Hvordan tackler vi mennesker egentlig kriser, hvor vi bliver presset – måske på pengepungen – og skal tage beslutninger, som kan have økonomiske konsekvenser for os? Vi har spurgt psykolog Camilla Karmark for at finde svar på spørgsmålene.
Af Mille Skjold Madsen
En pandemi som Corona kan ikke kun have en sundhedsmæssig konsekvens. Det kan også ramme pengepungen.
“Når en pludselig verdenskrise som Corona rammer og skaber den konsekvens, at man måske skal gå ned i løn, bliver fyret eller har en virksomhed, som er udfordret økonomisk, så kan det resultere i stress, angst, tristhed og apati,” fortæller psykolog Camilla Karmark.
Det er dog individuelt, hvor ramt man bliver af en udefrakommende krise. Det kommer an på, hvem man er personligt, og hvor man står økonomisk.
“Vi håndterer alle kriser forskelligt, men grundlæggende bliver vi alle påvirkede af det i en eller anden grad,” fortæller Camilla Karmark.
Vi håndterer kriser forskelligt
Men selvom vi i en periode kan blive ramt af en udefrakommende krise, så vil de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt gå i løsningsmode. Det kan for eksempel være, at man skal gentænke sin nystartede virksomhed, bijobbe ved siden af, finde et nyt job eller gøre noget helt fjerde.
“Der findes ikke en rigtig eller forkert løsning på, hvordan man kommer ud af en krise. For nogen er det at skabe noget nyt, andre har brug for at tænke over det – og så kan det jo også være, at man er nødt til at blive i et job med lønnedgang, fordi det er umuligt at finde et andet lige nu,” fortæller Camilla Karmark.
Brug din energi rigtigt
Ifølge Camilla Karmark er en af grundstenene til at komme ud af en krise, at man stopper med at fokusere på det, som man alligevel ikke kan ændre – og retter fokus mod det, som man kan tage styring over.
“Hvis vi fokuserer vores tanker for meget på det, som er udenfor vores kontrol, så går det ud over vores psyke. Når vi derimod bruger energien på at finde løsninger på problemerne, så føles det rarere for psyken. Det kan godt være, at det ikke rykker så langt, men hjernen bliver begejstret for at prøve at gøre noget,” siger Camilla Karmark og pointerer, at det derfor er vigtigt, at vi ikke bruger for meget energi på alt det, vi alligevel ikke kan gøre noget ved.
Kriser varer ikke for evigt
Det giver derfor ikke mening at bruge tid på at stresse over pandemien, for vi kan ikke ændre på, at den er her. Men hvad gør man så, hvis man for eksempel oplever en lønnedgang som følge af Coronaen?
“I situationer hvor noget ligger udenfor din kontrol, fx at styre en verdensomspændende pandemi eller større strukturelle ting, så har du kun to valgmuligheder – enten at acceptere det eller forlade det. Og hvis ikke du har mulighed for at forlade situationen, så er det en rigtig god egenomsorg og strategi at tage aktivt stilling til at give det mindre opmærksomhed,” fortæller Camilla og uddyber:
“Når man accepterer at være i en situation, som ikke er optimal, så er det vigtigt at være opmærksom på, at de negative tanker ikke kommer snigende – og så huske på at denne her situation ikke er for evigt. Der kommer en dag, hvor man igen selv er i kontrol og kan tage nye beslutninger.”
“Vi kan ikke bestemme, hvilke tanker der kommer snigende, så det skal vi ikke gøre os forhåbninger om at kunne kontrollere. Så det er nærmere, når man må acceptere at være i en situation, som ikke er optimal, at man har øje på, hvilke tanker man giver opmærksomhed. Hvis du bliver ved med at zoome ind på alle de negative tanker, så spørg dig selv ”vil det ændre på situationen”? Nej, vel? Men vil det påvirke, hvordan du har det, hvis du ofte giver de negative tanker opmærksomhed? Ja, i høj grad. Så giv tankerne lov til at komme, men lad dem være. Og vend så fokus tilbage på det, du har i gang.”