Alle jagter vækstaktier. Derfor skal du måske kigge på valueaktier i stedet 

En ting er at investere i noget, fordi du har en tro på, at det vil gå særligt godt for en branche, en region, et særligt marked, eller måske endda specifikke selskaber – ud fra forskellige kriterier. En anden ting er at se på selskaber eller sektorernes nøgletal og deres værdiansættelser (fundamentaler). Men allerede her lyder det som noget, der kræver en millimeterpræcis doktorgrad i investerings- og regnskabsanalyse og værdiansættelse med bifag i kodning og modelopbygning. 

Inden du mister modet og lukker bladet eller sender en ansøgning til Handelshøjskolen for at forstå det nærmere, så lad os zoome ud og vende det lidt på hovedet. Der findes to kendte tilgange, som er hinandens modsætninger, og som kaldes investering i value– eller vækstaktier. 

Her tager vi et nærmere kig på valueinvestering.

En af nutidens mest kendte investorer, som mange har fundet inspiration fra igennem tiden, er Warren Buffet, stifteren af selskabet Berkshire Hathaway. Han er kendt for at lave et grundigt forarbejde, før han investerer, være tålmodig og finde de investeringer, der er lavt prissat i forhold til markedet, og det er essensen af, hvad det vil sige at være valueinvestor.  

Han har beskrevet det i en lidt mere spiselig vending, der lyder: “Uanset om du køber sokker eller aktier, så kan jeg (Warren Buffet, red.) lide at handle, når gode ting er sat ned i pris.” 

(“Whether you are buying socks or stocks, I like buying quality merchandise when they are marked down.”). 

Det, han især henviser til, er, at selvom pris og kvalitet ofte hænger sammen, sker der nogle gange det, på de finansielle markeder, at investorerne ikke opfører sig rationelt, og sammenhængen mellem pris og kvalitet bliver lidt forskudt. I forhold til hans sokkemetafor, svarer det til, at når sokker af høj kvalitet kommer på tilbud, så er det et bedre køb end billigere, knap så kvalitetssikre sokker, der ikke er på tilbud. 

Det samme kan ske på de finansielle markeder, og det er dét, som valueinvestering handler om: at finde investeringsmuligheder i solide selskaber, der kan købes til en rabat i forhold til, hvad de burde være værd. Det betyder nemlig, at selskabets nuværende kurs er undervurderet, og at det kan overraske positivt i fremtiden.

Sådan spotter du en valueaktie

Valueaktier kan beskrives som etablerede selskaber, der har en klar strategi, en god evne til at tjene penge og med en stabil omsætning i forhold til det øvrige aktiemarked. Det er typisk aktier i sektorer som finans, energi og dagligvareforbrug, og de har typisk ikke en eksplosiv vækst eller store udsving i aktiekursen.

Det kan altså virke lidt mere søvndyssende med roligere afkast på fx 5-10 % årligt end på vækstaktier, hvor årlige kursstigninger på 20-50 % ikke er urealistisk (hvis det er den rigtige aktie, med det rigtige produkt, på det rigtige tidspunkt osv.). Det interessante i denne sammenhæng er også, at når aktiekurserne falder, så er vækstaktier også mere følsomme end valueaktier og kan falde mere.

Når nogle sektorer oplever en høj vækst, fx bioteknologi og it, og bliver mere attraktive, så viser investorernes adfærd ofte, at de investerer i alle selskaber inden for den givne sektor. Også selvom visse selskaber i sektoren ikke har samme evne til at levere samme produkter, løsninger eller kvalitet. Det er urinstinkterne i investorhjernen, der driver investorerne til at følge med flokken.

Når disse ændringer sker, så hænder det, at veletablerede selskaber bliver “billigere”, da de oplever en faldende interesse i selskabets aktier (da investorerne placerer deres penge et andet sted), mens de ikke nødvendigvis er blevet dårligere til at tjene penge. Men en lavere kurs på en aktie kan også forekomme af andre årsager, fx at ledelsen i et selskab har lavet en fejlslagen strategi, et opkøbt selskab er blevet værdiløst, et patent er udløbet, manglende efterspørgsel efter et selskabets produkter osv.

Nogle gange kan der være en årsag til, at kursen er som den er – eller at sokkerne er på tilbud, og det er også vigtigt at være opmærksom på.  

Lidt forenklet kan man sige, at hvis hele selskabet blev opdelt og solgt bid for bid, ville det så være mere værd end det, den aktuelle kurs viser? Der er nogle karakteristika, der kan indikere, om et selskab kan defineres som en valueaktie, såsom at:

• Selskabet løbende betaler udbytte, at selskabet øger det udbetalte over tid og udbyttet ofte er højere end hos andre selskaber i samme branche. Udbytte er disponering af selskabets overskud og en måde at kanalisere noget af årets overskud ud til aktionærerne. At et selskab kan betale udbytte, fortæller også noget om selskabets forretningsmodel, styrke og evne til at tjene penge, men det kan også være en fortælling om, at ledelsen har positive forventninger til fremtiden. 

• Selskabet foretager aktietilbagekøb. Et alternativ til at betale udbytte til aktionærerne kan være aktietilbagekøb. Ved aktietilbagekøb køber selskabet sine egne aktier og kan på den måde være med til at presse aktiekursen op og derved belønne eksisterende aktionærer.

• Der er lave multiple/nøgletal, såsom (disse tal kan du finde på den handelsplatform, som du bruger. På Nordnet-platformen vil det stå under “Om virksomheden”):

• P/E:  Price/Earning (pris ift. indtjening), hvor værdien ligger på 10-15 eller lavere. 

• P/B: Price/Book (pris ift. bogførte værdi), hvor værdien ligger under 1. 

• Selskabet beskæftiger sig inden for brancher som dagligvareforbrug, finans, forsikring, energi.

• Der er en lavere følsomhed over for renteændringer. Valueselskabernes behov for at låne penge er som udgangspunkt lavere end vækstvirksomhedernes. Dermed er de mindre afhængige af, at omkostningen til at låne penge (cost of capital) stiger.

• Valueselskaber er mindre følsomme over for udsving i økonomien. Når det går dårligere, er der stadig brug for selskabernes produkter/services.

Læs også: Hvor skal aktiemarkedet hen i 2025?

11 kendte valueaktier 

Det betyder ikke, at de nødvendigvis er en god investering. 

• Coca-Cola  
• Kraft Heinz
• American Express
• HSBC
• Allianz SE
• Siemens AG
• Deutsche Telekom AG
• Goldman Sachs
• HP
• Proctor & Gamble
• Berkshire Hathaway

Hvis du følger valuestrategien, undgår du investeringsluner og aktier, der er steget, fordi de er i en given sektor, der er meget opmærksomhed omkring. Omvendt så undgår du også de store kursfald, der kan være, når opmærksomheden forsvinder. Historisk set har valueaktier givet fornuftige afkast, som fint kan konkurrere med afkastet på vækstaktier – afhængigt af hvilke perioder der er investeret i.

En god tilgang, sammen med ovenstående, er at have en lang tidshorisont og være tålmodig i din strategi og de selskaber, du udvælger. For det kan tage måneder eller år, før markedet får øjnene op for, at et selskab er prissat for lavt og har været på tilbud og bør have en højere kurs.

Du kan også lade andre vælge valueaktier for dig 

Har du ikke mod på eller tid til at starte regnemaskinen op for at finde de bedste valueaktier, så findes der også andre muligheder. Mange af de danske og udenlandske investeringsforeninger har infrastrukturen og viden til at lave værdiansættelser og følge selskabernes udvikling løbende, dag efter dag, så du kan lade dem om at udvælge investeringerne og købe ind i deres investeringsforeninger. Det kan enten være passiv eller aktiv investering med fokus på valuestrategi. 

De mest handlede investeringsforeninger og ETF’er på Nordnets platform, som har en valuestrategi, er:

Investeringsforeninger

ETF’ere

Er valueaktier det eneste, du bør have i din portefølje? 

Det kan ikke siges præcist, da det kommer an på din risikovillighed, tidshorisont, skat og øvrige økonomi. Men det kan være en meget attraktiv byggeklods at have i din aktieportefølje, både for at skabe spredning og for at sikre et (selvom det er aktier, og investering i aktier er forbundet med risici) mindre følsomt fundament. Husk altid at forholde dig til, hvilken risiko du er komfortabel med, så du kan sove roligt om natten.

Læs også: De fem dyreste aktier i verden