Pengesnak er ofte forbundet med skyld og skam, men hvorfor har vi så svært ved at bryde pengetabuet og være ærlige om gæld, løn eller når vi ikke har råd til en cafetur veninderne? Bliv klogere på dig selv og pengetabu her.
Penge er noget, vi helst ikke taler om. Jo, hvis vi har købt en ny kjole, rejst sydpå eller investeret i hus, så kan det godt komme på Instagram, men gæld, løn og manglende økonomisk indsigt er stadig forbundet med utrolig stort tabu.
Ifølge Forbrugerrådet TÆNK, der arbejder på at nedbryde pengetabuet særligt hos unge, er der også et stykke igen. Rapporten “Økonomisk mistrivsel blandt unge voksne” viser, at penge – og især pengeproblemer – er et pinligt og tabubelagt emne. Presset mærkes særligt højt blandt kvinder, hvor 42 procent svarer, at de oplever et pres for hele tiden at have flere penge til forbrug.
Se mig!
Hvorfor har vi et behov for hele tiden at have flere penge til forbrug? Svaret kan blandt andet findes i sociologen Erving Goffmans teori om menneskets “frontstage” og “backstage”. Vores ydre – front stage – handler om at vise verden, hvem vi er. Eller hvem vi gerne vil fremstå som at være. Det kan være en som altid har det nyeste tøj, tager på skønne ferier og aldrig siger nej til en tur på restaurant med veninderne.
Når man er backstage – derhjemme – så har man måske en helt anden adfærd. Det kunne eksempelvis være, at man gerne vil være mere sparsommelig, lave madplaner og skabe fornuftige økonomiske løsninger, fordi man gerne vil afdrage mere på gæld, men hvis man viser den del til omverdenen, vil de måske få ideen om, at man ikke har styr på økonomien.
Når man åbner op for en snak om gæld, forbrug og løn, så betyder det også, at man bliver mere sårbar, fordi en stor SU-gæld måske ikke hænger sammen med, at man i sidste måned var på ferie eller lige har købt nyt tøj.
Når vores “frontstage” i høj grad er defineret af vores forbrug, så tillægger vi forbruget et succesparameter for, hvor godt det går. For hvis vi bruger penge, så må det jo være fordi, vi har dem, ikke?
Problemet er, at vi ikke umiddelbart kan se på hinanden, hvem der har penge, og hvem der låner sig til dem. Alligevel spejler vi os i hinanden, og hvis man ikke har det samme som veninderne, så kan det gå ud over ens selvbillede. Det betyder også, at når pengene slipper op, og gælden bliver for stor, så kan det “frontstage” man har bygget op omkring sit forbrug krakelere.
Det sociale forbrug
Forestil dig, at din veninde ringer. Hun spørger, om I ikke skal tage på cafe og spise lidt frokost. Du tøver. Du vil rigtig gerne, men du har lige tjekket netbank, og kontoen er lidt slunken. Her kommer frontstage og backstage i konflikt med hinanden, fordi du på den ene side gerne vil fremstå som en, der har penge nok til en cafetur, men samtidig vil hjemme-jeg’et gerne forbruge mindre, afdrage mere på gæld eller spare op.
Sociologen Pierre Bourdieu taler om, at økonomi i menneskeligt samvær ikke kun handler om penge, men at økonomi er alt det, som har at gøre med andre menneskers anerkendelse af et menneske. Vi skelner ikke kun til økonomisk kapital (det der står på kontoen) men også social kapital – den kapital som vi har med vores familie og venner.
Når vi har samme interesser som den gruppe, vi tilhører, så har vi en stærk social kapital. Og når gruppen gerne vil ud og spise sushi, så er det rigtig svært at sige nej, fordi man kan være bange for svække den sociale kapital. At man ikke er med i hulen længere. I et forbrugsfremmende samfund er det ikke nok at spise en skovsnegl for at være med.
Vi definerer os i højere grad ud fra forbrug, og derfor bliver sociale sammenhænge også forbundet med forbrug; vii skal ud og spise, vi skal opleve noget sammen, og fordi det efterhånden er blevet en social acceptabel præmis, så fastholder vi hinanden i den adfærd – også selvom hele gruppen egentlig ikke har råd til det.
Og ifølge Forbrugerrådet TÆNK og Finansdanmark, så viser en rapport, at socialt samvær er noget af det især unge mennesker prioriterer rigtig højt at bruge penge på. Over 40 procent siger også i undersøgelsen, at de ofte bruger flere penge end planlagt, når de er sammen med vennerne, mens 5 procent ville finde på en undskyldning for ikke at tage med, hvis de ikke havde råd.
Åbenhed giver en stærkere økonomi
Mange synes penge er en privatsag, men hvis man fastholder sig selv i et uhensigtsmæssigt forbrug, som man ikke har råd eller lyst til at opretholde, så vil man aldrig få en stærkere økonomi.
Det kan føles som en stor lettelse at bryde isen og fortælle, at man ikke har råd til rejse, fordi man er blevet fyret, eller at man i en periode gerne vil afdrage mere på gæld og derfor ikke har råd til cafeturene. Ofte vil man også opleve, at andre måske også går med samme tanker, og det kan være befriende at finde ud af, at man ikke er alene i den båd. Hvis man ser på statistikken, så viser tal fra Finansrådet, at hver femte i 23-års alderen har et lån hos et kreditselskab, mens det gælder hver tredje i 29-årsalderen, og gennemsnitsbeløbet er på 30.000 kroner.
Så næste gang du sidder med dine veninder, så tænk over at du højest sandsynlig ikke er den eneste i selskabet, der gerne vil have en stærkere økonomi.
Du er ikke den eneste, der oplever tabu omkring penge. Her er nogle kvinder, som alle har delt deres pengetabu-tanker:
“Alle tror, at jeg har en god økonomi, men sandheden er, at jeg bruger alt for mange penge”
“Jeg har nogle gange meldt afbud til familiefester, pga omkostningerne til gave, tøj og frisør. Har undskyldt det med, at jeg skulle arbejde i stedet for at sige, at jeg ikke har råd”
“Vi skal tit til mange fødselsdage hver måned, og vi møder altid op med en gave, selvom det kan betyde vi nogle gange går i minus. Men jeg har ikke lyst til at sige, vi ikke har råd til en gave”.
“Jeg fatter intet om investering og lader bare altid som om ‘jeg er sådan en forsigtig en, der ikke tager chancer’, når jeg i virkeligheden bare ikke aner, hvad jeg skal gøre, eller hvor jeg skal starte”
“Jeg har sagt nej til en bytur, fordi taxa hjem var for dyrt”
“Det er svært at have en velhavende familie, når man selv er forholdsvis lavtlønnet”
“Jeg synes, det har været svært at være ærlig om størrelsen på vores SU-gæld, især fordi familien altid roser os for at have styr på økonomien. Så tænker jeg nogle gange: I skulle bare vide”
“Alle mine venner har ikke børn endnu, og jeg synes, det er utrolig svært at snakke med dem om, at jeg ikke har råd til at bruge penge på samme måde mere – man er tvunget til at være mere fornuftig og spare mere op, for det er ikke kun en selv, der kommer galt afsted, hvis økonomien kniber”
“Mine forældre ved stadig ikke, jeg optog et banklån pga forbrug, fordi jeg ved, de bliver såret, da jeg lovede ikke at gøre det mere”
“Jeg kan ikke lide at fortælle, at jeg faktisk har penge efter mange år med meget arbejde og fokus på at spare op og ikke kun forbruge, fordi det tit skaber en grim misundelse. Jeg fortæller det til enkelte, men ellers så lyver jeg det til det halve eller mindre”
“Jeg synes, det er svært at sige, at vi ikke skal ud at rejse i vores ferie, fordi min mand er blevet opsagt, og vi er nervøse for økonomien fremover”
“Jeg har svært ved at tale med mine forældre om penge – især når vi mangler. De tror, vi har en større opsparing, end vi egentlig har”
“Jeg tog et SU-lån for at skjule overfor min kæreste, at jeg ikke havde flere penge. Han havde pengene til at kunne hjælpe mig, men jeg turde ikke spørge”
“Jeg ville ønske, at mine forældre lærte mig mere om privatøkonomi, og jeg synes stadig ikke, at jeg kan tale med dem om det”.
“Jeg synes, det er svært at tale løn med familie, venner og kollegaer”
“Hvis jeg har lagt ud for noget eller betalt frokosten, og den anden ikke selv husker at overføre, så kan jeg ikke lide at anmode om (små)beløb og virke nærig”
“Jeg prioriterer at spare op, og jeg har oplevet, at andre ikke har forståelse for, at jeg “ikke har råd”, når de ved, jeg har pengene stående”
“Jeg bliver tit fanget i, at mine veninder og ikke mindst min søster vil på lækre og dyre restauranter og hoteller, når vi er sammen. Det er jo på sin vis skønt, men giver også altid lidt mavepine, fordi jeg enten skal “blotte mig” og sige højt, at jeg ikke kan pga. økonomien eller tage med og bagefter være ked af, at det økonomiske puslespil er svært at få til at gå op”
“Jeg oplever, at det er tabu, at man går op i budgetter og tænker bæredygtigt og i genbrug osv. Mit indtryk er, at fx kollegaer tror, at man køber brugt pga. pengenød. Og ikke fordi man vil enten nedbringe ens pengeforbrug eller tænke på miljøet”
Sådan kommer du i gang med at bryde pengetabuet:
- Gør op med dig selv om du egentlig også har råd og lyst til at være den, som du fremstår som overfor andre. Har du råd til shopping, cafeture, gaver? Hvis ikke, så kan det være, at du skal prøve at lave en liste over dine økonomiske prioriteringer og være mere åben omkring dem.
- At tale om svære emner er en udfordring for de fleste, specielt første gang. Spring ud i det og når du har haft et par samtaler, så vil det føles mere naturligt.
- Prøv at spørg dine nærmeste veninder, hvordan de prioriterer deres penge, fordi du gerne vil inspireres. Og husk at spørg på en kærlig måde.
- Åbn selv op ved at sige, at du altså ikke kan tage på cafe, fordi du prøver at spare lidt, men om I kan mødes derhjemme til kaffe.
- Pengene er ikke din personlighed. Husk, at dine veninder vil ikke kunne lide dig mindre, fordi du har SU-gæld. Måske har de også gæld, og sammen kan I inspirere hinanden til at få en stærkere økonomi.