Går du rundt med et økonomisk spørgsmål, som du mangler svar på? Måske vil du gerne have et godt råd til dit boliglån, investering, budget, lønforhandling eller måske savner du gode argumenter til samtalen om økonomisk ligestilling i frokostpausen? Så kan vores eksperter måske hjælpe dig.
Spørgsmål:
Har I nogle gode råd når man skal købe bolig som enlig kvinde! Jeg skal købe alene (og have plads til børn, jeg også skal have alene). Boligmarkedet føles unfair i forvejen – nu skal jeg kæmpe mig ind med det halve af den normative indkomst som beregningsgrundlag for lån osv. Hvordan stiller jeg mig selv bedst muligt?
Svar fra Mette Ahnfeldt Grinsted, privatrådgiver i Danske Bank:
Sikke et godt spørgsmål! Især fordi det rammer rigtig mange danskere. Til sammenligning bor næsten 1 million danskere alene, og fælles for dem alle er, at der kun er én til at betale de faste udgifter. Godkendelsesprocessen er dog ikke anderledes for enlige som for par, der køber sammen.
Jeg kommer her med 3 gode råd til dig, der gerne vil købe alene:
1. Drøm realistisk! Og gør op med dig selv hvor og hvordan du gerne vil bo
Mit bedste pejlemærke til at spore sig ind på, hvor meget man kan drømme om at købe bolig for, er ved hjælp af ‘gældsfaktoren’.
Med gældfaktor forstås der, at du må have en samlet gæld for ca. 3,5 x din årlige indtægt (før skat).
Tjener du en månedsløn på 35.000 kr., lyder din samlede gældsfaktor på:
420.000 kr. x 3,5 = 1.470.000 kr
For at spore sig helt ind på, hvad du kan købe bolig for, skal vi se lidt nærmere på din samlede opsparing og gæld.
Har du gæld i forvejen, skal denne trækkes fra, men har du opsparet en udbetaling, må denne lægges til.
Eksempel:
Gæld: 250.000 kr.
Opsparing. 350.000 kr.
–> 1.470.000 kr. – 250.000 kr. + 350.000 kr. =1.570.000 kr. (altså dét boligen ca. må koste).
2. Vær opmærksom på dit forbrug og dine prioriteter!
For at nå boligdrømmen, kommer vi ikke udenom rådighedsbeløbet.
Et rådighedsbeløb er det beløb, som er tilbage, når alle dine faste udgifter er betalt. Det er altså det beløb, som skal betale dine variable udgifter såsom; mad, tøj, ferier, fest og fornøjelser.
Det er klart, at det tynges hårdere, når man står med alle udgifterne alene – uagtet om man ejer eller lejer.
Forskellen på eje og leje er dog især, at et bolig- og realkreditlån vægter højt i en boligpost, især med de nuværende renteniveauer.
Det er vigtigt, at du kan bibeholde din nuværende levestandard (samme rådighedsbeløb), når du køber en bolig.
Finanstilsynet anbefaler minimum 7.000 kr. i rådighedsbeløb, hvis du er en person i husstanden, men har du fx i dag et rådighedsbeløb på 10.000 kr., skal du altså også have 10.000 kr. i en ejerbolig. Drømmer du også om børn i fremtiden, så skal der også være plads til dem i økonomien.
Selvom du vil modtage børne- og ungeydelse, er der stadig flere børneudgifter end indtægter. Finanstilsynet har derfor fastsat i lovgivningen, at rådighedsbeløbet skal tillægges ca. 2.500 kr. pr. måned pr. barn (afhænger af barnets alder).
Den bedste måde at ruste sig selv på, er ved at have et disciplineret forbrug og overblik, inden man søger om godkendelse i banken. Banken kigger nemlig som udgangspunkt tilbage på de seneste 12 måneder og genererer et gennemsnitsforbrug ud fra det.
Vær dog ikke så disciplineret, at du synes livet er surt! Du skal ikke købe bolig for enhver pris og blive for fastlåst i dine muligheder for at leve.
3. Der findes også alternativer til ejer- og lejeboliger
Da ejerboliger ofte er dyre – alt afhængigt af, hvor man søger bolig henne – kan et alternativ til en ejerbolig være en andelsbolig.
Ved en andelsbolig ejer du brugsretten til en bolig i en fælles andelsforening. Der kan dog være stor økonomisk forskel på foreningerne – og derfor er det vigtigt, at du rådfører dig med banken og en advokat, inden du køber en andelsbolig.
Med venlig hilsen
Mette Ahnfeldt Grindsted
Privatrådgiver i Danske Bank
