ArtiklerFolketinget fraråder brug af kinesisk chatbot på Folketingets enheder
Folketingsmedlemmer, partiansatte og ansatte i Folketinget fraråder at bruge den kinesiske chatbot DeepSeek på computere, telefoner og tablets, som de har fået udleveret af Folketinget.
Det har Folketingets Præsidium besluttet.
Anbefalingen skyldes et forsigtighedshensyn. Det fremgår af en mail fra Folketingets Administration, som Ritzau har set.
Det gælder for alle, som har en mobil enhed, der er udleveret af Folketinget, lyder det.
Udmeldingen kommer, kort efter at det norske parlament, Stortinget, har besluttet at forbyde brugen af den kinesiske chatbot, på enheder, som har adgang til parlamentets systemer.
DeepSeek kan sammenlignes med den populære chatbot ChatGPT fra OpenAI. De benytter sig af kunstig intelligens til at svare på brugernes spørgsmål.
Der er dog også bekymringer om, hvordan det kinesiske program bruger de personlige oplysninger, som den indsamler i forbindelse med brug af appen.
Tidligere har Folketinget frarådet brugen af appen TikTok, hvis moderselskab er ByteDance, der er grundlagt i Kina.
/ritzau/