Det er særligt en type borger, der vælger at gå tidligere på pension for egen regning.
Af Amanda Frisk
I 2022 modtog 13.500 personer i alderen 62 til 66 år hverken løn eller en form for offentlig ydelse. De hævede i stedet penge fra en pensionsordning og formentligt også fra opsparede midler.
Det er mere end en fordobling siden 2018, hvor tallet lå på 5.400 personer.
Det skriver Politiken ud fra tal fra Danmarks Statistik hentet af fagforbundet 3F.
Det er i højere grad personer med en lang uddannelse, der der går tidligt på pension, end personer med en kort uddannelse.
I 2022 var 8,1 procent af aldersgruppen med en lang videregående uddannelse gået tidligere på pension for egen regning. Det samme gjaldt kun for 2,7 procent af de faglærte og ufaglærte.
Kan skabe mere ulighed
Næstformand for 3F Tina Christensen mener ikke, at det er rimeligt, at alle ikke har lige muligheder for at trække sig før tid – særligt hvis personerne har haft hårde og opslidende jobs. Det siger hun til Politiken.
“Det er dejligt for dem, der har muligheden for at trække sig tilbage, nogle år før de kan få folkepension, men jeg frygter, at de bidrager til uligheden i vores samfund,” siger hun til mediet.
De borgere med lange uddannelse, som går tidligt på selvbetalt pension, har i gennemsnit en nettoformue på 7,9 millioner kroner fordelt på pensionsordninger, aktier, boligformue eller penge i banken.
Når faglærte vælger at pensionere sig tidligt for egne penge, har de i gennemsnit en nettoformue på 4,8 millioner kroner.
I dag er folkepensionsalderen på 67 år, men den vil blive hævet til 68 år i 2030 og 69 år i 2035.