejdet som bankrådgiver i mere end 17 år og er i dag selvstændig økonomisk mentor i sin virksomhed MoneyMind, hvor hun hjælper private med at få endnu mere ud af deres økonomi, så de kan leve det liv, de ønsker, og nå deres drømme uden samtidig at skulle leve på en sten. Hun ser især, at mange glemmer at forhandle vilkår for lånet, når de endelig er blevet godkendt til det.
“Nogle gange kan man jo blive helt lettet over at finde en bank, som vil låne en pengene, efter at være blevet afvist to andre steder, og så tør man ikke gå ind i en forhandling eller også fik man lånet på et tidspunkt, hvor ens økonomi så dårligere ud, men det skal ikke stoppe en fra at forhandle eller genforhandle aftalen,” siger Carina Aarslew-Jensen.
Den gode forhandling starter med god forberedelse
Men før du går ind i forhandlingen med banken, så er det en god idé at lave lidt research. På bankens hjemmeside kan du få en indsigt i prislisterne for forskellige lånetyper. Med realkreditlån kan du ikke forhandle om renten, men det kan du derimod med den del af boliglånet, som er finansieret gennem banken, billånet eller forbrugslånet. Hvis du f.eks. ser et rentespænd på lånet, som ligger på 7-15 %, og du bliver tilbudt 9 % af din bankrådgiver, så har du et konkret sted at starte forhandlingen.
“Her skal du spørge ind til, hvorfor valget er faldet på netop den sats, når du kan se, at deres spænd ligger mellem 7-15 %. Hvis du har en god økonomi, så kan du spørge, hvad der skal til, for at renten kan være på fx 8 % i stedet, og ved at udvise nysgerrighed så får du konkrete svar, som du kan bruge i forhandlingen,” siger Carina Aarslew-Jensen.
Du kan også undersøge, hvad priserne ligger på i andre banker, så du har noget at sammenligne med, men Carina Aarslew-Jensen anbefaler ikke, at du starter forhandlingen med at true med at gå til en anden bank – og i hvert fald først bruger det, når alle andre muligheder er udtømte.
“Det er aldrig et godt udgangspunkt for et samarbejde, at man starter med at true med at gå et andet sted hen, eller at ens venner har et billigere lån i en anden bank, for ingens økonomi er ens, og du kan ikke sammenligne andres vilkår med dine,” siger Carina Aarslew-Jensen, som tilføjer, at man godt kan bruge argumentet om at gå til en anden bank, men så skal det være til allersidst i forhandlingen, når alle andre muligheder er udtømte.
“Jeg vil anbefale, at man i starten forholder sig nysgerrigt og spørgende til bankrådgiverens udspil og måske starter forhandlingen med at sige: “Nu tænker jeg, at du selvfølgelig har sørget for den bedste pris til mig?”, og så kan bankrådgiveren spille ud med sit forslag. Herefter kan du så komme med dit modbud og argumentere for, hvorfor du er en god kunde,” siger Carina Aarslew-Jensen.
Sæt et mål for din forhandling
Når du har lavet din research på renter og gebyrer, skal du lægge en strategi for din forhandling. Det starter med at sætte et konkret mål for forhandlingen: Hvor meget vil du gerne have renten ned? Eller vil du fokusere på at få et lavere gebyr på dit lån?
“Det er vigtigt at sætte et tal på, hvad du gerne vil have ud af forhandlingen, for hvis du står midt i samtalen og siger: “Jeg vil have en lavere rente”, og rådgiveren siger: “Hvor meget havde du forestillet dig?” – hvad vil du så svare? Og vil du acceptere et modbud fra rådgiveren, hvor du kun får nogle af dine mål opfyldt?”, siger Carina Aarslew-Jensen og tilføjer, at det også er godt at have nogle argumenter parate, så man kan sætte fokus på, hvorfor man gerne vil have bedre vilkår i banken.
“Bankerne kigger på forskellige forhold, når de skal vurdere, hvilken rente og hvilket lån man kan få. Det er blandt andet ens engagement i banken, hvor de vægter, hvor mange lån, konti og øvrige ydelser, du har gennem banken. De kigger også på risiko, som kan være, om du altid har overtræk, lever fra måned til måned, og hvordan din indtægt ser ud. Så kan du vise dem, at du er en god kunde, så er der også noget at forhandle om,” fortæller Carina Aarslew-Jensen, som tilføjer, at man ikke skal give op, hvis man lige nu ikke har en sund økonomi eller får et nej fra banken.
“Det største skrækscenarie er afvisningen, men bare fordi banken siger nej til dit udspil, så betyder det ikke, at du så slet ikke kan låne penge, eller at det er et nej for evigt. Spørg, hvad der skal til for at få lavere priser, og hvis svaret fx er en større opsparing, større engagement i banken eller højere indtægt, så læg en plan, og foreslå at genoptage samtalen om et halvt år,” siger Carina Aarslew Jensen.
Forhandling er en god investering
Forhandling kan virke nemt, når man står nede i elektronikforretningen og skal købe et nyt TV, men for mange kan det være en udebane at forhandle i banken. Især fordi produkterne kan være en del mere komplicerede at forstå end et nyt TV, men alligevel anbefaler Carina Aarslew-Jensen, at man prøver forhandlingen af, for der er mange penge at spare ved at få lavere priser på lån i banken.
“Bare 1 % lavere rente på et bankboliglån kan jo blive til rigtig mange tusinde kroner over 10 år, og derfor skal man give sig i kast med det – også selvom det kan virke lidt svært i starten. Er man helt nybegynder, så start med at forhandle om én ting. Det kan være renten, og så kan du altid bygge på senere.
Det handler om at komme i gang, så forhandling bliver en helt naturlig del af at være bankkunde, for det giver en kæmpe powerfølelse at tage styringen over situationen, som man også kan bruge i andre henseender,” siger Carina Aarslew-Jensen, som dog også påpeger, at billigst ikke altid er bedst, når det kommer til at vælge lån og bank.
“Til sidst er det vigtigt at huske på, at pris ikke er alt. Det er også vigtigt at have en god mavefornemmelse omkring banken. Det kan jo være, at du hellere vil betale lidt mere og bevare en god relation til din nuværende bank, hvis alternativet er et billigere lån i en anden bank, hvor du føler dig begrænset eller nervøs for at ringe til dem. I sidste ende handler det om, hvad du har brug for, og hvilke værdier der er vigtigst for dig,” slutter Carina Aarslew-Jensen.