Hvad skal jeg have i rådighedsbeløb? Tips til at finde det rette beløb for din økonomi

Hvad er et rådighedsbeløb – og hvorfor er det vigtigt?

Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage hver måned, når dine faste udgifter som husleje, regninger og abonnementer er betalt. Det er penge, du har til rådighed til mad, transport, fritid, opsparing og uforudsete udgifter.

Et sundt rådighedsbeløb er ikke kun vigtigt for banken – det er også dit redskab til at sikre en økonomi, der matcher den livsstil, du ønsker.

Læs også: De 8 mest almindelige grunde til, at dine følelser styrer din økonomi

Derfor går banken op i dit rådighedsbeløb ved boligkøb

Når du søger om boliglån, er rådighedsbeløbet noget af det første, banken vurderer. De vil sikre sig, at du har penge nok til både at betale dine faste udgifter og opretholde en rimelig levestandard.

LÆS OGSÅ: Tidligere bankrådgiver: Sådan forhandler du lån i banken

Banken bruger ofte Finanstilsynets minimumsanbefalinger som pejlemærke, når de vurderer, om du kan få lån.

Hvad anbefaler Finanstilsynet?

Finanstilsynet har tidligere anbefalet følgende minimum rådighedsbeløb:

• 5.000 – 6.000 kr. for enlige
• 8.500 – 10.000 kr. for samlevende
• + 2.500 kr. pr. barn

Disse tal er vejledende og varierer afhængigt af livssituation og boligtype – men bruges bredt af banker og kreditinstitutter.

Spørg ikke kun: “Hvad skal jeg have i rådighedsbeløb?”

Spørg også: “Hvad vil jeg have?”

At kende sit rådighedsbeløb er ikke kun relevant i forhold til boliglån. Det er mindst lige så vigtigt for dig selv. Ønsker du frihed til at rejse? Har du en dyr hobby? Spiser du ofte ude? Alle disse valg påvirker, hvad du bør have i rådighedsbeløb.

Bankens vurdering er én ting – men det er vigtigt, at du også kigger indad og spørger:

“Hvad har jeg lyst til at leve for – ikke kun i dag, men de næste 30 år?”

Sådan laver du dit eget rådighedsbudget

Her er en trin-for-trin-guide til at finde dit realistiske rådighedsbeløb – uanset om du drømmer om ny bolig, bedre opsparing eller bare mere økonomisk overblik.

1. Track dit forbrug

Gennemgå de sidste 3 måneder:

• Hvad bruger du på mad, transport, oplevelser, gaver, tøj osv.?
• Er du tilfreds med dit forbrug – eller ønsker du at ændre noget?

2. Lav en realistisk prioritering

Spørg dig selv:

• Hvad vil jeg gerne leve for fremover?
• Er jeg villig til at skære ned nogle steder for at nå større mål (fx boligkøb eller mere opsparing)?

Lav en oversigt over, hvad du realistisk vil bruge på:

• Mad
• Tøj
• Ferier
• Opsparing
• Uforudsete udgifter
• Hobbyer
• Investering

3. Prøv dit nye rådighedsbeløb af

Lev efter dit nye budget i 2-3 måneder og mærk efter:

• Føles det realistisk?
• Får du stadig det liv, du gerne vil leve?

Juster undervejs – og husk, at et budget ikke er en straf, men en strategi.

Fakta: Hvad indgår i et rådighedsbeløb?

Et rådighedsbeløb dækker typisk:

• Mad og husholdning
• Transport og benzin
• Restaurant- og cafebesøg
• Ferier og oplevelser
• Gaver
• Tøj og sko
• Uforudsete udgifter
• Opsparing
• Investeringer

Konklusion: Lad rådighedsbeløbet afspejle din livsstil

Det er let at lade banken styre dit budget – især ved boligkøb – men i sidste ende er det dig, der skal leve med det.

Et rådighedsbeløb er ikke bare et tal. Det er en strategi for, hvordan du vil leve – og hvad du vil prioritere i dit liv.

Så spørg ikke kun, “Hvad kan jeg låne for?” – men “Hvad vil jeg leve for?”

Læs også: Optimistens og pessimistens økonomiske guide til 2025