Debat

Klumme: Kønsforskelle i sportsbeklædning: Fra tennisbanen til dansegulvet

Klumme: Kønsforskelle i sportsbeklædning: Fra tennisbanen til dansegulvet
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 7. august 2024

Indlægget er udtryk for skribentens holdning:

Fra tennisbanen til beachvolleyball og dansegulvet i “Vild med dans” ser vi markante forskelle på, hvordan kvinder og mænd præsenteres gennem deres påklædning. Kvinder bærer ofte tætsiddende, afslørende eller prangende tøj, mens mænds tøj typisk er mere funktionelt og neutralt. Dette mønster afspejler dybere kulturelle normer og rejser spørgsmål om ligestilling i sportsverdenen

 

Af Anne-Mette Barfod, Powerkvinderne

 

I mange sportsgrene er der en bemærkelsesværdig forskel på, hvordan kvinders og mænds tøj er designet og præsenteret. Denne forskel er ikke kun et spørgsmål om stil, men afspejler også bredere kulturelle normer og forventninger.

I tennis, beachvolleyball, gymnastik, kunstskøjteløb, atletik og endda det populære tv-show “Vild med dans” ser vi, hvordan kvinder ofte bærer tætsiddende, afslørende eller prangende tøj, mens mænds påklædning er mere funktionel og neutral.

I tennis er kvinders sportstøj ofte designet til at fremhæve deres kvindelige former med tætsiddende kjoler, nederdele og toppe. Dette står i kontrast til mændenes mere løstsiddende shorts og t-shirts.

Lignende mønstre ses i beachvolleyball, hvor kvindelige spillere traditionelt har båret bikini-lignende uniformer, mens mændene bærer tanktops og shorts. Dette har ført til debat om, hvorvidt kvinders tøjvalg i sport er baseret på praktiske behov eller kommercielle interesser, der søger at fremme en bestemt æstetik og objektivisering af kvindekroppen.

 

Fra gymnastik til kunstskøjteløb: Præstation og æstetik


Diskussionen om sportstøj handler ikke kun om mode, men om hvordan vi som samfund ser på og værdsætter kvinders og mænds præstationer. Ved at anerkende og udfordre stereotyper i sportens verden kan vi arbejde mod en mere ligestillet og respektfuld tilgang, hvor alle atleter og performere har mulighed for at udtrykke sig frit og uden unødige kønsbaserede krav. Det er vigtigt, at valget af påklædning i både sport baseres på komfort, præstation og personlig præference, snarere end på stereotype forventninger til fremstilling af kvindekroppen som sexet.

Når vi taler gymnastik og kunstskøjteløb bærer kvindelige atleter ofte dragter, der ikke kun er tætsiddende, men også prydet med glitrende detaljer og udskæringer. Disse kostumer fremhæver deres kropslinjer og bevægelser, hvilket både tjener et æstetisk og præstationsmæssigt formål. Mænd i disse sportsgrene bærer generelt mere afdæmpede dragter, som ikke i samme grad fremhæver deres kropsformer og blotter deres hud.

Atletik og løb er også områder, hvor der ses forskelle i påklædning. Kvindelige atleter bærer ofte korte, tætsiddende shorts og toppe, som fremhæver deres muskler, former og kropsbygning, mens mænds tøj er designet mere funktionelt med henblik på præstation. Selvom tætsiddende tøj kan have præstationsfordele ved at reducere luftmodstand, er der en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd er mere afklædte.

 

Vild med dans: En forlængelse af stereotyper


I det populære tv-program “Vild med dans” på TV2 ser vi en lignende dynamik indenfor standarddans, hvor kvindelige deltagere ofte er klædt i sexede, nedringede og tætsiddende kjoler eller i prangende prinsessekjoler. Disse outfits er designet til at fremhæve kvindernes skønhed og femininitet, mens mændene også her bærer mere neutrale og afdæmpede kostumer. Dette mønster afspejler bredere kulturelle normer, hvor kvinder ofte forventes at præsenteres på en bestemt måde, der appellerer til det visuelle og æstetiske.

Udenfor sportsverdenen ser vi den sammen tendens, når kvinden er iført en hvis prinsessekjole bliver ført om ad kirkegulvet, så alle kan se hendes ynde, men brudgommen står og betragter hende – typisk iført et mere neutralt, mørkt sæt tøj.

Kommentar: Jeg forstår godt, hvorfor flere yngre kvinder ikke vil have børn

Læs også: Kommentar: Jeg forstår godt, hvorfor flere yngre kvinder ikke vil have børn