Artikler

Svensk batteriproducent i krise søger om konkursbeskyttelse

Den svenske batteriproducent Northvolt, som blandt andet pensionsselskaberne ATP, PFA Pension og Danica har investeret i, har søgt om konkursbeskyttelse i USA.

FILE PHOTO: Northvolt facility in Vasteras, Sweden
/ ritzau /
Af / ritzau / 22. november 2024

Planen er at fortsætte driften under reorganiseringen af selskabet, lyder det.

Ifølge selskabet vil konkursbeskyttelse muliggøre, at selskabet kan tilpasse sig de nuværende kundebehov.

I september opsagde selskabet 1600 ansatte – en fjerdedel af de ansatte.

Northvolt har haft som mål at etablere sig som en stærk europæisk konkurrent til kinesiske producenter af batterier til elbiler.

Selskabet har blandt andre BMW og Volkswagen i ejerkredsen, ligesom flere investeringsbanker og pensionsselskaber har skudt penge i foretagendet.

ATP – som alle danske lønmodtagere sparer op hos – har investeret mere end to milliarder kroner i Northvolt, ligesom PFA Pension og Danica Pension har penge i klemme i form af trecifrede millionlån.

/ritzau/AFP

Ørsted sælger halvdelen af vindmøllepark i Taiwan for 11,6 milliarder

Læs også: Ørsted sælger halvdelen af vindmøllepark i Taiwan for 11,6 milliarder