Har du svært ved at sove om natten? Bekymrer du dig hele tiden om dine penge? Trækker du vejret hurtigere og mere overfladisk? Det kan være nogle af symptomerne du kan opleve ved at være en i økonomisk krise gennem længere tid. Psykolog Naiha Khiljee guider til, hvordan du kommer godt gennem krisen med dit mentale helbred i behold.
Af Mille Skjold Madsen
En økonomisk krise kan føles lige så farlig, som at stå overfor en løve. Når vi mærker fare på færde, så bliver vores “stress-respons aktiveret. Det er den, som enten siger “fight or flight”, hvor vi enten kan tage kampen op mod løven eller flygte fra den. Uanset, hvilken vej vi vælger, så skal stressresponsen helst forsvinde bagefter, når faren er drevet over.
Men med en økonomisk krise kender vi ikke slutdatoen, og derfor kan fight-or-flight følelsen ende med at blive kronisk.
“Det er virkelig uhensigtsmæssigt at være i højt alarmberedskab uden en slutdato,” siger Naiha Khiljee, der er psykolog med fokus på stress og burnout.
“Når vi har en personlig krise, så kan vi godt gå ned og handle eller tagepå arbejde uden at blive konfronteret med den, men når vi er i en kollektiv krise, så er det svært at undvige den, fordi vi hele tiden kan støde ind i folk, som taler om det og aktiverer vores stress-respons,” fortæller Naiha Khiljee, som også nævner, at man skal være opmærksom på symptomer som overfladisk vejrtrækning, søvnbesvær, tankemylder, øget eller nedsat appetit og øget forbrug af alkohol.
Det kan nemlig være tegn på, at man befinder sig i en kronisk stresstilstand, og her kræver det, at man selv tager aktiv handling på stressen og tankemylderen.
“Vi har lyst til at handle på det, og det kan vi også ved at kigge vores udgifter og budget igennem, men når vi har gjort det, så er vi nødt til at give slip på bekymringerne. Nogle gange kan det føles som om bekymring i sig selv er en handling. Hvis bare jeg bekymrer mig, så gør jeg noget, men vi kan ikke bekymre os ud af en krise.”
Det kan du gøre
Har du allerede fået krise på hjernen, så er der nogle helt konkrete tiltag du, ifølge Naiha Khiljee, kan implementere med det samme i din hverdag.
“Hvis du har bekymringer, så er det en god ide at få dem ud af hovedet. Skriv dine tanker ned på papir hver dag, og så kan du også lave en visualiseringsøvelse inden du går i seng, hvor du fokuserer på et godt minde. Lev dig ind i det med alle sanser. Vores hjerner kan ikke altid skelne virkelighed fra vores tanker, så hvis vi lever os ind i et godt minde, så kan det hjælpe kroppen med at slappe af og modarbejde stressreaktioner,” fortæller Naiha Khiljee og tilføjer, at der også findes mange gratis glæder som at gå en tur i naturen eller vær kreativ. Og så er det også vigtigt, at blive ved med at have fokus på ens værdier, selvom man skal spare.
“Er du en gavmild type, så find en måde at blive ved med at være det, hvor det ikke koster penge. Det kan være at bage en kage i stedet for at købe en gave, som du plejer. Elsker du at mødes med vennerne, men har ikke råd til at gå ud? Så kan du måske invitere dine venner hjem til en middag, som I laver sammen. Er du nødt til at opsige dit fitness-abonnement? Så kan du finde mange gode motionsvideoer på Youtube i stedet,” foreslår Naiha Khiljee. Ifølge hende er det vigtigt at have et ressourcefokus på den økonomiske situation.
“Hvis vi har fokus på, at det er øv at skulle spare, så er det også den følelse vi bærer med rundt hele tiden. Fokuser på det hyggelige ved at tænde et stearinlys, at lave mad til andre, give gratis massage, gå en tur i skoven eller være kreativ med hænderne. Kald det gratis luksusglæder i stedet for en sur spareøvelse, og husk at den gode stemning gavner både os selv og dem omkring os.”
Kig ud af vinduet
Hvis du stadig ikke føler, at du kan se lyspunktet i krisen, så kan du også kigge ud af vinduet.
“Alt forandrer sig, ligesom i naturen. Lige nu er der ikke blade på træerne, men det ved vi jo, at der kommer igen til foråret. På samme måde ser din bankkonto måske sur ud lige nu, men det kan forandre sig, lige så let som bladene kommer tilbage på træerne. Den tanke kan hjælpe os ud af følelsen af kronisk stress,” siger Naiha Khiljee, som også anbefaler, at man overvejer sit daglige medieforbrug.
“Vær bevidst om, hvorfor du klikker på en artikel eller ser nyheder og vær opmærksom på, hvad det gør ved dig. Det er helt okay at søge information, men undgå at blive så optaget af det, at du ikke tænker på andet. De fleste af os har ikke en funktion i samfundet, hvor det kræver, at vi følger med i alt, så hvis det bare påvirker dig til mere stress, skal du overveje at lade være.”