Du har måske prøvet det. Du sidder til en middag, hvor en gæst fortæller, at hende og manden har købt et nyt spisebord til 20.000 kr. Du bider dig i tungen for ikke at kommentere på, at det er aaaalt for dyrt, og du kunne aldrig finde på at bruge så mange penge på et bord. Men du skal være helt rolig. Det er nemlig ikke så ualmindeligt, at vi kommer til at udskamme andre for deres økonomiske prioriteringer.
Af Mille Skjold Madsen
En af forklaringerne findes i vores impulser. Vi mennesker skal hver dag træffe beslutninger ud fra de værdier, som vi hver især synes er vigtige. Hele dagen bliver der sendt impulser til os om, at vi skal agere ud fra de værdier, som hvor mange penge vi vil bruge på mad, eller hvad vi vil give for et spisebord.
“Impulserne reagerer også, når vi møder nogen, som har helt andre værdier. Så siger hjernen “hov, her er noget, som er forkert”, også selvom det ikke er vores bord, og så er der ikke langt til, at vi mennesker skal kommentere på det, uanset om det er på nettet eller familie og venner,” fortæller adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen og tilføjer, at der er flere grunde til vores behov for at udskamme hinandens økonomi.
Du må ikke stikke ud
Vi har nogle værdier inde i os allesammen om “hvordan vi burde gøre”, og de sender impulser til os hele tiden. Det er en helt central del af flokmentaliteten, at vi mennesker skal være ens, og hvis nogen fra flokken pludselig begynder at stikke ud, så går flokken jo i stykker. Det har vi behov for at italesætte.
“Det er jo ikke, fordi den anden er forkert, men det stikker ud for os. Og så får vi et behov for at rette på den anden, fordi det kommer i konflikt med vores eget værdisæt,” fortæller Anders Colding-Jørgensen. En anden grund er, at vi kan have brug for at positionere os i gruppen som den, der ved bedst, og til sidst kan det skyldes, at vi sammenligner os med hinanden økonomisk, fordi vi føler, at vi tilhører den samme gruppe – og dermed også det samme økonomiske værdisæt.
“Hvis vi tjener det samme, og en anden i flokken har en fed bil, så kan jeg blive usikker på, hvorfor jeg ikke også har en fed bil. Der kan være noget misundelse i, hvordan den anden har prioriteret sin økonomi.” siger Anders Colding-Jørgensen og tilføjer, at det kan være ubehageligt, hvis nogen i flokken pludselig ikke længere er på det samme økonomiske niveau som en selv.
“Det kan blive svært at tale om ferier, hvis den ene har mange penge at bruge på ferie, og den anden ikke har. Derfor finder folk ofte også sammen i flokke, som har det samme økonomiske værdisæt.”
Sådan bliver du et mere rummeligt menneske
Selvom udskamning ligger dybt i vores adfærd, så er der alligevel hjælp at hente, hvis du gerne vil undgå at udskamme andres økonomi.
“Første skridt er at blive opmærksom på de impulser, der kommer, når du får et behov for at rette på andre mennesker. Accepter, at du er en situation med et menneske, som ser verden anderledes, og dine impulser siger til dig, at det skal fikses.”
Næste skridt er, ifølge Anders Colding-Jørgensen, at du bliver bevidst om, at du ikke behøver at handle på dine impulser.
“Du kan ikke undgå at få impulser, men du kan godt undgå at handle på dem. Du skal ikke fikse andres økonomi eller blande dig i den. Det er også en erkendelse af, at andre kan godt se økonomi anderledes end en selv, og det er okay.”
Når man undgår at handle på de her følelser, så oplever man også at blive mere rummelig som menneske, og det er muligt at have en nysgerrig samtale om økonomi uden at udskamme eller give køb på sine egne værdier.
Hvis du sidder med en følelse af, at du måske engang er kommet til at udskamme andre over deres pengevaner – eller har prøvet det på egen krop, så er du bestemt ikke alene! Her er kvinder, som alle har delt deres moneyshaming-oplevelser:
“Jeg kan mærke, at jeg i mine tanker udskammer folk jeg kender, når de køber en dyr bil eller stort hus. Det bunder helt ærligt i min egen jalousi. Jeg kunne ikke finde på at sige det til folk, men tankerne køre derudad.”
“Ved offentliggørelsen af vores nykøbte hus på Facebook, blev vi spurgt i kommentarfeltet, hvad vi havde givet. Det kunne jeg aldrig selv drømme om at spørge om eller svare på den slags, medmindre det var nogen, jeg kendte virkelig godt – og slet ikke på Facebook. Efterfølgende fortæller vedkommende i en kommentar på opslaget, hvad de har givet for deres hus. Vidste ikke, der var en konkurrence om, hvem der købte det dyreste hus.”
“Vi kan godt lide at rejse på charter – ofte lidt dyrere rejser, og det oplever jeg folk blive forargede over. Men vi kan godt lide gode hoteller, havudsigt osv., og det koster bare lidt mere end et 2 stjernet hotel. Folk begynder ofte at fortælle, hvor meget billigere det er at booke selv og ikke købe en færdig pakke.”
“Min svigerinde skulle belære os om økonomistyring efter et huskøb, fordi vi havde købt en (dyr) kaffemaskine. Vi havde rent faktisk sparet op og prioriteret købet af den.”
“Jeg kom til at moneyshame en veninde bag hendes ryg, fordi de prioriterede mange penge på nyt køkken i deres hus frem for at ordne taget. Ikke mit stolteste øjeblik.”
“Min mand og jeg bliver KONSTANT udskammet af familie, venner og bekendte for ikke at prioritere at have en bil og i stedet prioritere oplevelser/rejser, hvilket giver vores liv meget mere værdi.”
“Jeg har før i tiden (ubevidst) ytret meninger om andres økonomi, men efter på egen krop at mærke folks fordømmelse og jalousi over vores families prioriteringer, er jeg blevet meget bevidst om, at det er folks egen sag.”
“Da vi købte hus, kom flere af mine veninder med bemærkninger om, at vi var “heldige” at have råd til et hus i et område, som var dyrt. Det ramte mig, at de tænker det som held, for vi arbejder jo for lønnen, sparer op, investerer og prioriterer for at komme netop i den situation, hvor vi har råd til det hus. Så når veninder kalder mig “heldig” at have råd, så niver det altså lidt i maven.”
“Min kæreste og jeg havde lige brugt 6000 kr på en overnatning på Nimb (inkl. frokost og aftensmad), og det himlede mine forældre over, fordi det var alt for mange penge at bruge på en enkelt dag. Til gengæld havde de lige købt nyt 70 tommer TV (deres gamle var 2 år gammelt og i fin stand). Jeg sagde ikke noget, men tænkte, at sådan bruger vi penge forskelligt.”
“Hold da op. Hvem gider bruge SÅ mange penge på brugt tøj? Det er da overdrevet” sagde min veninde, da jeg havde købt en Ikea-sæk med brugt tøj til min datter.”
“Har I brugt 4000 kr. på en sofa? Det har vi brugt på møbler til hele lejligheden.”
“Hold da op! Bruger i SÅ mange penge på at spise ude og rejse? Det ville jeg aldrig spilde mine penge på.”