Økonomista har samlet et ekspertpanel, der kan hjælpe dig med at få svar på, hvad du gør som boligejer, kommende boligejer, og investor i en krisetid. De giver også gode råd til din hverdagsøkonomi og dit parforhold.
Mette Ahnfeldt Grinsted
Bankrådgiver i Danske Bank
Hvad skal jeg gøre, hvis min bolig falder meget i værdi, og jeg er blevet teknisk insolvent?
Ved markedsudsving handler det i høj grad om at slå koldt vand i blodet. Der er flere ting, du kan gøre: Bliv i din bolig og lad være med at panikke. Selvom markedet skulle gøre, at din bolig falder i værdi, så vil det rette sig over tid. Sådan har alle markedsudsving vist sig at opføre sig, hvis man kigger tilbage over tid.
Har du et fastforrentet obligationslån, kender du ydelsen på din bolig – uanset markedsudsving, hvorfor din økonomi ikke ændrer sig af den grund. Det er én af de store trygheder ved at have et fastforrentet lån. Har du et fastforrentet obligationslån med en lav rente, kan du overveje at omlægge dit lån til en højere rente og dermed skære en del af din restgæld på dit nuværende realkreditlån.
Når renterne stiger, så falder kursen på dit obligationslån. Du kan dermed komme ud af dit lån ved at skulle betale mindre for dine obligationer, end da du optog lånet. Fx 89 kr. for hver 100 kr. Du opnår dermed en gevinst på 11 kr. pr. 100 kr.
Et fastforrentet obligationslån har således en friværdibeskyttelse i tilfælde af, at rentemarkedet stiger, og boligpriserne dermed kan dale. Spørg din bank til råds, hvis de skal lave en beregning på dit lån. Hvis din bolig skal sælges, kan du overveje at lave små forbedringer, som kan højne værdien, uden at det nødvendigvis koster en jetjager. Fx male, udskifte vinduer, preppe haven mv.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil på boligmarkedet, men jeg er. bange for at købe nu, hvor tiderne er usikre?
Du skal vurdere, hvor længe du kan se dig selv bo i boligen, du drømmer om at købe. Det er nemlig tiden, som er en afgørende faktor. Der kan være udsving undervejs, men på lang sigt stiger boligen som regel i værdi. Hvis du er nervøs for at købe på nuværende tidspunkt, fordi renterne er høje, så kan du altid vælge at omlægge dit lån, hvis du bl.a. vælger et fastforrentet obligationslån eller et realkreditlignende banklån.
Jeg er nervøs for, om min økonomi er god nok til et boligkøb. Er det blevet sværere at låne til en bolig nu, hvor renterne på realkreditlån er steget?
Det korte svar er ”ja”. Når du skal købe bolig, er der overordnet set 3 faktorer, der er afgørende. Din gælds- faktor/gearing, din udbetaling og dit rådighedsbeløb. De to første faktorer er ikke ændret, selvom renterne er steget. Men dit rådighedsbeløb skal kunne klare, at lånet er dyrere at betale tilbage, når renterne er højere.
Desuden ”rentestresser” man også rådighedsbeløbet, hvis man skal kunne godkendes til frit lånevalg (variabel eller fast rente). Når man rentestresser skal dit rådighedsbeløb kunne klare et fald, der svarer til en rentestigning på 4 procent på dit lån. Hvis renten som udgangspunkt er høj, vil det kunne betyde meget for dit rådighedsbeløb.
Hvordan finder jeg ud af, om jeg skal ændre mit realkreditlån, når boligrenterne stiger eller falder?
Du kan altid kontakte din bankråd- giver og få en snak om, hvorvidt det kan give mening eller ej, da der også er omkostninger forbundet med at omlægge. Men i øjeblikket har der været meget tale om at opkonvertere sit fastforrentede realkreditlån til en højere rente og dermed skære en del af sin restgæld. En tommelfingerregel er, at renten skal være steget mere end 1,5-2% end din nuværende rente, før en omlægning kan betale sig.
Kan det bedste betale sig at eje eller
leje?
Det kommer an på flere faktorer, og hvilken situation du er i. Hvis du fx kun skal bo i en bolig kort- varigt, kan det måske bedre betale sig at leje frem for eje. Derudover er det altid en fordel at kunne se sig selv i en ejerbolig i nogle år, når der ses markedsudsving – netop for ikke at være tvunget til at sælge på et tidspunkt, hvor prisen på boligen er lavere end ønsket.
Hvis du fx overvejer at købe en étværelses lejlighed, men også har en drøm om at finde en partner, kan det være, at du skal lægge boligkøb lidt på hylden. Eje kan til gengæld være en fordel, da du sparer op i boligen og dermed opnår friværdi ved at afvikle på din boliggæld fremfor at betale husleje til en udlejer.
Ulempen ved at eje er, at du står med alle udgifter selv, når der er noget, som går i stykker samt udgifter til fx husforsikring og ejendomsskatter. Hvordan kommer jeg bedst gennem økonomiske usikre tider med min økonomi?
Invester tid til at danne overblik over dit budget og vær tro mod det! Særligt i disse usikre tider med stigen- de inflation og høje elpriser bør man ikke tilsidesætte sit budget. Et budget skaber overblik og ro, så du ved, hvor meget du har tilbage, når de faste regninger er betalt. Derudover vil jeg anbefale at få over- blik over dit el- og madforbrug, da det især er her, du selv kan gøre en stor forskel pga. de store prisstigninger.
Nanna Hyldgaard Hansen
Foredragsholder og forfatter til bøgerne ”Lev for det halve” og ”Rig på tid”
Hvad kan jeg gøre for at optimere vores økonomi og få flere penge i hverdagen?
Først skal du bruge et detaljeret overblik over dit forbrug.
Du kan i en periode – fx over tre måneder – skrive alt ned, du køber. Udover at skabe overblik har det også den sideeffekt, at man tager stilling til sine indkøb: Har jeg egentlig brug for den her ting? Skriv udgifterne ned i forskellige kolonner efter kategori.
En anden måde er at logge på sin netbank. Her er udgifterne i forvejen kategoriseret, fordi man betaler næsten alt i dag med elektroniske løsninger. Jeg gik et år tilbage og noterede mig, hvor mange penge vi brugte på forskellige kategorier som tøj, bolig, daglig transport, rejser, mad, varme, gaver og udflugter.
Derefter undersøger du, hvad pengene i hver enkelt kategori bliver brugt på. Inden for kategorien ”tøj” kan det fx være: Hvem i familien køber mest tøj? Hvilken slags tøj køber vi hver især? Og bliver tøjet så brugt? Det er også værd at kigge på de faste udgifter: Har vi den rigtige boligløsning, eller er den eventuelt for dyr eller for tidskrævende i forhold til alt det andet, vi gerne vil bruge vores liv på? Kan vi skrue ned for varmen og dermed for regningen om vinteren – fx ved at tage en ekstra trøje på eller lave energiforbedringer på boligen?
Når du har et detaljeret billede af forbruget, er det tid til at undersøge, hvad du spilder penge på. Nogle metoder til det kan være: Vej, hvor meget mad du smider ud på en uge. Tjek, hvilket tøj i skabet du aldrig tager på. Tøm skuffer og skabe i hele boligen og vurder, hvilke ejendele du ikke har rørt ved i det seneste år.
Overblikket over spild gør det nemmere at skrue ned for fremtidig shopping. Hvis du bliver opmærksom på, hvor mange af tingene derhjemme som aldrig bliver brugt, er det mindre attraktivt at skaffe sig endnu flere ting.
Næste skridt er at tage stilling til de forskellige kategorier i budgettet: Hvad er vigtigt, og hvad kan undværes?
Det kan virke fuldstændig uoverskueligt at ændre alting på samme tid, så tag fat i én kategori ad gangen. Hver
måned satte vi i vores familie fokus på at skære ned på en særlig del af vores indkøb. I januar tog vi stilling til vores madforbrug og lagde en plan for, hvordan det skulle være fremadrettet. I februar kiggede vi på tøjbudgettet og besluttede, hvor langt det skulle skæres ned, og hvordan vi ville gøre det. I marts planlagde vi at finde en sjov måde at holde sommerferie på, som ikke måtte koste særlig meget.
Indfør en tænkepause
Et tip til at købe færre genstande er at indføre en karenstid. Hvis du har lyst til at købe noget nyt, så prøv at vente i en periode – mindst en måned – for at se, om det virkelig er en ting, du har brug for. Måske mister du kort tid efter interessen igen, måske har du allerede noget, der kan fungere i stedet, eller genstanden kan skaffes brugt. Hvis du efter betænkningstiden stadig føler, at den nye ting virkelig vil blive benyttet og vil bidrage til dit liv, er det helt ok at finde dankortet frem.
Jens Balle
Forfatter, foredragsholder og underviser om nudging, adfærdsdesign og investorpsykologi.
Hvad skal jeg gøre, hvis mine aktier
falder?
Vi har det generelt svært ved tab og bliver ramt af investorpsykologien, når vores investeringer falder. Man
siger, at tab gør dobbelt så ondt, som gevinst glæder, og derfor kan det være svært at tænke langsigtet, når vi oplever fald. Denne tabsaversion har en meget uheldig indvirkning på vores investeringer, for den får os til at tænke vidt forskelligt om tab og gevinster:
Har du et tab, vil du typisk tænke: ”Jamen, det kan jo være væk i morgen”, og få lyst til at holde fast i investeringen. Har du en gevinst, vil du også typisk tænke: ”Jamen, det kan jo være væk i morgen”, og derfor få lyst til at realisere gevinsten for at investere i noget andet.
Derfor får tabsaversionen os til at holde fast i vores tabere og sælge vores vindere. En strategi der ikke er lønsom i længden. Men hvad du skal gøre kræver i virkeligheden mindst to svar. For er det en eller flere af dine aktier, der falder, er svaret et, og er det markedet generelt – som vi ser i øjeblikket – er svaret et andet.
Lad mig prøve at forklare de to situationer:
En eller flere af dine aktier falder i et stigende marked kan man også opleve, at en eller flere af ens aktier falder. En sådan udvikling kan få os til at agere meget forskelligt. Nogle investorer vil få lyst til at købe flere af den faldende aktie for på den måde at få en lavere gennemsnitspris. Matematikken er naturligvis korrekt – du får en lavere gennemsnitspris, men det er ikke sikkert, at det er en god forretning på sigt.
Andre vil blive nervøse og begynde at overveje at gå ud af aktien. Her vil nogle håbe, at kursen kommer tilbage til købskursen for så at sælge. Det kan være en farlig strategi, for bare fordi du har købt til kurs X, er der ikke nogen lov om, at aktien skal tilbage til denne kurs. Det rigtige at gøre er at overveje, om du stadig ville købe aktien, og om din oprindelige investeringscase stadig holder.
Ville du ikke købe aktien igen i dag, bør du straks sælge den.
Hvad er det bedste at gøre på aktiemarkedet i krisetider?
Det allerbedste at gøre – og det som mange forsøger at gøre – er at sælge inden krisetiden. Det er dog de færreste, der lykkes med det, og mange forudsigelser af kriser er sket lang tid før, krisen opstår. Er man langsigtet investor og har man en diversificeret portefølje, er det bedste at gøre at ride stormen af. Det vil sige holde fast i sine aktier og vente på bedre tider.
For kriser kommer og går – sådan har det altid været. Fra Biblen kender du måske de syv gode år og de syv dårlige? Sådanne konjunkturudsving findes også i markederne og i økonomier. Men over tid er investorer – historisk – blevet rigere, selvom der har været disse udsving. Man kan evt. overveje at lade være med at følge markederne tæt – det er i øvrigt et råd, man også kan bruge i stigende markeder – for psykologien påvirker og forhindrer klarsynet.
Når markederne er urolige og falder, bliver vi nemt nervøse og har svært ved at tænke langsigtet. Det er næsten umuligt at gøre, som Warren Buffet anbefaler, nemlig at købe når andre er nervøse, og sælge når andre er grådige. Vi får nemt lyst til at følge med de andre, for vi er flokdyr fra naturens hånd.
Har du midler der ikke er investeret, er krisetider også gode til at købe op. Psykologien gør det dog også svært at købe op, hvorfor automatisk løbende investering via fx måneds- opsparing varmt kan anbefales. Her behøver du ikke at tage stilling –købet sker løbende for det beløb, du har besluttet.
Det bedste at gøre er derfor:
- Holde fast i strategien.
- Lad være med at følge markederne tæt (det bidrager alligevel ikke til dit afkast).
- Køb op, hvis du har midler at investere.
Cathrine Katzmann
Parterapeut
Min partner og jeg skændes hele tiden over vores økonomi, fordi de stigende priser presser vores budget. Hvad gør vi?
Det giver så god mening, da økonomi på mange måder er det bærende element under hele vores tilværelse, så når det vakler eller er truet, bliver vi presset på vores følelser. Og det er faktisk også kodeordet til løsningen på jeres skænderier: I skændes om jeres budget, men i virkeligheden skændes I, fordi den reaktion, I hver især har på den pressede situation, kommer ud på en måde, så det aktiverer noget i den anden. Opskriften på en skænderi lige der.
Måske er I uenige om, hvorvidt børnene kan fortsætte med to fritidsinteresser eller måske endda ingen, men i dig rammer det en følelse af, at du ikke kan give børnene det, de fortjener. Derfor ender du med at føle, at din mand bliver skurken, fordi han foreslår at sløjfe den udgift, og så kommer frustrationen til at gå ud over ham i stedet for situationen.
Det er ganske forståeligt og giver god mening. Men oftest handler skænderier om, at vi er blevet ramt på nogle følelser, som vi ikke er bevidste om i selve skænderiet. Og følelserne, der er blevet ramt, protesterer. Men de kommer ofte ud som kritik, forsvar, angreb eller tilbagetrækning. Det kender vi alle – men det er ikke konstruktivt.
Når du er bevidst om, hvad du egentlig er blevet ramt på, er det nemmere at formulere dig blødere. Og blødere kommunikation øger sandsynligheden for en empatisk respons fra din partner. Det er lige akkurat dét, du har brug for, der hvor du føler dig som en utilstrækkelig mor, fordi I måske skal sløjfe klaver og håndbold. Lige dér, hvor din følelse bliver mødt, der kan du sænke paraderne og responderer tilbage på en konstruktiv måde.
Og herfra kan I meget bedre finde en løsning på det nye budget, og hvad der fortsat skal prioriteres eller ændres på, for der er ikke længere nogen magtkamp I skal bruge kræfter på.
En sådan samtale kunne fx se sådan ud:
Hun: Åh, det gør bare så ondt på mig, hvis vi skal sige til Sofie, at hun skal vælge mellem klaver og håndbold. Jeg føler, at jeg svigter hende, fordi jeg ved, hvor glad hun er for begge ting. Jeg føler mig også enormt fattig og føler mig pludseligt enormt udsat og sårbar.
Ham: Det forstår jeg virkelig godt. Jeg har det på samme måde. Måske kom jeg også til at sige det lidt hårdt før. Det er i virkeligheden fordi, jeg forsøger at passe på vores økonomi nu og lukke de steder, hvor vandet siver ud, inden båden synker helt. Jeg har ikke lyst til at være skurken heller og har brug for, at vi står sammen i de her beslutninger.
Hvordan bliver vi enige om, hvordan vi skal prioritere vores penge?
Udover mange forskellige løsningsmodeller med hensyn til hvordan I for- deler jeres penge i mellem jer, i alt fra fællesøkonomi til 100% adskilt, så kan I med fordel kigge på, hvilke følelser der egentligt kommer i klemme, når I bliver uenige om prioriteringen. Hvis der ikke var nogen følelser i klemme, så var der ingen konflikter eller skænderier. Så kort kan det siges.
Så følelserne skal på bordet, når I oplever, at I ikke kan blive enige. Penge er ikke bare penge. Pengeadfærd er ikke ‘rationelt’. Den adfærd er koblet op på værdier og følelser. Penge repræsenterer noget, og det din partner gør (eller ikke gør) med sine penge bliver også til en fortælling inde i dig.