Af Line Groes, bestyrelsesmedlem og mentor
“Vær lige så modig som mændene” og ”Hvis du ikke tager en mand med næste gang, du pitcher, som ser godt ud i et jakkesæt, så får du aldrig penge.” Det var nogle af de mange chokerende udtalelser, som jeg måtte høre på, da jeg prøvede at rejse penge til et fintech produkt til kvinder. Produktet (Hera&Me) var en social opsparingsapp, der skulle gøre det nemt og sjovt at spare op og samtidig gøre os klogere på penge.
Det blev desværre dagligdag at være lidt på overarbejde, finde sig i lidt for meget og konstant være i modvind ift. vores ide. Efter et år i Fintech-land har jeg derfor valgt at lukke firmaet, og jeg ved nu, hvorfor det er ekstra svært at rejse penge som kvinde. For ja, lad mig hurtigt slå fast, at det er ikke nemt for nogen, men der er grunde til, at diversiteten dør i iværksættermiljøet, og at pengene typisk går tilen stereotyp mandetype.
Nu skal du høre hvorfor.
Den umulige pitch
Først er der pitchen, som er helt afgørende, når du skal rejse penge hos investorer. Her får du typisk mellem 2 og 15 min. til at showcase dit hjertebarn. Det første frustrerende ved at skulle pitche på denne måde er, at det ikke er transparent, hvad der er en god pitch, og derved hvad du skal sigte mod. Jo, der findes naturligvis et utal af guides og rådgivere, der kan fortælle dig, hvilke 10 slides du skal troppe op med. Men bottom line er, at det ikke er det, som det kommer an på. Der er pitches, som har rejst rigtig mange penge, uden at indeholde nogle af de (ellers) afgørende komponenter. Og andre, som havde det hele på papiret, men som ikke får en krone. Så du ved reelt ikke, hvad du bliver bedømt ud fra, da det ofte handler om andre ting, nemlig om hvorvidt investoren forstår dit produkt, og om han kender dig.
Investorens yngre (mandlige) jeg
Det leder mig hen til næste udfordring, som er, at det primært er mænd, du møder på din vej, både som investorer og som rådgivere. Og hvorfor er det så et problem, for man investerer vel i den bedste ide og det bedste team? Nej, desværre. En rådgiver sagde det faktisk meget præcist:
”Investorer investerer typisk i deres eget yngre jeg”, og da investoren typisk er en mand i 50’erne, kan du selv regne ud, hvem de vælger. Det andet problem ved at pengene sidder på ”mandehænder” er, at de ofte har svært ved at forstå et kvindeprodukt, simpelthen fordi de er mænd og ofte ikke kan se behovet. Derfor var det typiske spørgsmål, jeg fik også: ”Hvorfor er målgruppen kvinder?”, hvilket afslørede, at de ikke kunne se behovet på trods af, at jeg kunne dokumentere et stort markedspotentiale i netop den målgruppe.
Andre typer af spørgsmål og negative forventninger
Hertil kommer, at kvindelige iværksættere får andre typer af spørgsmål end mænd, når de pitcher deres ide. Vi får oftere spørgsmål til risiko, hvor mænd oftere bliver stillet spørgsmål til potentialer (Harward Business Review 2018). ”Pitch-rummet” er altså ikke renset for kønsbias, da der er andre forventninger til (og fordomme om) kvinder. Jeg blev fx flere gange rost for, at jeg havde en forretningsmodel med i pitchen, ”for det er der ikke mange kvinder, som har”. Der er altså på forhånd en negativ forventning udelukkende grundet mit køn, hvilket selvfølgelig får indflydelse på vores muligheder for succes.
En syg og outdated markedslogik
En sidste ting, som jeg fandt skræmmende under mit fintech-eventyr, var den vækst-rejse, jeg blev tvunget ind på, hvis jeg skulle tage imod penge fra venturefonde: ”Blitz-scaling” hvor du skal vise helt urealistiske forecast på den vækst, du vil skabe inden for de næste 3-5 år. Det virkede til, at alle vidste, at antagelserne bag sådanne udregninger var tvivlsomme, men man spillede spillet, gerne krydret med lidt maskulin retorik om at erobre verden og smadre konkurrenterne. Det er en gammeldags markedslogik, som få passer ind i værdimæssigt, og som også er med til at skabe de problemer, som vi mange andre steder i samfundet prøver at løse: Mental sundhed, grøn omstilling og ulighed. Der er altså stærke grunde til, at kun
1,5% af investor-penge går til kvindelige founders, og det handler ikke om, at vores ideer er dårligere, men om at betingelserne er ekstremt svære.Og
alt i alt synes det lidt som et mirakel, at nogen overhovedet lykkes. Men hvis vi begynder at få øje på de strukturelle barrierer, kan vi også begynde at ændre dem. Det kunne bl.a. være at udvikle nye forretningsmodeller, tilbyde forskelligartede vækstrejser samt få mere diversitet blandt investorer og rådgivere.