Personlig økonomi

Har du også en klatpension, der står og samler støv?

Har du også en klatpension, der står og samler støv?
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 15. maj 2024

Danskerne har 7 milliarder kroner stående i klatpensioner. Penge, som forsvinder helt af sig selv over tid, hvis vi ikke gør noget ved det. Ifølge en undersøgelse fra Forsikring & Pension, F&P, så vil omkring 40 % gerne samle deres pensioner, men har ikke fået gjort det endnu. Er du en af dem? Så skal du måske læse med her.

 

Af Mille Skjold Madsen 

 

Har du haft flere småjobs i dine yngre dage, eller har du skiftet job flere gange i dit arbejdsliv? Så kan det være, at du er en af de danskere, som har en klatpension. En klatpension er en lille pensionsopsparing – som regel under 50.000 kr. – som der ikke længere indbetales til og derfor bare står og samler støv. Det er ikke særlig smart, for når der ikke indbetales til pensionen længere, så vokser den heller ikke og ender derfor med at blive ædt op af de faste gebyrer, der er tilknyttet pensionsordningen. 

 

“Hvis du har en klatpension på 10.000 kr., så kan det nemt koste dig 800-900 kr. i gebyr årligt at have den, og så går der jo ikke mange år, før pengene er forsvundet helt,” fortæller Kourosh Marjani Rasmussen, direktør i pensionsvirksomheden Penly.

 

Pension er ofte et emne, som har svært ved at skabe lige så meget begejstring som et godt tilbud på smør i supermarkedet. En af forklaringerne kan findes i, at pensionsindbetalinger for det meste kører på automatik. Er man lønmodtager, så betaler man ofte helt automatisk mellem 10-17 % af sin løn til pension hver måned, og det er smart, at det fungerer automatisk, for de fleste ville nok spare mindre op, hvis de selv skulle stå for det. På den anden side gør det automatiske system også, at vi har en tendens til at glemme, når der er noget, som skal ændres. Når vi skifter job, bliver gift, skilt eller får børn, bør pensionen også kigges efter.   

 

Her skal du være opmærksom

 

Det er nemlig vigtigt at være særlig opmærksom på sin pension i forbindelse med jobskifte, hvilket er noget, vi danskere er rigtig gode til. Altså at skifte job. Ifølge Danmarks Statistik, så var der i 2022 968.616 jobskifter, hvilket svarer til, at knap hver fjerde dansker mellem 20-69 år fik et nyt job. 

 

“Det ville jo være ideelt, hvis arbejdsgiveren gjorde de ansatte opmærksomme på, at de skulle kigge pensionen igennem i forbindelse med jobskifte, især for de unge, som måske ikke er opmærksomme på det. Da jeg selv arbejdede på Burger King i mine yngre dage, betalte jeg også en lille del ind til pension, men der var ingen, som gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle gøre noget aktivt. Det fandt jeg først ud af langt senere,” fortæller Kourosh Marjani Rasmussen.  

 

Men selvom man har haft det samme job i mange år, så er det stadig værd at tjekke, om man har klatpensioner. De fleste har nemlig haft indtil flere småjobs i 20’erne, hvor der ofte er blevet indbetalt en lille del til pension. 

”Hos Penly ser vi, at ca. hver tredje bruger har en klatpension på under 20.000 kr. stående og samle støv. Har du en klatpension på fx 20.000 kr., vil den i løbet af 20 år blive spist af gebyrer, hvis du ikke gør noget. Investerer du derimod klatpensionen i aktier med høj risiko, så vil du over 40 år kunne få 320.000 kr. ud af klatpensionen,” fortæller Kourosh Marjani Rasmussen.

 

600.000 klatpensioner  

 

F&P anslår, at der er 600.000 danske klatpensioner, som står og samler støv, og hvis du gerne vil vide, om du er en af dem, så kan du tjekke pensionsinfo.dk, hvor du kan se en samlet oversigt over dine pensioner. 

 

Har du en eller flere klatpensioner, så er der flere muligheder for at puste liv i dem igen. 

 

Det nemmeste er, hvis du kan samle dine klatpensioner samme sted, hvor du lige nu indbetaler til din pension gennem dit nuværende arbejde. Du kan også samle klatpensionerne og selv investere gennem en investeringsplatform eller en bank, der tilbyder den mulighed. Til sidst kan du også hæve pensionen og investere den. Det koster 60 % i skat, men kan være en løsning, hvis alternativet er, at den vil blive ædt op af gebyrer, hvis du intet gør.  

 

Hvilken af løsningerne afhænger af, om det er livrente, aldersopsparing eller ratepension, og hvilke begrænsninger der er for at flytte den. Selvom det kan lyde som en stor opgave, så er det ifølge Kourosh Marjani Rasmussen tid givet godt ud. 

 

“Når man finder en klatpension, så er det jo den sikreste lottokupon, for du kan ikke andet end vinde i forhold til udgangspunktet,” siger Kourosh Marjani Rasmussen, som anbefaler, at man sætter sig sammen med en pensionsrådgiver for at blive klogere på, hvilke muligheder der er bedst for lige netop en selv. Og så håber han også, at der generelt kommer mere fokus på klatpensioner i fremtiden. 

 

“Når vi glemmer vores klatpensioner, så ender de bare med at blive ædt op af gebyrer, og det er både ærgerligt for en selv, at man mister penge, der kunne være blevet til mere i fremtiden, men det er også ærgerligt for samfundet, fordi pengene ikke kommer ud og bliver aktiveret i aktier i virksomheder,” siger Kourosh Marjani Rasmussen.

 

Det kan du gøre med din klatpension 

 

Du kan samle alle pensioner i én pension 

 

Du kan samle alle pensioner i din nuværende pensionsordning, som du betaler til i dag. Pensioner som aldersopsparing og ratepension er ofte nemme at flytte, men der kan være begrænsninger, alt efter hvilken pensionsordning man har, som gør det sværere. 

 

For nogle pensioner gælder det, at de kan flyttes, uden at det koster et gebyr, hvis du gør det indenfor de første tre år efter et jobskifte. Herefter kan det komme til at koste penge eller blive sværere at flytte dem. Er din klatpension på under 20.000 kr., er den gratis at flytte. 

 

Du kan samle og investere klatpensioner selv 

 

Hvis klatpensionerne giver mulighed for det, så kan du også samle dem og investere selv. Det kan være en fordel, fordi omkostningerne er lavere, når du selv investerer gennem en investeringsplatform, og du kan også selv bestemme, hvad pengene skal investeres i. 

 

Du kan indbetale til klatpensionen igen  

 

Hvis klatpensionen ikke kan flyttes, så kan du også se, om det giver mening at aktivere den og begynde indbetalinger igen. Det kan især give mening, hvis det er en livrente, eller der er forsikringer eller rettigheder som mulighed for tidlig udbetaling, fx 60-års-ret, tilknyttet klatpensionen, som du gerne vil beholde.  

 

Du kan hæve klatpensionen 

 

Hvis det er muligt, kan en løsning også være at hæve klatpensionen. Det koster 60 % i afgift, som skal betales til staten, men hvis alternativet er, at pensionen ender med at blive ædt op af gebyrer, så er det et bedre alternativ at hæve den og investere pengene efterfølgende. 

 

Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Læs også: Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Personlig økonomi

Se flere artikler