InvesteringNovo Nordisk: Så meget ville du have tjent, hvis du havde investeret 10.000 kr. for 20 år siden
Novo Nordisk har i løbet af de seneste 20 år været en af de mest succesfulde virksomheder på det danske aktiemarked. Men hvor meget ville du have tjent, hvis du havde investeret i Novo Nordisk for 20 år siden?
Novo Nordisk er ikke bare en af Danmarks mest succesfulde virksomheder, men også en af de mest populære aktier blandt investorer. Med sin vækst, globale succes og regelmæssige udbyttebetalinger er den blevet en favorit blandt både private og institutionelle investorer. Aktieanalytikere og langsigtede investorer fremhæver ofte Novo Nordisk som et forbillede på en solid langsigtet investering.
I 2023 omsatte Novo Nordisk for 232 mia. kr. med et resultat på 83,6 mia. kr.
Hvad ville 10.000 kr. i 2005 have givet i dag?
- Aktiekurs i januar 2005: 15 kr.
- Aktiekurs 24. januar 2025: 660 kr.
- Gennemsnitligt årligt afkast: 21,22%
- Total afkast siden 2005: 4.593,67%
Investeringen på 10.000 kr. i 2005 ville derfor være blevet til ca. 466.000 kr. i 2025.
Kilde: Finlo.io investeringsberenger
Hvorfor har Novo Nordisk vist imponerende vækst?
- Fokus på diabetesbehandling: Novo Nordisk er en af de største aktører indenfor diabetesbehandling og overvægtsmedicin, hvilket har drevet efterspørgslen efter deres produkter.
- Global tilstedeværelse: Virksomheden er blevet en global leder indenfor biologisk medicin og væksthormonbehandling.
- Stabil vækst: År efter år har Novo Nordisk leveret solid økonomisk vækst og stabilitet, hvilket har styrket investorernes tillid.
Er det for sent at investere i Novo Nordisk?
Selvom aktiekursen er steget markant, er Novo Nordisk stadig en stabil og betroet aktie og mange eksperter spår den til at stige yderligere. Finansmediet Bloomberg har samlet data fra 32 analytikere, hvoraf 22 anbefaler køb, 8 analytikere har en hold-anbefaling og kun 2 analytikere har en sælg-anbefaling på aktien. Ser man på analytikernes samlede forventning til, hvor meget den vil stige, så vil det være hele 40,6 procent over de næste 12 måneder.
Husk dog altid at gøre din egen research, når du vil investerer i aktier, da historisk afkast er ikke en garanti for fremtidige resultater. Investering i aktier indebærer risici, og det er vigtigt at gøre sin egen research og vurdere risiciene, inden man træffer investeringsbeslutninger.