Helen Kobæk mener, at vi skal ændre på pensionssystemet i Danmark, hvis ikke vi ønsker at få et fragmenteret samfund, der kan gå i stykker. Hun har erfaring med pension og var en del af direktionen i pensionsvirksomheden PenSam igennem mere end 30 år.
Af Camilla Kjærgaard Olesen
Tænk sig, hvis du fik en pausekonto med en million kr. på i det øjeblik du blev født?
Lyder det vildt? Ikke hvis du spørger Helen Kobæk, tidligere direktør i pensionsvirksomheden PenSam. Så vi bliver lige ved tanken: En million kr. når du er kommet til verden.
Det er nemlig, hvad Helen Kobæk mener, at alle danskere skal have fra staten.
“Når jeg vil se på pension på en ny måde, skyldes det blandt andet, at vi ved, at levetiden er forlænget med 20 år for mænd og lidt mere for kvinder, hvis vi sammenligner med for 100 år siden. Industrisamfundet var tidligere opdelt i kasser; Vuggestue, børnehave, skole, arbejde og så på pension, men sådan lever vi ikke i dag,” siger Helen Kobæk.
Hun henviser blandt andet til, at især de unge i dag ikke ser sig selv på den samme arbejdsplads i mere end måske fire år, og at det sagtens kan være, at de kaster sig ud i andre jobs end dem, de er uddannet til.
“De unge bliver ikke på den samme pind i hele arbejdslivet. De har et behov for at tage en pause, måske skifte retning og karriere. Og det er sådan set en tankegang, der er ved at opstå i alle aldre. Der er rigtig mange, der gerne vil have en pause fra jobbet eller skifte karriere, men det er ikke alle, der har muligheden for det – ofte på grund af økonomi og nervøsitet for om det kan lykkes,” siger hun.
Og så tilbage til kontoen med millionen på, for hvordan skal det foregå i praksis? Helen Kobæk foreslår, at pengene bliver sat ind på en pausekonto, der skal administreres som en investering. De skal bindes, så der er penge til pauser i dit liv, og de må ikke bruges til fx udbetaling til et hus eller til at betale en bil med. De er øremærket pauser, der kan gøre noget godt for dig og dit liv.
“Historisk set giver investeringer over en lang årrække et gennemsnitligt afkast på tre procent. Hvis man har en million kr., som skaber afkast, vil det resultere i, at man fire gange i et arbejdsliv vil kunne hæve 200.000 kr. til en pause, og derudover vil der være et beløb, der svarer til, at du kan få udbetalt grundbeløbet fra folkepensionen, når du bliver 70 år. Det hænger altså sammen med den lange opsparingsperiode. Hvis perioden er kortere, skal beløbet på pausekontoen forøges. Du skal kunne søge om udbetaling i et enkelt og ligetil univers. Det må nemlig ikke blive bureaukratisk, som gør det besværligt og koster samfundet mange penge. Den, der ønsker at bruge af pausekontoen, skal tage ansvar for, at pengene anvendes efter de rammer og retningslinjer, der er lagt fast,” siger Helen Kobæk.
Alle skal have muligheden
Ordningen skal gælde alle, også dem der er på førtidspension, og uanset hvilke kår man kommer fra, og hvor mange penge ens forældre har. Det skal den for, at alle har de samme muligheder for at skifte spor eller tage en pause fra arbejdslivet. Men hvor skal de mange millioner kroner så komme fra? De skal komme fra samme sted, som de kommer i dag, nemlig fra statsfinanserne. Der bliver også udbetalt pension til danskerne i dag, og det er også en udgift for staten, så på den måde er der ingen ændring. Der vil dog være en lang årrække, hvor der vil være ekstra udgifter, hvis de mennesker, der allerede er født, skal have de samme muligheder for en pausekonto. De vil ikke kunne få samme udbytte ud af det som nyfødte, der har pengene til at stå og arbejde i 70 år.
“Omlægningen til opsparing til pauser gennem livet bliver først gennemført fuldstændigt, når alle i samfundet har fået en konto med en million kr. fra fødslen, men vi bliver nødt til at starte et sted. Der er for stor risiko for, at vores samfund går i stykker, hvis ikke vi prøver noget nyt. Det her forslag er et forsøg på at tage hul på, hvordan vi kan forandre samfundet,” siger Helen Kobæk.
Måden at anskue opsparing til pauser gennem livet i stedet for pension skal ikke kun gælde i offentlig regi. Det skal gælde på hele arbejdsmarkedet. I dag har vi tre søjler, hvis man tænker pension: Offentlig pension herunder ATP, arbejdsmarkedspension og så egen pensionsopsparing.
Helen Kobæk kunne godt tænke sig, at der i fremtiden var fire søjler. Første søjle er den offentlige opsparing til pauser, hvor man får en million kr. ved fødslen. Anden søjle er arbejdsmarkedspension med opsparing til pauser gennem livet, den tredje er ens egen pauseopsparing, mens den fjerde handler om alle former for opsparing – også fast ejendom.
Her er hun blandt andet blevet inspireret af Singapore, som har indtænkt fast ejendom som en del af opsparingsuniverset og til at understøtte det, er der et mål om, at alle skal eje egen bolig.
“På den måde får indbyggerne i Singapore over en årrække opbygget en kapital, der kan frigøres ved salg, og som kan omsættes til pension eller et engangsbeløb,” forklarer hun.
Udfordringer på arbejdsmarkedet
Hvis man leger videre med Helen Kobæks tankegang, så vil der kunne opstå udfordringer på arbejdsmarkedet, hvis der nu er flere på pause på én gang.
“Tænk bare på reaktionen på, at mænd har fået ret til barselsorlov. Der har været flere arbejdsgivere ude og sige, at de næsten kun har mænd i virksomheden, og at det vil blive meget svært at klare, hvis flere mænd skal på barsel på samme tid. Der kan opstå personalemangel, hvis en medarbejder “går på pause”, men alternativet er måske, at vedkommende siger op i stedet for. Det kan også være, at en medarbejder siger op og har brug for en pause inden næste job,” siger Helen Kobæk.
Da det netop kan blive en udfordring på arbejdsmarkedet, mener hun også, at det er vigtigt at være på forkant og se på, hvordan man kan indrette virksomhedernes arbejdslivskultur, så det bliver muligt at have medarbejdere, der er på pause. Derfor opfordrer hun til, at diskussionen bliver taget op i relevante fora for at debattere, hvad det kan betyde, hvis medarbejdere er “på pause”, og hvilke løsninger man kan benytte sig af. Det behøver ikke nødvendigvis være de samme løsninger i alle brancher.
Send også pensionsalderen på pension
Det er ikke kun selve måden at anskue pensionsopsparingen på, hun gerne vil ændre. Står det til hende, skal vi også gøre op med aldersgrænsen i forhold til, hvornår vi kan gå på pension. Hun mener, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at arbejde så længe, man har lyst og kan.
“Jeg ser gerne, at aldersgrænsen for pension bliver afskaffet. Vi skal arbejde så længe, vi kan og har lyst. Der skal være langt større fleksibilitet for at kunne blive helt eller delvis på arbejdsmarkedet,” siger hun.
Helen Kobæk pointerer i den forbindelse, at man skal huske, at der faktisk er rigtig mange, der gerne vil være længere tid på arbejdsmarkedet. Måske ikke fuldtid, men deltid og måske sæsonbestemt. Men ikke alle har mulighed for det, fordi de bliver lukket ud af arbejdsmarkedet for nogens vedkommende længe før, de når folkepensionsalderen.
“Der er nogen, der vil sige: Hvad så med dem, der har haft et hårdt nedslidende job? Mit svar er: Hvis man er blevet nedslidt på grund af sit job, skal man naturligvis have mulighed for at holde op med at arbejde og få en pension. Men hvorfor finder vi os overhovedet i, at man bliver nedslidt af at gå på arbejde både fysisk og psykisk? Det burde vi gøre noget ved. Det er rigtig dyrt for samfundet, og det er ikke i orden over for de mennesker,” mener hun.
Sæt debatten i gang
Uanset hvilke og om nogle af hendes forslag nogensinde bliver en realitet, så har hun et mål om, at vi skal have gang i debatten nu – hellere i dag end i morgen.
Hvis ikke vi gør noget, frygter hun, at vi får et fragmenteret samfund. Der vil være en gruppe mennesker, der vil kunne leve ”på en sten”, så de kan gå på pension som 40-45-årig, fordi de ikke vil lade sig styre af samfundet. Der er dem, der bare springer ud i det og klarer sig igennem. Men der er også en masse, der ikke tør, og de risikerer derfor ikke at få andel i mulighederne, frygter hun.
“Hvis vi ikke gør noget, så bliver vores samfund fragmenteret, og vi får en systemverden, hvor tilliden til samfundet fortsat falder. Det bliver endnu mere komplekst set med den enkeltes øjne,” siger hun og fastslår:
“Det allervigtigste er at få en debat i gang. Og at vi får den til at rulle ud blandt mange forskellige mennesker. Det handler om, hvordan vi indretter os i fremtiden. Vi skal diskutere, hvordan vi kan leve hele livet, og derfor også hvad det er for et arbejdsmarked, vi skal have fremover. Vi skal komme i gang med debatten nu, og det er vigtigt, at den ikke bare ender i snak, der ikke fører til forandringer. Det er min største frygt, for der er et behov for, at vi skal gøre noget allerede nu.”
Fakta
- Helen Kobæk har gennem mere end 30 år været en del af direktionen i pensionsvirksomheden PenSam.
- Hun har skrevet bogen ‘Job, stop, go!’, hvor hun netop tager fat i emnet om pension og at investere i pauser for at leve livet.
- Hun er født i 1949 og uddannet cand.jur
- I Danmark er gennemsnitslevealderen steget med næsten 20 år i løbet af de seneste 100 år. I 1921 levede mænd i gennemsnit 60,3 år, mens tallet var 61,3 år for kvinder. I 2020 hed tallene henholdsvis 79,5 og 83,6 år.