Skattebesparelser til næste år: En gruppe får særlige fordele

Beskæftigelsesfradraget er et skattefradrag, som alle i arbejde har ret til. Det beregnes som 10,65 procent af lønnen, op til en grænse. 

Grænsen for beskæftigelsesfradraget stiger fra 45.100 kr. i 2024 til 55.600 kr. i 2025. Det vil sige, at det maksimale beskæftigelsesfradrag kan nås, hvis du i 2025 tjener mere end 522.000 kr. 

“Men du får ikke penge i hånden, du skal bare betale mindre i skat. Argumentet for at have et beskæftigelsesfradrag er, at politikerne gerne vil have, at folk er i arbejde. Du får ikke dette skattefradrag på andre typer indkomster, såsom SU,” siger Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea.

Større gevinst til de enlige forsørgere

De enlige forsørgere kan dog drage endnu større fordel af de nye tal, fordi de har et ekstra skattefradrag, der bliver sat op. Det går fra 6,25 procent i 2024 til 11,5 procent af indkomsten i 2025. Det gælder dog også kun, hvis personen er i arbejde.

I 2025 betyder det, at enlige forsørgere kan få det maksimale ud af det ekstra beskæftigelsesfradrag, hvis de tjener over 420.000 kr. 

“De her satser for skat reguleres hvert år baseret på inflationen. Hvis man ikke ændrede beskæftigelsesfradragets grænse, og så ender det med, at det næsten ikke kan mærkes i økonomien, fordi pengene bliver mindre værd. Samtidig vælger politikerne også at ændre skattesystemet og favorisere nogle grupper,” siger Ida Marie Moesby. 

Udover beskæftigelsesfradraget vil der også være en skattebesparelse at hente for dem, der i dag betaler topskat. Grænsen for topskat bliver nemlig forhøjet. 

“Vi skal alle sammen betale skat af vores løn, men politikerne mener, at dem, der tjener mere, skal bidrage mere til statskassen. Når man kommer over en vis indkomst, skal man betale en højere procentsats i skat. Men det er kun beløbet, der ligger over grænsen, at man skal betale den høje procentsats af,” siger Ida Marie Moesby.

I år ligger topskattegrænsen på 640.000 kr. om året, så alle der tjener mere end det før skat og arbejdsmarkedsbidrag skal betale 15 procent mere i skat på deres indtægter over grænsen. Tjener man f.eks. 641.000 kr., så skal man betale topskat af de 1.000 kr.

I 2025 hæver man grænsen for, hvornår man skal betale topskat, så den går fra 640.000 kr. til 665.000 kroner. Og det svarer til, at man kan tjene 55.400 kr. om måneden inden skat. 

“De personer, der ligger lige på vippen til topskat, får lov at betale mindre i skat. Det er igen helt almindeligt at hæve topskattegrænsen, for ellers ville det ende med, at vi alle sammen skulle betale topskat,” siger forbrugerøkonom Ida Marie Moesby.

Læs også: Har du elbil? Så skal du ikke lade op på dette tidspunkt

I 2026 indføres mellemskat

I 2026 kommer der flere fordele for dem, der tjener en høj løn. I 2026 hæves grænsen for, hvornår man skal betale topskat fra 665.000 kr. i 2025 til 750.000 kr. i 2026. I det spænd indføres en mellemskat, hvor man skal betale 7,5 procent i skat. 

“Så det er en væsentlig reduktion. Det gælder stadig kun alt, man tjener over 665.000 kr. om året,” siger Ida Moesby.

Samtidig bibeholder man topskatten. Man skal betale 15 procent i topskat, når man tjener over 750.000 kr. om året. Når man helt op på en årsløn på 2,5 mio. kr. før skat, så skal man til at betale en ny form for skat. 

“Det blev kaldt top-topskat, da det blev præsenteret. De allerrigeste, der tjener allermest i landet, kommer til at betale 20 procent ekstra i skat på alt de tjener over 2,5 mio. kr.. Det er de færreste, der skal tænke på det,” siger Ida Marie Moesby.

“Det vil typisk være virksomhedsejere. Og der har været en del diskussion om, at de virksomhedsejere kan finde veje rundt om top-topskatten. De kunne f.eks. lade vær med at betale lige så meget ud i løn, så de lagde sig lige under grænsen og resten af deres løn kunne gå til aktier i virksomheden. Der er mange ting, de kan gøre for at undgå skatten på en fuldt lovlig måde.”

Læs også: Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet