Mette og Bjørn, 35 og 36 år. Bor i Farum. Mette arbejder til daglig som it-projektleder og har netop startet egen coach-virksomhed Dare to Rest, og Bjørn arbejder som it-udvikler. Har haft separat økonomi gennem hele deres parforhold.
“Vi har altid haft et stort behov for at være selvstændige individer i vores parforhold, hvor man selv kan bestemme, hvad man vil bruge sine penge på uden at stå til ansvar for den anden eller få dårlig samvittighed”, siger Mette, som godt kan lide at prioritere rejser, mens Bjørn har en passion for hi-fi gear.
Mette og Bjørn har altid haft separat økonomi. De deler alle regninger og madbudget lige over – hvad de hver især bruger deres resterende penge på, styrer de helt selv.
Parret har kendt hinanden i 20 år, og selvom lønforskellen i dag ikke er så stor med deres fuldtidsjobs, så havde de også adskilt økonomi, da Mette arbejdede og Bjørn studerede. Det betød, at Mette i en periode kunne rejse med sine veninder og købe ting til sig selv, mens Bjørn skulle holde mere igen.
“Det har aldrig generet mig. Hun kunne selvfølgelig mere end mig i den periode, fordi hun havde en større indkomst, men det er jo også hendes penge”, siger Bjørn.
Vi behøver ikke være enige om alt
Det kan tælles på en hånd, hvor mange gange parret har talt om deres økonomi sammen, men ved huskøb tog de en stor snak.
“Vi talte om, hvor meget vi gerne ville låne, og hvor meget vi hver især gerne ville have tilbage til forbrug ved siden af. Så hvis en af os gerne ville have flere penge til rådighed, så skulle vi også låne for mindre”, fortæller Mette.
Fællesøkonomien holder de styr på i et stort excel-ark, som Mette har lavet, hvor alle udgifter er minutiøst nedskrevet, og så opdaterer Bjørn løbende for at holde styr på, at alt stemmer.
For Mette og Bjørn har der ikke været nogle ulemper ved at holde økonomien adskilt, men det er ikke nødvendigvis et one-size fits all.
“Separat økonomi kan blive et benspænd, hvis lønforskellen er rigtig stor, for så vil den ene part have råd til nogle muligheder, som den anden ikke kan, og det kan skabe noget uligevægt i forholdet. For os fungerer det dog, fordi vi ikke behøver være enige om alt, men kan have både fælles og individuelle økonomiske drømme.”