Indlægget er udtryk for skribentens holdning:
Af Camilla Dahl Jensen, socialrådgiver i Novozymes A/S
Det karakteristiske blå lys fra tv’et fylder stuen, og de 5 løver i Løvens Hule toner frem. Foran dem står de: De modige. Dem som har investeret alt i deres produkt og ide.
Vi hylder iværksætterne, de selvstændige, og dem som arbejder fra en tropeø via tvivlsomt mobilnet. Det er fortællingen om dem, der modigt bryder ud af hamsterhjulet for at leve et værdifuldt liv.
Vi dyrker mod og en bestemt udgave af den.
Vi skal hylde, fejre og lade os begejstre på andres vegne, men især på vores egne. For lige så meget som sammenligningen med andre kan være med til at inspirere og flytte os, så kan den ukritiske sammenligning gøre os blinde for værdien af det liv, vi allerede lever og de muligheder, der allerede er åbne for os.
Vi maler os selv ind i et hjørne. Vi får skabt en fortælling om hvad, der konstituerer et succesfuldt menneske. Vi får skabt en fortælling om, hvem vi tror, vi bør være, mere end hvem vi er.
Jeg bliver også grebet af stemningen og har øjeblikke, hvor jeg tænker, jeg også skal skabe noget og gøre det ”my way”. Jeg må dog erkende, at mit mest kreative bidrag til verden nok bliver den glaseret ring-holder, jeg gav min mor, da jeg gik i folkeskole, fordi antallet af leraskebægerer havde hobet sig faretruende op.
Jeg vælger derfor bevidst at blive, altså i hjulet. For jeg elsker mit otte til fire’ish job.
Bevares, Løvens Hule er nok mere interessant at binge end at sætte et webkamera op på mit arbejde. Det ville basalt set vise mig, der sidder foran en PC eller mig, der går frem og tilbage mellem mødelokaler.
Men bag den ensidige fortolkning af at være lønmodtager – som efterhånden har fået klang af at være den endegyldige falliterklæring for dem, som ikke formår andet – gemmer sig et fantastisk arbejdsliv. For der er ikke noget bare over at være lønmodtager.
Jeg elsker trygheden i en fastansættelse, og jeg føler faktisk, den sætter mig fri. Jeg ved, arbejdet også er der i morgen. Jeg kan planlægge, hvad den faste løn skal udmønte sig i; om det er et nyt køkken, eller om pengene skal fyres af på gode restauranter. Jeg kan nærværende nyde familien og vennerne, for når jeg kommer hjem, har jeg fri.
Jeg elsker at tage på arbejde og tilbringe dagen med de mest fantastiske kolleger, drikke kaffen, få frokosten lavet til mig, lave meningsfuldt arbejde og tage en weekend-dej med hjem (ja, det er en ting på mit arbejde og en ret cool hamsterhjuls-feature). Fællesskaber fyldt med grin og omsorg betyder meget for mig, både privat og på arbejde.
Mit arbejde er en stor del af min identitet. Det er vigtigt for mig, at mit arbejde passer til mine personlige værdier, og jeg har forladt arbejdspladser, som ikke kunne udfylde den rolle længere. Mit arbejde skal være meningsfuldt og skabe reel værdi for mennesker.
Vores liv skal leves og nydes, og der er ikke én rigtig måde at gøre det på. Der er mange nuancer i spændet mellem den modige selvstændige og lønmodtageren, som slår sig til tåls.
Et godt arbejdsliv opstår ikke af sig selv. Jeg er dog overbevist om, at det kan skabes. Og når man bevidst bliver skarp på, hvad der skaber værdi for én, åbner der sig et utal af muligheder.
Sidste gang jeg ville skifte job, søgte jeg råd fra min fagforening og a-kasse. Jeg tog stilling til, hvad jeg ville bevare fra det job, jeg havde, og hvad jeg ville undgå i et nyt job. Derefter gik jeg på jagt efter viden: Hvilke typer af stillinger ville jeg have, hvad blev de kaldt i opslagene, og hvilke konkrete virksomheder var interessante. Jeg læste Steen Kræmer Rasmussens ”Hit med jobbet”. Bogen lærte mig at sætte ord på min professionelle personlighed og gav tons af konkret vejledning til jobsøgningen. Jeg så på rangeringer som Great Place To Work og kiggede efter ledere på LinkedIn, der gav udtryk for værdier, som matchede mine egne.
Og vigtigst af alt: Når interessante stillinger dukkede op, søgte jeg dem. Jeg søgte også de stillinger, hvor jeg var lige lovlig kæk i at tro, det skulle lykkes. Fik jeg afslag, så fortsatte jeg med at søge. Jeg kunne ikke tænke mig til et nyt job, men jeg kunne handle mig til det.
For bag de fleste jobs gemmer sig utallige facetter, som begejstrer forskellige mennesker. Og det, som begejstrede os sidste år, begejstrer os måske ikke i år. Bag mit kontorjob gemmer sig et sjovt og alsidigt arbejde. Den ene dag hjælper jeg en sygemeldt medarbejder, og den anden dag deltager jeg i initiativer for at skabe trivsel globalt i virksomheden. Det er givende. Det giver mig en følelse af at bidrage til noget større. Det giver mig stolthed, og det giver mig noget at fortælle derhjemme.
Derefter tager jeg hjem til min mand og min søn, som har været i børnehave (sønnen), hvilket jeg ikke opfatter som moderne tortur, så min samvittighed trives fint. Derhjemme er opgaver som madlavning og tøjvask fordelt. Det bliver ikke mere hamsterhjulsagtigt. Jeg føler mig dog stadig som et modigt og inspirerende menneske at være sammen med, men det er jo selvfølgelig heller ikke op til mig at vurdere. Hamsteren er dog glad.