Personlig økonomi

Sådan lærer du dit barn om penge fra 2 – 14 år

Sådan lærer du dit barn om penge fra 2 – 14 år
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 15. marts 2024

Af Rikke Holmslykke Aagaard, forfatter til bogen “Den lille guide til lommepenge og meget mere”

 

Vores opfattelse af penge bliver allerede formet, når vi er 7 år gamle. Det viser et studie fra Cambridge Universitet. Hver femte unge i Danmark har aldrig fået hjælp, råd eller vejledning til at holde styr på deres privatøkonomi, men det er vigtigt, at forældre kan hjælpe deres børn på vej. Det kan man gøre ved at være gode rollemodeller, tale åbent om penge i hjemmet og give børnene lommepenge. Når børnene bliver voksne kan en uoverskuelig økonomi have mange negative konsekvenser. Halvdelen af unge, der er droppet ud af en uddannelse fortæller nemlig , at økonomiske problemer er en del af årsagen. Det viser en undersøgelse fra Forbrugerrådet TÆNK.

 

En verden af fristelser

I dag vokser børn op i en verden, hvor de stort set aldrig behøver at vente på noget. De behøver ikke vente på, at deres favoritprogram i tv starter. De behøver ikke vente på at få en filmrulle fremkaldt for at se de billeder, de har taget. Mad kan leveres til dørtrinnet på ingen tid. De er omgivet af fristelser hele tiden, og det kan være svært at spare op til fremtiden, når man hele tiden bliver mindet om alle mulighederne i nutiden. 

Så hvordan lærer vi vores børn at være i balance mellem at bruge penge på de sjove ting, men samtidig også spare op til det, de drømmer om i fremtiden? En egenskab, som børn og unge vil have stor gavn af, når næsten alle beslutninger, de skal træffe fra den dag, de flytter hjemmefra, påvirker deres økonomi og dermed også deres muligheder for at udleve deres drømme. 

Her får du guide til, hvad du kan lære dit barn om penge på forskellige alderstrin og ikke mindst, hvordan du kan gøre det. 

 

Aldersguide

 

Nogle børn lærer at cykle som 3-årige, andre først som 5-årige. Deres modenhed og interesser er forskellige, og det samme vil også gælde, når det kommer til at lære om penge. Alligevel kan vi godt inddele børns forståelse for penge i nogle overordnede alderstrin, som vi forældre med fordel kan være opmærksomme på. 

 

2-3 år: Børn lærer at tælle og kan tælle mønter. De kan dog ikke forstå, at forskellige mønter har forskellig værdi. Hvis de skulle vælge mellem en 10-krone og en 5-krone, ville de sandsynligvis vælge en 5-krone, da den er større, og børnene derfor vil tro, at den er mere værd. Som forældre er det godt, hvis du allerede åbent taler om penge i hjemmet i dette stadie, men du må ikke forvente, at dit barn reelt forstår, hvad det betyder. 

Øvelse: Leg butik med dit barn og giv legepenge for de ting, du køber, men uden fokus på beløbets størrelse. 

 

4-5 år: Børn forstår, at de skal betale for de ting, de gerne vil have. De forstår altså, at man giver penge til gengæld for at få noget andet. 

 

De fleste børn i denne alder forstår dog stadig ikke helt den værdi, pengene repræsenterer, eller at mønterne har forskellig værdi. Det er også i denne alder, at børn så småt begynder at forstå konceptet “fremtiden”. Det er vigtigt, når de skal lære at udskyde behov og spare op, men deres forståelse af fremtiden er stadig meget begrænset. 

 

Øvelser: Dit barn kan prøve at betale i butikker, både med kort og mønter. Leg med rigtige mønter, tæl dem og leg butik. Begynd så småt at tale med dit barn om, hvad der koster penge, og hvordan du som forælder arbejder for at få penge. Tag udgangspunkt i jeres hverdag: Morgenmaden koster penge. Tøj koster penge. Børnehave koster penge. Fokuser også gerne på det, som ikke koster penge. Det kunne være en tur i skoven eller på biblioteket. 

 

5-6 år: Børn bliver nu klar over, at nogle mønter ikke har nok værdi til at købe visse ting. Børn, som udviser interesse for penge, kan i denne alder begynde at få lommepenge. Det kan også være, at dit barn begynder at stille dig pengerelaterede spørgsmål. Det kunne være: “Hvorfor har vi kun en bil?” eller “Hvorfor kan vi ikke rejse på ferie ligesom de andre i børnehaven/skolen?”. Når du svarer på sådanne spørgsmål, så husk aldrig at lade det skinne igennem, hvis I i jeres familie ikke har så mange penge. Det er vigtigt, at børn får en positiv opfattelse af penge og ikke går og bekymrer sig om dem. 

 

Øvelser: Fortsæt med øvelserne fra 4-5-årsalderen og bliv ved at italesætte penge i et positivt lys, men også på en måde, så barnet bliver klar over, at penge ikke er det eneste, der er vigtigt i denne verden. Giv dit barn en gennemsigtig bøtte, hvor det kan putte penge i, som det modtager i gave eller ved andre lejligheder. 

 

7 år: Børn forstår nu, hvorfor butiksekspedienten nogle gange giver penge retur, når man køber noget. Altså at de penge, de gav ekspedienten, var mere værd end det, de købte. I denne alder kan børn også begynde at forstå, at penge ikke altid er et fysisk koncept, men også kan være digitale på et kort. Som 7-årige har børn også udviklet en bedre forståelse for fremtiden og kan vurdere begivenheder omkring en måned frem i tid. 

 

Det er en afgørende faktor for, at børnene kan lære at udskyde behov og spare op. De forstår at kunne opgive en lille belønning nu, og hermed få en større belønning senere hen. 

 

Øvelser: Hvis du ikke allerede giver dit barn lommepenge, er 7-årsalderen et godt sted at starte. Du kan også begynde at tale med dit barn om at spare op til fremtiden. Lav en opsparingsplakat til en bestemt ting, som barnet ønsker sig. Tip: Se boksen 5 tips til lommepenge, tip nummer 4 for inspiration). 

 

8-9 år: Forståelsen af fremtiden bliver yderligere udviklet i denne alder, og de fleste 8-årige vil kunne se et helt år frem i tiden og kunne vurdere, hvor langt fremme i tid en begivenhed er baseret på årets måneder. I denne alder begynder børn også at forstå, hvordan reklamer er designet til at overbevise dem om at købe noget. Dette kan være et rigtig fint emne at italesætte overfor dit barn. 

 

Øvelser: Fortsæt med opsparingsplakaterne og følg rådene i boksen om 5 tips til lommepenge. Tal om prioriteringer med dit barn. Hvis barnet køber en ting, er der andre ting, som det ikke har råd til at købe. 

 

10-13 år: Fra denne alder vil børn gradvist kunne lære mere og mere om, hvad penge kan købe, hvordan man kan prioritere sine penge. De kan forstå, hvad der er nødvendigt, og hvad der er luksus – og ikke mindst, hvordan man sparer op. Du kan også stille og roligt begynde at åbne op for, hvordan økonomien i jeres familie fungerer. Du behøver ikke dele alle konkrete tal, hvis du ikke er komfortabel med det, men du kan godt dele lidt om, hvordan du bruger din løn til at betale for bolig, bil, mad, skole, ferier osv. 

 

Øvelser: Tegn en vandret streg på et papir. Skriv ’Nødvendighed’ i den ene ende og ’Luksus’ i den anden ende. Tal om forskellige ting, som I har i jeres hjem og ting, som dit barn ønsker sig. Få barnet til at placere dem på stregen afhængig af, hvor nødvendigt eller hvor luksus hver ting er. For eksempel kan almindelig mad være en nødvendighed, mens dyr take-away kan være en luksus. 

 

Fra 14 år og op: I teenageårene er det tid til at lære børn om budgetter, lån og investeringer. Først og fremmest kan du begynde at give dit barn noget ansvar med dets lommepenge. Det kan være, barnet selv skal betale for tøj, mobilabonnementet, frisøren eller andet. I denne alder vil din teenager måske opleve et stort socialt pres for at købe en bestemt slags tøj eller anden form for socialt forbrug. Her er det bedste du kan gøre som forældre at blive ved med at italesætte prioriteringer, nødvendigheder og luksus for din teenager. 

 

Øvelser: Lav sammen et lille skema over, hvor mange penge din teenager får ind hver måned, hvad det skal betale af regninger, hvad der går til opsparing, og hvad der er tilbage. Det vil være din teenagers første budget. Hvis der opstår situationer, hvor din teenager vil bruge af sin opsparing for at lave noget med vennerne, som koster penge, så tal om konsekvenserne af den beslutning. Gør opmærksom på, at det så vil tage længere tid at spare sammen til de ting, som opsparingen var til. 

 

Husk, at du kun kan guide din teenager, og at valget i sidste ende bør være dets eget. 

(Se her tip nummer 5 i boksen med tips til lommepenge). 

 

Opstår der en mulighed for det, kan du lære din teenager om lån ved at låne det nogle penge til en større ting, som det ønsker sig. Så kan I aftale en plan for at betale lånet tilbage. Hvis lånet betales tilbage med lommepenge, er det vigtigt, at du udbetaler alle lommepengene til din teenager først, hvorefter denne så skal aflevere en portion tilbage til dig efterfølgende. På den måde forstår din teenager bedre konsekvensen af et lån. Om du tager renter af lånet, er ikke afgørende. 

 

Vær selv et godt forbillede

 

Når du skal lære dit barn om penge, så husk, at det er en løbende, livslang proces. Et af de vigtigste elementer i denne proces er, at du selv fremstår som en god rollemodel for dit barn. Dit barn vil gennem hele sin opvækst se, hvordan du selv håndterer dine penge, og de værdier, du udviser dér, vil præge dit barn. Er du et godt økonomisk forbillede for dit barn, er der gode chancer for, at dit barn nok skal klare sig fint.

 

De vigtigste greb for dig som forælder er derfor: 

1) At være en god rollemodel

2) Give dit barn lommepenge 

3) Gøre penge til et åbent samtaleemne i jeres hjem. 

 

Så vil du være nået rigtigt langt. 

 

Du vil have gjort dit barn klar til at håndtere sit voksne, økonomiske liv, når den tid kommer. Dit barn vil kende sine egne værdier, og hvordan det oversætter disse i sin økonomiske adfærd. Dit barn vil kunne gå til dig, hvis det har spørgsmål eller udfordringer omkring penge i voksenlivet, og dét er det allervigtigste, du kan gøre for dit barn i forhold til penge.

 

FAKTABOKS: 5 tips til lommepenge

 

Tip #1: Adskil opgaver og lommepenge

Lommepenge bruges til at lære børn om penge. De lærer, hvad det er, hvad de kan bruges til, og hvordan man administrerer dem bedst muligt. Opgaver i hjemmet bruges derimod til at lære børn, at de er en del af en familie. Et fællesskab, hvor alle hjælper til. Forskning viser klart, at når vi får penge for at udføre opgaver, bliver vi mere selviske, udfører opgaven med mindre glæde og er mindre tilbøjelige til at tilbyde vores hjælp ved andre opgaver. Det gælder også for børn, som udfører opgaver i hjemmet for at tjene lommepenge. Hold derfor så vidt muligt opgaver i hjemmet og lommepenge adskilt. 

 

Tip #2: Brug gennemsigtige beholdere

Den gammeldags sparegris er måske nok meget sød at se på, men ikke når barnet ikke kan se sine penge. Når pengene er gemt, vil barnet ikke have en lige så god fornemmelse for, hvor meget det har, eller at bunken af mønter og sedler vokser. Brug derfor gamle syltetøjsglas eller gennemsigtige plastikbøtter i stedet. 

 

Tip #3: Hav to beholdere eller konti

Hav to beholdere til dit barns penge. En til de penge, som barnet må bruge med det samme og en til opsparing, som kan bruges på en eller flere større ting. Når dit barn får sine lommepenge hver uge eller måned, bør der for eksempel lægges 80 % af pengene i forbrugsbeholderen og 20 % i opsparingsbeholderen. Bruger du ikke kontanter, kan du i stedet oprette 2 konti til dit barn og på samme vis fordele pengene. 

 

Tip #4: Motiver dit barn til at spare op

Hjælp dit barn med at finde ud af, hvad det ønsker sig – og hvad det koster. Lav derefter en opsparingsplan sammen med dit barn. Meget gerne som en visuel plakat, som I kan hænge op på barnets værelse. Det kan eksempelvis være et billede af et glas med mønter, som barnet kan farvelægge i takt med, at det sparer op. Hvis dit barn har en digital opsparingskonto, er det i nogle apps muligt at sætte et billede ind af det, barnet sparer op til eller blot navngive kontoen efter det. 

 

Tips #5: Lad dit barn bestemme selv

Mange forældre vil gerne sikre sig, at deres barn ikke bruger deres lommepenge på ‘noget ufornuftigt’. Derfor sætter forældrene regler for, hvad barnet må bruge deres penge på. Men hvis vi skal opfostre børn, som er rustede til voksenlivet, er det essentielt, at vi lader dem gøre sig deres egne erfaringer. De skal netop prøve at fejle. De skal mærke ærgrelsen over, at de ikke har råd til den ting, de egentlig gerne vil have, fordi de kom til at købe en ligegyldig ting ugen eller måneden før. Den ærgrelse, de mærker på egen krop, er en erfaring, som råd fra deres forældre aldrig vil kunne give dem – velmenende eller ej. Derfor: Guide og hjælp dit barn, men lad det i sidste ende selv bestemme over sine egne penge. 

 

Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Læs også: Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Personlig økonomi

Se flere artikler