Investering

Er du bekymret for en aktieboble? Så bør du investerer i disse aktier, siger økonom

Mens alle kigger på tech-aktier, så mener den kendte økonom David Rosenberg, at det giver bedre mening at se på andre sektorer.

Er du bekymret for en aktieboble? Så bør du investerer i disse aktier, siger økonom
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 20. oktober 2024

Flere Wall Street-eksperter advarer om en mulig aktieboble, efter at markederne har nået nye højder i 2024. En af dem, som har advaret om et fald i markedet er den kendte økonom David Rosenberg. Han har i flere måneder advaret om risikoen for et fald på helt op til 39 procent. 

Det skriver Business Insider.

“At følge aktiemarkedet i disse dage er som at se en klovn puste en ballon op, velvidende at den uundgåeligt vil springe,” skrev Rosenberg i en meddelelse til sine klienter. “Når denne mega-boble springer, bliver det spektakulært.”

Disse aktier klarer sig også godt i nedgangstid

Han anbefaler derfor, at man investerer forsigtigt i den kommende tid, og ikke bare kaste sig over tech-aktier, fordi alle andre køber dem. I stedet skal man, ifølge David Rosenberg, fokusere på sektorer, som er gode investeringer i usikre tider: Sundhedssektoren og forbrugsgoder. 

“Fokuser på det, som folk har brug for, ikke det, de vil have,” skriver Rosenberg. 

Netop sundhed og forbrugsvarer er attraktive sektorer, fordi de opfylder grundlæggende menneskelige behov, der fortsætter uanset økonomiske udsving. Derudover mener han også, at det kan give mening at kigge ind i forsyningsselskaber, fordi der er en stigende efterspørgsel efter energi og datacentre verden over. 

De 10 bedste value aktier at investere i lige nu 

Læs også: De 10 bedste value aktier at investere i lige nu