Vores hjerner er slet ikke gearede til at klare de problemstillinger, vi oplever i vores hverdag i dag, og vi hænger stadig fast i hulemandens mønstre og måde at løse udfordringer på, hvilket kan gøre det vanskeligt at agere økonomisk fornuftigt. Derfor er her en guide til, hvordan du kan nudge dig selv til en bedre økonomi.
Af Jens Balle, forfatter og foredragsholder
Foto: Frank Cilius
Ligesom med evolutionsteorien, hvor de stærkeste gener er givet videre, er der også sket en videregivelse af stærke måder at træffe beslutninger på. For eksempel var det meget fornuftigt for vore hulemændsforfædre at være en del af en flok. Var man med i en gruppe, var der flere til at jage, holde ilden ved lige og kæmpe, hvis man mødte fjender. Derfor er det stadig en stærk drivkraft hos os, og vi vil gå rigtig langt for at være en del af flokken.
På samme måde var frygt og flugt også en vigtig egenskab. Forestil dig to hulemænd ude på savannen. Pludselig hører de en lyd, som kan forbindes med et rovdyr. Den ene hulemand tager benene på nakken og er allerede på vej væk, mens den anden lige vil se, om det nu var et rovdyr. Det er ikke sikkert hulemand nummer to nåede hjem til aftensmad den aften, mens den første kom hjem og dermed også fik mulighed for at give sine gener videre.
Derfor er frygt og flugt også nedarvet til os, men det er bare sjældent, vi møder rovdyr i den vestlige verden i dag. Men vi bruger stadig den samme tankegang og mange vil for eksempel gå ud af aktier, hvis de begynder at falde. Men måske var det bedre at holde fast? Det vil det faktisk oftest være!
Vi har en række reaktionsmønstre, der spænder ben for det moderne menneske, og som samtidig kan påvirke vores økonomi negativt. Lad mig komme med et par eksempler:
Pain of paying
Da amerikanerne i stor stil begyndte at betale med kreditkort og vendingen ”Cash or charge?” blev hverdagskost i butikkerne, oplevede man en interessant udvikling. For de fleste havde langt lettere ved at bruge penge, når de kunne betale med kort fremfor kontanter. Faktisk har forskning også vist, at man er villig til at betale op til 150 % mere for en vare, hvis man kan betale med kort.
Selvom vi i Danmark har haft kort i mange år, og samfundet bliver mere og mere kontantløs, har vi det på samme måde i dag. Det er meget nemmere at betale med kort, og derfor har vi en tendens til at bruge flere penge, end hvis vi skulle betale med kontanter.
Du kender det måske også fra dig selv, hvis du har haft en stor seddel i pungen. Man holder lidt igen med at ”slå den i stykker”, mens kortet, MobilePay eller telefonen efterhånden bruges til at betale både små og store beløb.
Nyere betalingsformer som kontaktløse kort eller MobilePay, GooglePay og Apple Pay, hvor man ikke engang skal have sit kort med, gør det ikke nemmere at være en fornuftig forbruger. For man har jo altid mobilen på sig, og kan ikke bruge undskyldningen ”jeg har ikke mit kort med” overfor hverken børnene eller sig selv, og så ryger isen, slikket eller et par nye sko lige ned i indkøbsvognen.
I morgen er jeg et bedre menneske
De fleste af os kan også tit se, at vi kan blive ”et bedre menneske”. Altså i morgen. I morgen starter jeg en opsparing. I morgen vil jeg ændre livsstil. I morgen stopper jeg med at ryge. I morgen får jeg styr på økonomien. Men i dag har jeg bare lige brug for en sidste gang forbrug/fast food/cigaret.
Som finansiel rådgiver har jeg set dette ske mange gange. For eksempel når et ungt par har fundet drømmehuset, som bare er over deres økonomiske formåen. Så kan de stoppe med at gå i byen, nøjes med en bil, spise havregrød flere gange om ugen. Men hvorfor har de så ikke startet på det noget før?
Problemet er, at når det bliver i morgen, så er det jo i overmorgen, du kan blive et bedre menneske.
Det kan få os til at bruge flere penge eller tære på opsparingen, for i morgen skal jeg nok være bedre til at spare/spare op.
Optimisme-bias
Endelig har vi også en tendens til at se os selv – og vores nærmeste – i et mere positivt lys. For eksempel mente 70 % af repræsentantskabet i Nykredits ejer, Forenet Kredit, i 2016 at de besad de rette evner. Til gengæld mente kun 39 %, at deres kolleger gjorde.
Vi ser os selv i et positivt lys og tror ikke, at vi rammes af noget negativt. De fleste ved, at det er farligt at være på mobilen, mens man kører bil, men er det alligevel. Rygere ved rygning er farligt, men tror det er andre, der rammes.
Det kan for eksempel føre til at vi investerer for snævert eller med for stor risiko, eller at vi fravælger de vigtige forsikringer.
Hjælp dig selv på rette vej
Desværre er det ikke nok at vide noget om de forskellige bias, for optimisme-biasen får os til at tænke ”det gælder ikke for mig”. Det kender jeg så udmærket fra mig selv. Man er nødt til at lave nogle forhindringer, hvis man vil undgå at falde i automat-beslutningen. Det kan for eksempel være at sige nej tak til tilbudsaviser eller e-mails, fordi man ved at man kan falde for tilbuddene.
Men på samme måde som myndigheder prøver at nudge os til at køre ordentligt eller betale skat, kan du også prøve at nudge dig selv til en bedre økonomi ved at forhindre dig selv i at bruge automatpiloten i dine beslutninger. Her er et par eksempler på selv-nudges, du kan bruge til at bedre økonomien.
Cash is King – hvis du vil spare
Har du brug for at forbruge mindre og leve for et budget, kan det være en god ide kun at bruge kontanter i en periode. Læg betalingskortet derhjemme, og hæv blot et ugentligt beløb, som du skal holde dig indenfor.
Efter en periode med kontant betalinger bliver de fleste mere opmærksomme på tings pris og vurderer i højere grad nødvendigheden af en vare, inden den kommer i indkøbskurven.
Ude af syne
Penge, der står på en opsparingskonto, er nemme at bruge i snæver vending. I stedet kan man spare op i værdipapirer – for eksempel ved en af de nye robot-investeringsløsninger June, Newton eller Nora. På den måde er pengene ikke synlige i mobilbanken og derved sværere at få fat i.
Samtidig vil det kræve, at man sælger ud af sine investeringer og det er en lidt sværere beslutning for os. For hvad nu hvis de stiger i morgen? Det er tabs-aversionen, der er på spil.
Alternativt kan man sætte opsparingen ind på en konto og så skjule kontoen i netbanken. Det har jeg selv lige prøvet, og det var lidt som at vinde i Lotto, da jeg opdagede dem igen (og jeg er 52 år med en finansiel uddannelse og alligevel virkede dette trick for mig!).
Følg med i din daglige økonomi
Hvis det går dårligt økonomisk, er det meget typisk, at man stopper med at følge med i økonomien. Man tømmer ikke postkassen eller åbner rudekuverten. Man tjekker ikke udviklingen i netbanken, mens problemerne vokser.
Derfor skal du følge med og være på forkant med omkostningerne. Også de ”uforudsete”. For mærkeligt nok kommer julen bag på rigtig mange hvert eneste år. Hvis du derimod får sparet op til den, så slipper du for også at skulle stresse over økonomien i julemåneden. På samme måde kommer ferien også igen og igen. Og fødselsdage.
Mange økonomiske rådgivere mener for eksempel, at de fleste bør have minimum tre månedslønninger stående på en konto. Dermed er der råderum til at dække de bump, der måtte komme på vejen. Men alligevel lever rigtig mange paycheck to paycheck, som de kalder det i USA.